Gromit skrev:
Jeg har bemærket, og det er med en vis bekymring, at engelsksprogede film i overvejende grad fylder SÅ meget på folks lister.
Er der nogen særlig forklaring til, hvad årsagen til dette mon kan skyldes?
Så er jeg sgu da glad for at have en tysk og en norsk film blandt de 5 film jeg har fået luret i år (og Spies & Glistrup burde også snart havne på listen)
Men bekymrende synes jeg ikke det er. Buck svarer egentligt utroligt fornuftigt på spørgsmålet.
Der er jo ikke noget skamfuldt over hovedsageligt at se engelsk-sprogede film, selvom der findes folk der af princip og for at signalere en mere fin-kulturel status nægter at se noget som helst fra USA. De går jo også glip af meget selvom de næppe vil være ved det.
Jeg tror, for nu at svare mere direkte på dit spørgsmål, at sproget er en stor faktor. Engelsk er det velkendte trygge sikre og mest forståelige. Det kræver, tror jeg, faktisk lidt tilvænning at lytte til et lydspor på andet end engelsk og dansk, især hvis man overhovedet ikke forstået en brik at det talte sprog - pludselig forekommer noget så væsentligt som dialog ligegyldig og forstyrrende, selvom der er undertekster på. Og så er vi også lidt tilbage ved tilgængeligheden. Dansk-tekstede film på andet sprog end engelsk er heller ikke just det der er mest af at vælge imellem, og er man dk-tekst afhængig, så hjælper det ikke meget med kun engelske ditto.
Personligt er jeg glad for de mange ikke-engelske filmoplevelser jeg har fået. Det gælder også om at have modet. Et ganske veludviklet sprogøre og en fascination af sprog og dialekter til trods, så var f.eks min koreanske debut en stor omvæltning/udfordring, selvom der var danske tekster på. Temaet, filmen og de spændende historier gjorde dog oplevelsen positiv, og jeg er da glad for ikke at misset hverken Joint Security Area, Shiri eller Battle Royale selvom indtrykket HELT uden undertekster nok havde været anderledes.
Igen - det kræver mod, fordomsfrihed, løsrivelse og nysgerrighed og jeg ser stadig overvejende flest engelsk-sprogede film, men snyde mig selv for en anbefalet film fra et andet land vil jeg ikke, selvom der kræver at se en finsk film med engelske tekster (Levottomat) og dertil er min kærlighed til det tyske også alt for stor (og de kan satme lave film dernede kan de)
Men bekymrende? Slet ikke - det er op til folks egen smag og behag, men som film-elsker kan jeg da godt på andres vegne ærge mig over konservatismen i deres filmvalg, men det rokker jo ikke ved de fil oplevelser jeg giver mig selv