DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs okt 15, 2019 6:52

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 17 8 9 10 11147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons nov 21, 2012 16:31 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7464
:thumb:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons nov 21, 2012 17:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3421
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Lepa Sela Lepo Gore (Pretty Village, Pretty Flame, eller ordret oversat "Pretty Villages Burn Prettier"), Republikken Jugoslavien, 1996 - 10/10 - IMDB link

Det er underforstået at folk ved hvad der startede den Jugoslaviske krig. Det var ikke et skyderi ved et bryllup, det var en fodboldkamp mellem Dynamo Zagreb og Crvena Zvezda.

Milan og Halil er barndomsvenner. Milan er Serb (Ortodoks Serbier), Halil er Bosniak (Muslimsk Bosnier). De har på godt og ondt hængt ud siden barnsben, og selv som voksne bruger de deres tid sammen på at hænge ud og pjatte rundt, som man nu engang ikke vokser fra (ja jeg gør i alt fald ikke). Men så en dag sker det at to mennesker der har brugt hele deres liv sammen pludseligt står på hver deres side i en krig.

Nuvel, vi får se nogle krigsforbrydelser (bare blodpletten på væggen med graffiti'en over den, "Chetnikusha", får det til at gyse i mig). Og så havner Milan og hans Serbiske kammerater i en tunnel, hvor der ikke er en vej ud. Og Halil og hans Bosniak kammerater sidder ude i den åbne ende, med en lortemasse skydevåben.

Og så begynder dramaet.

Vi får næsten to timers nervepirrende klaustrofobisk racehad, tyret igennem via den værste krig på Europæisk jord de sidste 60 år. Vi får osse historierne om hvordan det var at være major i Tito's tid kontra hvordan det var at være junkie i Beograd i 1991. Og mest af alt så får vi Nikola Kojo's absolut mindeværdige monolog:

"Your great honesty, you were always full of that shit. Do you think, Mr. Captain, that one single house we set on fire, or they set on fire, was honestly earned? To hell it was! If it was honest, it wouldn't be so easy to set them on fire. As long as Tito stuffed US dollars up your ass, you blathered about brotherhood and unity, and smiled at each other. And then the time came to settle the score! Fine, but why didn't you do it earlier? Instead you jacked off for 50 years, drove fancy cars, screwed the best girls, and now when you can't get it up, now you want to be honorable. I shit on that honor of yours and your whole honorable screwed generation! Fuck all of you... honest sucker".

Lepa Sela Lepo Gore kræver en vis viden om den Jugoslaviske krig. Det er ikke en film man starter med hvis man vil se Jugo film. Men det er denondelynemig den bedste antikrigsfilm nogensinde lavet, og jeg er til enhver tid klar til at forsvare at den er bedre end Das Boot og Stalingrad (to film jeg elsker, tag ikke fejl af det).

Stærk film, der hamrer pointen ind med syvtommersøm. Lad nu være med at se den hvis i har sarte nerver.

Her er en montage af scener fra filmen: , men den viser ikke en tiendedel af hvor intens den film er. Det er når Milorad Mandic siger "idem kuci" ("jeg går hjem"), og går direkte imod sin død at man fatter hvor barsk den er.

En film jeg kan se hundrede gange og stadig se nye ting i den.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors nov 22, 2012 13:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12424
Geografisk sted: Metro City
DeathPosture skrev:
Moonrise Kingdom [2012] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:
[...]


Kan se, vi er ret enige her. Det er også en ualmindeligt god film. :thumb:

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
 
Indlæg: tors nov 22, 2012 13:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12424
Geografisk sted: Metro City
t23: Jeg elsker dine anmeldelser. Så nemt kan det siges. :)

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
 
Indlæg: tors nov 22, 2012 16:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3421
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Holmsgaard skrev:
t23: Jeg elsker dine anmeldelser. Så nemt kan det siges. :)

:beerchug: Takker! Nu ved jeg godt at Østeuropæiske film er en niche heromkring, men jeg håber da at de af jer der er interesserede får nogle anstændige anbefalinger herfra.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors nov 22, 2012 16:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man mar 01, 2004 16:21
Indlæg: 17869
Geografisk sted: København SV
Holmsgaard skrev:
t23: Jeg elsker dine anmeldelser. Så nemt kan det siges. :)

+1

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF: Billede
Se mine 813 Blu-ray film. :)


Top
   
 
Indlæg: tors nov 22, 2012 16:27 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7464
t23 skrev:
:beerchug: Takker! Nu ved jeg godt at Østeuropæiske film er en niche heromkring, men jeg håber da at de af jer der er interesserede får nogle anstændige anbefalinger herfra.

