Doctor Strange (Scott Derrickson, 2016)
Nogle film bliver dårligere, jo mere man tænker over dem, og Scott Derricksons (The Day the Earth Stood Still-remake)
Doctor Strange er en af dem. Måske har mine forventninger også været for høje, ikke mindst efter Berlingskes seks-stjernede anmeldelse. For at nuancere min anmeldelse lidt har jeg valgt det utradionelle, retoriske greb at invitere mit alter ego fra Mørkedimensionen med herind. Som navnet antyder, kan han godt være lidt mere krigerisk, ja nærmest urimeligt stemt.
Fand'me ja! Sgu så. Velkommen til! I dag skal vi så tale lidt om Stephen Strange, den meget rige og lidt selvcentrerede....
Selvfede skid!...lidt selvcentrerede stjernekirurg, der kan det hele på den halve tid og har overskud til at trampe på sine omgivelser samtidig.
En dag bliver han ramt af sit eget overmod og slår sig selv halvt ihjel. Efterfølgende er det klart for alle andre, at hans karriere er slut, men den gode doktor har aldrig godtaget et nej, så han indvilliger i at udsætte sig selv for en behandling, der skal bringe ham tilbage til toppen af samfundet. Behandlingen går stik imod alt, hvad hans naturvidenskabelige baggrund har lært ham. Og med The Ancient One...
Morpheus!Tys tys, det hedder hun ikke. Med The Ancient One (Tilda Swinton) og Mordo (Chiwetel Ejiofor) som læremestre lærer han at bøje tid og rum. Og det får han i allerhøjeste grad brug for, da han bliver indblandet i en interdimensional kamp mod mørkets kræfter, anført af Kaecilius (Mads Mikkelsen).
Lad os starte med skuespillerne. Benedict Cumberbatch er i alt fald udmærket i hovedrollen, men han har jo også øvelsen i at spille arrogant.
No shit, Sherlock! Han kunne jo spille den rolle i søvne. Og hvis man skulle være i tvivl om, at han er en arrogant skid, banker filmen pointen fast med søm af en størrelse, som kræver Thors Hammer.Jojo, men så har vi jo også lidt ekstra kobling til MCU ganske gratis lige dér.
Og hvorfor vil hans ekskæreste overhovedet have noget med den røv at gøre? Og mere presserende: hvad fanden laver Rachel McAdams overhovedet i den film?Hmmm.... ja, godt spørgsmål.... Videre til Mads Mikkelsen!
Han har jo ikke noget at lave! Han vader bare rundt og skuler til folk, mens han holder lange dimensionsmonologer, som man ikke fatter hat af!Det er bare fordi du ikke har fulgt ordentligt med. Så svært var det altså heller ikke.
Han fylder sin rolle fint ud. Og du må da indrømme, at filmen visuelt fungerer fantastisk godt. For en gangs skyld giver 3D-effekten god mening, og selv om der tydeligvis er nogen, der har set både Inception og The Matrix, er billedsiden til tider overvældende i ordets mest positive forstand.
(Mukke mukke grrrr mukke)Hvad siger du?
Argh... ja, så lad gå da. Ja, den er skideflot! Tilfreds nu?... Men samtidig er det da spøjst, at en film, der handler om flere dimensioner og uendelige rum, i praksis virker så skide klaustrofobisk, fordi stort set det hele foregår på et hospital eller et eller andet åndet munkekloster i London.Og Katmandu! Glem ikke Katmandu. Desuden kan man jo ikke få det hele, og i alt fald er kampene koreograferet ret flot.
Jaja, men der er jo heller ikke ret meget andet i filmen. De her kampmunke fræser rundt i verden og lammetæver hinanden forlæns, baglæns og på hovedet, men det bliver jo aldrig rigtigt spændende, fordi spillereglerne konstant bliver ændret, så man ikke kender odds'ne.Ah... ro på nu. Det er jo en præmis for den verden, filmen foregår i. Spis du bare dine popcorn og slap af. Det er jo bare underholdning.
Og så er der det papirtynde plot. Der er gjort et stort nummer ud af, at filmen endelig bryder med Marvels skabelon. Men det gør den jo ikke! Det er en herrekonservativ origins-historie, hvor vi følger Stephen Strange ind i en mystisk verden, hvor han skal lære lidt om tid, dimensioner, astralprojektioner og alt det andet, mens han egentlig bare bliver kørt i stilling til den næste ombæring Avengers.Nu er du jo bare negativ. Og ja, indrømmet, det er en lidt clunky måde, at MCU bliver inddraget på, men det er jo mest til sidst. Og nej, filmen bryder måske ikke så meget med skabelonen, så man kunne have ønsket sig, men til gengæld leverer den varen. Og kan man æde den tradionelle skabelon, er det altså svært at være rigtig utilfreds med resultatet. Ja, filmens tredje akt havner lidt i den sædvanlige gang effektjageri, og überskurken er kedelig, men indtil da er vi altså over vanligt Marvel-niveau. Det kunne nok have været bedre, men mens det varer, er det da sjovt.
Hold kæft hvor er du nem at gøre glad!I know, stik mig popcornene.