Ok, ok, drenge, jeg synes, at I er lidt hårde.
Ja, The Last Jedi har en hel del problemer, men jeg synes stadig, at vi er godt over prequel-niveau, og overhovedet at begynde at tale om Phantom Menace i denne sammenhæng er direkte ondt
For lige at fokusere på det, der fungerer (og som positivt adskiller ep.8 fra prequels'ne):
Skuespillet er generelt godt - som allerede nævnt gør Ridley og Driver en flot indsats, men jeg har det egentlig også fint med Boyega og Hamill. Der har været skrevet en del om Carrie Fisher, og bevares, hun leverer da bestemt varen, men af en svanesang at være er jeg ikke blæst bagover.
Modsat mange andre har jeg det overordnet fint med pacing'en, også de sekvenser, der foregår hos Luke. Det er fint, at de trækker tempoet ned. Og så er Rian Johnson trods alt god til at bygge de enkelte scener op og ind imellem at overraske, hvor Lucas fx. bare ville være kørt lige efter bogen.
Filmen er - selvfølgelig - flot, men man taber alligevel underkæben ind imellem, ikke mindst i finalen, der i alt fald visuelt tager kegler.
Og jo, noget af humoren er malplaceret, men jeg synes stadig, at meget af det fungerer efter hensigten. Igen især i sammenligningen med de ulideligt selvhøjtidelige prequels.
Men så er der jo alt det andet. Desværre.
For ja, filmen er klart for lang, og selv om jeg ikke havde lyst til at udvandre, ville jeg meget gerne have, at filmen sluttede, der hvor Steen T nævnte.
Ikke alene er der et klimaks for meget, men hele det centrale sideplot fiser jo ud i ingenting. Egentlig kunne det have fungereret, men det er alt for langt og ville have været bedre i en anden film.
Der er helt klart en del unødig fanservice, især en, som jeg ærgrede mig voldsomt over. Enten give det mere tid eller slet ikke.
Og så er The Last Jedi desværre en typisk tjeklistefilm. Disney vil virkelig gerne please alle, inkl. det kinesiske marked. Her er præcis én sort, én asiat og én hispanic. Der er hestedyr til hestepiger, seje lyssværd til drenge og nuttede porgs til alle under 12 (min 9-årige er faldet helt i svime over dem). Tjek, tjek og tjek. Dog ingen seksuelle minoriteter, men man skulle jo også nødigt træde nogen over tæerne.
Men jeg ser grundlæggende episode 8 som et offer for seriens strukturelle problemer. Som jeg skrev i anmeldelsen af The Force Awakens: "der [var] jo overordnet lukket og slukket efter ROTJ - der var ikke mange løse ender tilbage, da Kejseren, Vader og Yoda var væk, Solo og Leia havde fået hinanden og Luke havde fundet fred. Hvor var de historier, der bare tiggede og bad om at blive fortalt?"
Denne gang får vi så en rundhåndet dosis nik til ESB. Men vi er stadig ud i
ottende film om nogle rebeller/Republikken, der bekæmper Imperiet/Sithordenen/The First Order og ind imellem sprænger Dødsstjerner eller andet i den dur i luften. Serien står virkelig i stampe, og den er i allerhøjeste grad nødt til af komme ud af sin historiemæssige spændetrøje.
Men mon ikke en milliard dollars i indtægt og bunker af porg-merchandise peger i en anden retning?
Ikke "To boldly go where no one has gone before", men "To boldly go where we've already been". Jeg kan overordnet ikke klage over underholdningsværdien undervejs, men i det store regnestykke føles det som for megen tomgang.