Det må man sige - virkelig spændende læsning :D

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors nov 22, 2012 18:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3421
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Before The Rain (A Tale In Three Parts), Makedonien, 1994 - 10/10 - IMDB link

Året er 1994. Makedonien var ikke del af den Jugoslaviske krig, men ligesom Serbere hader Bosniaker, således har der altid været had mellem Makedoner og Albanere, specielt fra Kosovo. Efter Makedonien blev en separat republik, gik deres første film nogensinde hen og blev Oscar nomineret, banket på stregen af Burnt By The Sun, som i øvrigt er en fantastisk film, men .. jeg så nu hellere Before The Rain vinde.

Filmen er delt i tre. I den første del ser vi en Ortodoks præst, som har taget et tavshedsløfte. Han har fundet fred med sig selv, og lever et lykkeligt tavst liv i et kloster. En dag kommer han hjem og ser en Albansk pige i sit værelse. Hun gemmer sig fordi de lokale Slaviske Makedoner beskylder hende for at have slået en gut ihjel, og de vil simpelt hen bare have blodhævn. Hvad skal man gøre, skal man være en god Makedon og afsløre pigen, eller skal man være god religiøs og være human?

Lige som den historie er ved at kulminere, så klipper historien totalt, og vi er pludseligt i London, hvor man ser en fotograf vende tilbage efter et par uger i Bosnien. Han er tilsyneladende ikke vildt imponeret, faktisk kunne man kalde ham lidt gal i hovedet. Han møder kort hans tidligere elskerinde, og fortæller hende at han må tage tilbage til Makedonien. Og så står hun og tænker på om hun skal opgive hele sit liv for at tage med ham.

Og så klipper den igen. Vores fotograf er tilbage i Makedonien, hvor han prøver at opsøge sin barndomskæreste, som er Albansk. Bare at gå igennem området hvor hun bor kunne koste ham sit liv, men han vil se hende igen.

Og så looper historien rundt. Det er dødsvært at fortælle hvordan det foregår uden at spoile noget, men lad os bare sige at det religiøse had som filmen lægger ud med bliver vendt om fire eller fem gange i løbet af filmen, og er i til happy endings, jamen så skipper i bare denne her film, for i så fald er det ikke hvad i er ude efter. Hele filmen bider sig selv i enden, så at sige, og slutter som den starter, bare med omvendt fortegn. Folk der kan overskue film som Magnolia, Lola Rennt eller Sedam I Po vil ikke have noget problem med det, men samtidigt er den tungt religiøs, og fokuserer enormt meget på hvordan Makedoner og Albanere hader hinanden. Man skal lige sætte sig lidt ind i hvordan Makedonien var i 1994, men så bliver man rigt belønnet.

Instruktøren Milcho Manchevski skrev Before The Rain omkring hans egne opfattelser af hvordan det var at komme tilbage til Makedonien efter ti år i USA. Han var bestemt ikke imponeret, og det skinner i særdeleshed igennem i Before The Rain.

"Peace is an exception. That's the rule."

De fire hovedroller er Rade Serbedzija (som mange af jer kender som "Boris The Blade" fra Snatch), Katrin Cartlidge (RIP), Gregoire Colin (La Reine Margot) og mest af alt Labina Mitevska, en Kosovo Albaner som gik på filmskole her i København. De gør det alle til UG med kryds og slange, og cinematografisk set så får filmen samme karakter. Der er faktisk intet galt med den overhovedet, bare sørg for at investere i Criterion udgaven, for den originale Polygram DVD har rigtigt ringe undertekster.

Trailer (som faktisk ikke siger en skid om filmen):

Og så lige et nummer fra soundtrack'et, , og det skal da ikke være nogen hemmelighed at Before The Rain scorer sit sidste point for at have det bedste soundtrack nogensinde (måske diskutabelt om Klaus Doldinger's værk til Das Boot, men det skulle da osse være undtagelsen).

