DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 8:38

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 89 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 6 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors jan 22, 2015 9:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Spencer skrev:
Jeg vil mene at den kan "knækkes" i to eller tre stykker, over flere aftener, såfremt man ikke har stamina til at tage den i én omgang.

Den DVD udgave jeg har set af Until The End Of The World var ikke bare fordelt på tre skiver, den var decideret delt op i tre. Så jeg kan sige god for den kan tages af flere omgange - den er ligefrem lavet til man gør det :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 18:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Ærgerligt at denne tråd er gået i stå igen :?

Jeg prøver lige at reboote med en ny anbefaling:

Seks meter ren ondskab! I gyserfilmen Grizzly fra 1976 har en blodtørstig grizzly-bjørn fået færten af menneskeblod og er begyndt at overfalde gæsterne i en nationalpark. Du vil aldrig besøge en nationalpark igen!

Billede

Filminstruktøren William Girdler startede sin karriere med at lave to low-budget-gysere Asylum of Satan og Three on a Meathook i hhv. 1972 og 1973. Disse film tiltrak interesse fra AIP (American International Pictures), der havde stået bag adskillige kultfilm i 1950erne og 1960erne, bl.a. Roger Cormans Poe-filmatiseringer og biker-filmen The Wild Angels med Peter Fonda og Nancy Sinatra. De havde også stået bag distributionen af adskillige importerede genre-film, bl.a. Mario Bavas Planet of the Vampires. Efter Girdler blev ansat af AIP lavede han tre blaxploitation-film: The Zebra Killer (1974), Exorcist-klonen Abby (1974) og Pam Grier-filmen 'Sheba, Baby' (1975).

Efter disse tre film havde Girdler opfyldt sin kontrakt for AIP. Derefter instruerede han Project: Kill (1976) med Leslie Nielsen, en agent-film filmet på Filippinerne, som efter sigende skulle være oplagt materiale for MST3K. Hans næste projekt var Grizzly (1976), der handlede om en gigantisk grizzly-bjørn, som angriber campister i en nationalpark i USA.

George, Jaeckel og Prine = Scheider, Dreyfuss og Shaw?
Filmens hovedrolleindehavere var Christopher George, Richard Jaeckel og Andrew Prine. Christopher George medvirkede i adskillige John Wayne-film, bl.a. Chisum fra 1970, der i øvrigt også havde Jaeckel og Prine på rollelisten. Han havde et ret stort hit med tv-serien Rat Patrol (1966-68) og medvirkede i løbet af sin karriere i adskillige andre tv-serier og genre-film (han er bl.a. med i Lucio Fulcis The City of the Living Dead og James Glickenhaus' The Exterminator). Hans dødsscene i Franco Nero-ninjafilmen Enter the Ninja (1981) er blevet kult på YouTube pga. hans OTT-måde at spille den. Bedøm selv her: http://www.youtube.com/watch?v=0o7HKqvuO1U

Richard Jaeckel var med i et hav af tv-serier og adskillige klassiske film, bl.a. The Gunfighter (1950), The Dirty Dozen (1967) og Pat Garrett and Billy the Kid (1973). Han sluttede sin karriere af med at spille Lt. Ben Edwards i de første fire sæsoner af Baywatch. Andrew Prine er en af den slags skuespillere, som man har set før i en masse film og tv-serier, dog uden at bide mærke i navnet. Prine arbejder stadig jævnligt i Hollywood i så kendte serier som f.eks. Boston Legal og C.S.I., hvor han medvirkede i sidstnævntes Grave Danger-afsnit, instrueret af Tarantino.

Alle tre skuespillere gør et solidt job som trioen, der skal forsøge på at fange og/eller slå den kæmpemæssige grizzly-bjørn ihjel. Da Grizzly er en af de utallige ripoff-film, der prøvede at ride med på bølgen efter Jaws, er historien også ret tæt på den i Spielberg-filmen, bortset fra at den foregår på land og ikke på vand. De tre hovedpersoner i Grizzly ligger meget tæt op ad de tre hovedpersoner i Jaws: Christopher George spiller Roy Scheiders Chief Brody-rolle, Andrew Prine spiller Robert Shaws Quint-rolle og Richard Jaeckel er Richard Dreyfuss' Matt Hooper. Der er endda en lille hilsen til Jaws i den scene, hvor bjørnen slår to kvindelige campister ihjel: det første offer spilles af Susan Backlinie, der også spillede hajens første offer i Spielbergs film.

Kampen mod den skruppelløse producer
Filmen kostede ca. $750.000 at lave og den indtjente $39.000.000 på verdensplan. Den var, indtil John Carpenter's Halloween i 1978, den mest indtjenende independent-film nogensinde.

