Scarlet Street, 1945, instrueret af Fritz Lang
Fritz Lang havde efter afrejsen fra Tyskland til USA i 1930'erne svært ved at få lavet den type storfilm, som havde kendetegnet hans storhedstid i 1920'erne. I stedet lavede han en række små mørke film (både i det visuelle og i temaer), som senere fik påklistret betegnelsen Film Noir.
Scarlett Street må også siges at passe lige ind i mange af kendetegnene fra klassisk film noir: En femme fatale med en erotisk udstråling, der tiltrækker og manipulerer den mandlige hovedperson med skæbnesvangre konsekvenser.
Her er det herlige Edward G. Robinson som spiller Christopher Cross (vennerne kalder ham Chris Cross) en midaldrende kasserer, der er havnet i et kærlighedsløst fornuftsægteskab, og hans eneste lys i livet er at lave malerier på sin fridag om søndagen. På arbejdet ser han hvordan hans chef har en ung elskerinde, og det får Chris til at lege med tanken om hvordan det må være at have opmærksomhed fra en ung kvinde. En aften på vej hjem fra arbejde redder han en ung og smuk kvinde fra et overfald, og de får en kop kaffe. Her viser kvinden en stor interesse for Chris og han får selvfølgelig i sin iver pyntet lidt på virkeligheden og får givet det indtryk at han er kunstner, der sælger sine malerier til høje priser.
Kvinden viser sig at stå i ledtog med en led fyr (Hays code forhindrer at det eksplicit fremgår at han er hendes alfons), og de har arrangeret overfaldet for at få et let offer til at spendere penge mod at hun indleder et forhold med Chris. Men virkeligheden er jo at Chris ikke har tjent mange penge på sine malerier, så for at skaffe penge til at holde på kvindemennesket begynder han at låne/stjæle fra firmaet hvor han er ansat. Herefter går det mod den uundgåelige afgrund (men i et lidt bizart plot-twist kommer Chris' malerier på forunderlig vis til at vinde stor offentlig beundring).
Joan Bennett er "the bad girl" og hun er virkelig ualmindelig styg, næsten kun overgået af hendes lusede alfons (Dan Duryea). Fritz Lang brugte også Edward G. Robinson og Joan Bennett i "The Woman In The Window" fra 1944, som har et næsten identisk plot.
Det her er ikke film noir med den hårdkogte detektivhistorie, men derimod den menneskelige deroute for den sympatiske Edward G. Robinson. Kan man lide f.eks. Billy Wilder's "Double Indemnity" tror jeg også man vil kunne lide Scarlet Street, selvom førstnævnte er langt mere original og mindeværdig.
BD'en er fra amerikanske Kino Video og er flot restaureret. Den er regionfri, men desværre uden tekster overhovedet.
Jeg giver 7 ud af 10.