"Do I not believe enough or do I misunderstand?" -- Zlatko Origjanski

Det er en tung film, ikke ligefrem en film jeg ville smide på hvis jeg havde en date, men det er godt nok noget vi filmnørder kan forholde os til.

Bare husk een ting: Time never dies and the circle is not round.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: fre nov 23, 2012 16:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10371
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Hvidsten Gruppen [2012] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
"Nogen må dø for at andre kan leve!" På trods af, at jeg er meget allergisk overfor Anne-Grethe Bjarup Riis, så blev jeg overmandet af nysgerrighed, og måtte til sidst give efter, og se hvordan hun havde klaret filmatiseringen af den autentiske historie omhandlende en af vores mest kendte modstandsgrupper. Og det var et en positiv overraskelse. Det er langt hen ad vejen en sympatisk film, og selvom der måske går lige lovligt meget Morten Korch-romantik i den, så skal man være lavet af sten, for ikke at blive rørt over historiens tragiske forløb. Lidt komedie bliver det også til undervejs (lægen der er Randers' svar på Fred Astaire). Allerede fra starten er filmens tone lagt an med den rørende sølvbryllupsfest. De fleste skuespillere gør det godt (give or take lidt dialektforvirring) og filmen har også relativ høj production value (for en dansk produktion). Alt i alt et godkendt 2. Verdenskrigs-drama, men der er dog et stykke vej op til den fremragende Flammen & Citronen, som uden tvivl har været et forbillede for folkene bag. En vigtig film, set i et historisk perspektiv.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: man nov 26, 2012 15:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man mar 01, 2004 16:21
Indlæg: 17869
Geografisk sted: København SV
Billede

Fem teenagere tager en weekend fri fra college for at drage langt ud i vildmarken til en afsides beliggende hytte. Der er masser af sprut i bagagen, og masser af planer om frække nætter. Nå ja, og Marty, der holder den kørende på pot og paranoide fantasier. Men noget ondt lurer i skoven, og da de uden at vide det falder over en frygtelig hemmelighed i husets kælder, kommer de til at slippe rædslerne løs på sig selv. Tilsyneladende i hvert fald – for i virkeligheden bliver de nøje overvåget og deres handlinger omhyggeligt manipuleret for at bringe dem til et uundgåeligt og blodigt endeligt.



En gang imellem er der en gyser som skiller sig ud fra resten af "vi tager ud i skover, vi bliver lidt fulde og smider tøjet, vi begynder at dø og vi er kun en eller to tilbage når filmen slutter" gysere. The Cabin in the Woods er en af de film og selv om den snubler lidt i gyser-klichéerne, hæver den sig op over andre film i samme genre fordi historien, selv den er noget vrøvl og helt uden logik, er anderledes end hvad vi er vant til.
Jeg havde glædet mig til at se The Cabin in the Woods og blev ikke skuffet. Anbefales
:thumb:

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF: Billede
Se mine 813 Blu-ray film. :)


Top
   
 
Indlæg: man nov 26, 2012 15:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12424
Geografisk sted: Metro City
Ja, den film holder max. Glimrende fundet på! :thumb:

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
 
Indlæg: man nov 26, 2012 22:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors sep 13, 2001 1:01
Indlæg: 8181
Geografisk sted: Allerhelst London
Det er årets flop...
Sad virkelig og krummende tæer.

_________________
Listen over de fine BLÅ skiver !!!
Listen over de fine CD'er!!!
Listen over de fine LP'er!!!


Top
   
 
Indlæg: man nov 26, 2012 23:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man apr 24, 2006 9:15
Indlæg: 299
Geografisk sted: Stevns
Jeg var fadme også positivt overrasket over the cabin in the Woods, forandring fryder :D
The merman rocks ;)

_________________
I don't care if he's dead. If he grabs me again, I'll kill him.


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 27, 2012 0:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12424
Geografisk sted: Metro City
Abildtrup skrev:
Det er årets flop...
Sad virkelig og krummende tæer.


Hvad er det, der er så galt med den?

