Det begynder at gøre ondt nu!
Få instruktører har betydet så meget for min filmsmag som de to herrer her. Hver for sig står de for en ekstremt gennemarbejdet, intelligent-funderet strømning indenfor moderne amerikansk film.
Linklater er et geni og hans film har en gennemslagskraft som få andre. Han har begået sig i flere (ret forskellige) genrer og excellerer ved, at lave gudsbenåede film i dem alle. Første gang jeg stødte på hans film, var faktisk igennem animation, hvor især mindfuck-mesterværket
Waking Life fejede benene fuldstændigt væk under mig dengang i starten af det nye årtusinde. Det er det perfekte trip og den bedste animerede film
nogensinde! Den stærkt beslægtede
A Scanner Darkly er også helt og aldeles fremragende, hvis man er i det eksperimentelle hjørne.
Men også når han laver slacker-komedier som f.eks.
Dazed and Confused,
Slacker og
School of Rock gør han det med en svigende præcision og selvsikkerhed. Allerbedst er han dog, når han skruer helt op for den intellektuelle dialog og den fantastiske kærlighed i hans mesterværks-trilogi:
Before Sunrise, Before Sunset og
Before Midnight. Og så har jeg ikke engang nævnt
Boyhood som er en af de film bedste film jeg nogensinde har set. Den ramte plet og fik mig til, at tænke over mit eget liv (som få andre film har gjort før den). Det er et fejlfrit mesterværk!
Aronofsky er uddannet fra Harvard og senere American Film Institute, hvilket tydeligt fornemmes i hans nærmeste kliniske og teoretiske tilgang til historiefortælling. Et godt eksempel på den intellektuelle tilgang til filmen er debutfilmen
Pi som også var første film i rækken af Aronofsky film hvor protagonisten er sygeligt besat af, at nå et mål. Den vinkel går altid igen og det er altid hjerteskærende godt. Jeg elsker
Requiem for a Dream betingelsesløst og den figurerer altid på lister over mine yndlingsfilm. Jeg har ejet filmen i utallige formater (VHS, DVD og bluray) ligesom jeg, så snart det var muligt, importerede det sublime Clint Mansell/Kronos Quartet-soundtrack. Den film er en meget stor totalt-oplevelse for mig. Næsten ligeså fantastiske er de smukke, gribende
Black Swan og
The Wrestler der begge er meget tæt på, at være mesterværker. Eneste mindre bump på vejen er
The Fountain som er den af Aronofskys film jeg holder mindst af (selvom jeg anerkender dens kvaliteter). Jeg har ikke set
Noah og tvivler på, at jeg kommer til det. Den ser, øhm, anderledes ud! Det ødelægger dog ikke det samlede billede, at en helt vildt imponerende filmografi som jeg altid vil have et specielt forhold til.
Men, men men... Linklater stod jo altså bag
årets film både i 2013 (Before Midnight) og i 2014 (Boyhood). Det er svært at argumentere imod, selvom Aronofsky kommer tæt på.
Men det ender altså med, at tippe ud til Linklaters fordel.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) 
+
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021 
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
