Tak for anmeldelsen, DP - The Reader er en af de få film i HBOs miserable udvalg, jeg kunne overveje at bruge tid på, så den er hermed på to-do-listen.
Flight (Robert Zemeckis, 2012)
"You're a hero, man! You will never pay for a drink for as long as you live."Den erfarne pilot Whip Whitaker (Denzel Washington) er ude på en simpel rutineflyvetur, der går frygteligt galt. Midtvejs på turen opstår der en teknisk fejl, der sender flyet i et styrtdyk mod jorden. Whip er dog snarrådig nok til at lave en dristig manøvre, og hvor de fleste andre piloter ville have smadret flyet og dræbt alle ombordværende, lykkes det ham at redde stort set alle ombord. Med et er han dagens helt, som alle medier gerne vil have fat i. Der er dog et stort problem. Dagens helt er nemlig også alkoholiker og stofmisbruger og var mildest talt ikke helt så appelsinfri, som han kunne have været under flyveturen. Var ulykken hans egen fejl? Flyselskabet kæmper for at dække over ham i forhold til pressen og en undersøgelseskommision, mens Whip kæmper med sine indre dæmoner, sin skyldfølelse og et misbrug, der hele tiden presser sig på.
***
Zemeckis har bygget sin karriere op om film, der virkelig skubber de teknologiske grænser og har bl.a. brugt de seneste mange år på at lave mere eller mindre (mindre?) vellykkede mo-cap animationsfilm. Han bliver dog ind imellem skudt i skoene, at han er mere interesseret i effekterne end i sine skuespillere. Flight er måske hans måde at demonstrere på, at den påstand er noget sludder. Ud over flystyrtet - som er hamrende godt og aldeles nervepirrende udført til teknisk topkarakter - er filmen blottet for effektsekvenser. Denzel Washingtons præstation er fremragende - intet mindre - og helt sikkert blandt de bedste i hans karriere. Han svinger mellem at være charmerende og arrogant, mellem at være tiltalende og ynkelig. Det er et troværdigt portræt af en misbruger hele vejen igennem uden at kamme over i Oscar-bejlende show-off, og hans nominering er fuldt fortjent. Han er desuden omgivet af en række dygtige (birolle)skuespillere - især altid solide Bruce Greenwood og Don Cheadle, men også Kelly Reilly som en herionmisbruger, han skaber en usikker kontakt til, bør nævnes.
Til gengæld er John Goodman som Whips udflippede dealer-ven temmelig malplaceret. Han gør det godt, men rollen virker som om den hører til i en helt anden slags film. Og så er filmens overordnede problem, at den er alt for forudsigelig, hvilket betyder, at især midterdelen kører unødigt meget i tomgang, og klipningen burde have været strammet op. Slutningen er heller ikke helt tilfredsstillende, men dog modigere end man kunne have gruet for.
Robert Zemeckis sender CGI'en på ferie og viser med vanlig sans for musik og kameraarbejde, at han har solidt greb om teknikken. Men også, at han er en ferm personinstruktør. Så kan man acceptere, at historien ikke er helt tilfredsstillende, er især Denzel Washingtons usvigeligt præstation med til at gøre filmen værd at se.
NB: Næppe en film, der nogensinde bliver en in-flight-favorit, og heller ikke nødvendigvis en film, man skal se, to dage før man skal flyve hjem til Danmark
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 
Han for oftest tæsk for at stjæle fra film og ikke lave sine egen, men er det ikke netop hans stil? Har han ikke netop raffinerert det på en udsøgt Tarantinoske måde? Jeg elsker iøvrigt Jamie Foxxs ændring fra en 70ér black exploitation med kæmpe afro hår, til en mere moderne cool guy med kort hår og solbriller 