Filmens producer Edward L. Montoro forsøgte at holde filmens gigantiske overskud for sig selv, da han fortalte Girdler og de to forfattere/med-producere Flaxman og Sheldon, at filmen var gået over budget og der ikke var noget tilbage til dem. De besluttede sig for at lægge sag an mod Montoro og vandt da også over ham.

William Girdler (1947-1978)
Efter Grizzly lavede William Girdler i 1977 endnu en animal horror-film Day of the Animals, dog uden samme succes eller håndelag som Grizzly, og i 1978 lavede han kult-gyseren The Manitou med Susan Strasberg og Tony Curtis i hovedrollerne. Girdler døde i 1978, 30 år gammel, i en helikopterulykke på Filippinerne, hvor han var i gang med at finde locations til sin tiende film på seks år.

Er filmen værd at se?
Ja, det er den bestemt. Der er nogle ret effektive sekvenser, hvor vi ser tingene fra bjørnens perspektiv, lidt a la hajens perspektiv i Jaws og morderens perspektiv i utallige slasher-film. Effekterne er med 70er-teaterblod, så hvis man ikke kan se bort fra dette, så vil man nok blive revet lidt ud af filmen. Scenerne, hvor bjørnen angriber og flænser campister, et barn og en enkelt hest, er ret godt lavede, især når man tænker på, at Girdler og hans hold ikke havde samme slags ressourcer til rådighed som Spielberg på Jaws. Girdler viser en sikker hånd i sin instruktion og formår at få meget ud af lidt, lidt a la John Carpenter på nogle af hans tidlige film.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Senest rettet af njhansen man mar 30, 2015 11:20, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 18:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Jeg nominerer: jacob_uno 8)

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 19:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors dec 22, 2005 20:03
Indlæg: 2813
Geografisk sted: Holbæk
Det bliver jeg nødt til at svare på. Men en så grundig omgang som ovenstående leverer jeg nok ikke!

_________________
Chenny!


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 19:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors dec 22, 2005 20:03
Indlæg: 2813
Geografisk sted: Holbæk
Jeg må anbefale "Napoleon Dynamite". Indiefillmen fra 2004 med Jon Heder holder i min optik stadig vand. Den absurde humor som måske nok er vel præget af sin tid, får mig stadig til at le højt og længe. Og så er der dejligt mange citater man drysse udover sin hverdag. Find gerne den originale Kortfilm filmen bygger på, den er fin at se efter man har nydt Kip, Pedro og Tina. Billede

Fire ud af seks stjerner!

_________________
Chenny!


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 19:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
God idé med denne tråd. :)

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 21:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Godt tip, jacob_uno. Jeg har Napoleon Dynamite, men har endnu ikke set den.

Hvem nominerer du?

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 21:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Vote for Pedro!

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 22:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors dec 22, 2005 20:03
Indlæg: 2813
Geografisk sted: Holbæk
Så får Mills æren af næste omgang!

_________________
Chenny!


Top
   
Indlæg: søn mar 29, 2015 22:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors dec 22, 2005 20:03
Indlæg: 2813
Geografisk sted: Holbæk
Og Hansen, se at få den smidt i afspilleren, gerne en stener søndag eller lign. Måske påsken er passende!

_________________
Chenny!


Top
   
Indlæg: man mar 30, 2015 9:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
nj, glimrende gennemgang af Grizzly og dens historie - jeg har så mange film på min to-do-liste, at jeg næppe nogensinde når frem til denne her, men :thumb: for, at du skriver om den.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man mar 30, 2015 14:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
God anbefaling med Grizzly, som bestemt er værd at se :thumb:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tirs sep 01, 2015 9:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Kan vi måske lokke Mills til at sætte gang i løjerne igen? Han blev nomineret af jacob_uno. :beerchug:

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
Indlæg: man maj 23, 2016 10:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
ImpulzE skrev:

Kort sagt, snyd ikke dig selv med denne lille perle af en thriller. Hvis du ikke allerede har gættet titlen, så er det Blue Ruin. Filmen er tilgængeligt både på den amerikanske, canadiske og den britiske Netflix, så ingen undskyldninger her.

Til de interesserede, kronen var Predestination.


Jeg så denne i går på Netflix. Wow, den var god! Dwight er en virkelig god figur, og filmen er en fantastisk hævn-thriller. Stor tommel op herfra.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: man maj 23, 2016 13:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
:thumb:

Efter sådan en lang pause, kan det være Mills har noget at anbefale i dag? :)

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 89 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 6 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 63 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team