Fury [2014]
"And for three whole days we shot wounded horses. All day long. Sun up to sundown. Putting down horses. Hot summer days. Ain't smelled nothing like it. The sound of it. Those fucking horses screaming. Black clouds of flies buzzing. Like being in a giant bee hive!" Jeg var skeptisk allerede dengang den første plakat for
Fury dukkede op i sommers. Og det fortsatte da den første teaser-trailer dukkede op, hvor jeg kækt beskyldte Brad Pitt-filmen, for at ligne en blanding af
War Horse (minus hesten),
Inglourious Basterds (uden Tarantino-magien) og
The Monuments Men (uden komikken). Helt sådan forholder det sig ikke, nu hvor jeg rent faktisk har set filmen. Kort fortalt er det en klassisk historie med en amerikansk tankvogn, under kyndig ledelse af krigsveteranen Wardaddy (Pitt), der ganske få uger før WW2s afslutning, rykker ind bag enemy lines i Nazi-tyskland. Undervejs ankommer en grøn rekrut der skal joine det sammentømrede, hærdede tank-crew. Hans første opgave bliver at fjerne ligresterne og blodet fra den afdøde fyr hvis plads han overtager. Og derefter tvinges han til, at likvidere en SS-officer på trods af højlydte protester. Noget af en ilddåb og sådan fortsætter det med masser af gore, død og ødelæggelse indtil den bitre ende. Heldigvis er der også få, men stærke lyspunkter i historien, hvor et noget akavet middagsselskab står som et af filmens emotinelle højdepunkter. Symbolik mangler der heller ikke, og hvis man skulle være i tvivl, kan man bare kigge på startscenen hvor en enkelt rytter rider rundt i ensom majestæt på slagmarken i blandt udbrændte tanks. Så er banen kridtet op til en god, gammeldags krigsfilm.
Det er en glimrende film der gør et stort nummer ud af, at være så historisk og teknisk korrekt som muligt (bl.a. er verdens eneste fungerende Tiger I-tank blevet anvendt under optagelserne) og det skinner klart igennem. Skuespillet er også overbevisende med en stilsikker (50-årig!) Brad Pitt i front, men også Shia LaBeouf overrasker heldigvis positivt. Rygterne siger, at han har kastet sig over method acting og bl.a. nægtede at gå i bad imens optagelserne var i gang, hvilket sikkert har gjort lugten inde i sådan en lille tank ekstra hyggelig. Han græder i øvrigt igennem det meste af filmen, hvilket man godt kan forstå, omstændighederne taget i betragtning. Der er intet vi ikke har set før, og plottet er heller ikke specielt dybt, men det gør ikke noget når det er beskrevet så ægte som det er her. Der er et stykke vej op til
Stalingrad,
Saving Private Ryan og
Band of Brothers, men vi er ikke langt fra.
En fin film i den lange række af historiske krigsdramaer. Til tider på nippet til at kamme over i amerikanisering, men hovedsaligt en realistisk og barsk krigsskildring. Anbefaling herfra.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021