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 27, 2012 1:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3421
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Marketa Lazarova, Tjekkoslovakiet, 1967 - 10/10 - IMDB link

Snakker vi storladne historiske Tjekkoslovakiske film, er der to navne man bør kende. Der er Otakar Vavra som lavede trilogien om Jan Hus, præsten der gjorde oprør mod at det skulle koste penge at være religiøs (og startede en næsten tyve år lang krig), og Frantisek Vlacil, som lavede to af de mest episke historiske film, nemlig denne og The Valley Of Bees. I 1998 lavede det Tjekkiske filminstitut en offentlig afstemning om hvad den bedste Tjekkiske film nogensinde var, og Marketa Lazarova vandt førstepladsen med et rungende flertal.

I rundt regnet år 1250 ser vi Kozlik, som ejer fæstningen i Rohacek. Han har to sønner, Mikolas og Jan, som en dag er ude for at røve tilfældige forbipasserende. En dag røver de en af Kongen's riddere og hans karavane. Altimedens de er i gang med at slå folk ihjel, kommer Lazar, herren over naboborgen Oboriste, for lige at nappe nogle småting fra karavanen. Mikolas fanger Lazar, og får ham til at bede for sit liv.

Ridderen når at stikke af, og når til Boleslav før Kozlik, til stor ulempe for sidstnævnte. Kongen sender en hær mod Rohacek for at hævne sig over røveriet. Kozlik når hjem med sit liv i behold. Han sender Mikolas til Lazar for at bede om hjælp til at hævne sig over Kongens folk, men Lazar slår ham næsten ihjel og sender ham bevidstløs på sin hest tilbage til Rohacek.

Så Kongens folk tænker "min fjende's fjende er min allierede" og stopper i Oboriste, hvor de lover at forsvare Lazar mod eventuelle modangreb fra Kozlik's side. Lazar tager sin datter Marketa ud for at besøge et kloster, hvor hun skal være nonne til foråret.

Da de kommer hjem, er Oboriste helt tom. Kongen brød sit løfte om et forsvar, og indbyggerne er alle blevet enten dræbt eller taget til fange af Mikolas og Jan. De vil dræbe Lazar, men i stedet kidnapper de Marketa. Og så går historien for alvor i gang.

Det er en fantastisk film på mange måder. Den nærmer sig de tre timer i længde, ikke altid meget dialog, og skudt i knivskarp sort/hvid i en kvalitet der var næsten uhørt dengang. Den går langsomt, og udpensler virkeligt hvordan en nabofejde kan gå galt, specielt med royal indblanding og forræderi. Ser man den på en stor nok skærm, så kan man virkeligt leve sig ind i den, også selv om den går langsomt til tider.

Vlacil er tit blevet beskrevet som "hvis Bergman og Kurosawa havde turdet tage endnu et skridt". Jeg vil bare sige at hvis man kan sidde gennem en film som den fantastiske Andrey Rublyev af Tarkovsky, så vil man virkeligt få noget ud af Marketa Lazarova .. der sker godt nok mere i denne (og den er langt mere dyster og brutal, Vlacil har vel set Eisenstein i skolen :) ), men det er helt sikkert den samme type publikum de to film appellerer til.

Året efter lavede Vlacil filmen Udoli Vcel / The Valley Of Bees, som filmmæssigt er helt i samme stil, men almindelig spillefilmslængde. En ligeledes fantastisk historie fra "dengang", men mere religiøst tung, dog ikke helt på højde med Andrey Rublyev. En historie om en far der næsten slår sin søn ihjel, men da han overlever, sender farmand ham til Teutoner ordenen. Sønnen Ondrej får en religiøs broder Armin, men da en gut stikker af fra ordenen og Ondrej møder ham og negligerer at slå ham ihjel, bliver han sendt i husarrest .. og ser denne gut blive smidt ud fra 20. etage. Så mister han sin religion, og stikker selv af for at tage hjem til sin hjemby. Men Armin skal denondelynemig nok få ham tilbage til Teutonerne, koste hvad det koste vil. Fantastisk episk 9.5/10 film, men 100 minutter er mindst 40 for kort i den historie :)

Hvis man gerne vil se Marketa Lazarova men ikke er sikker på man kan holde knap tre timers episk historisk sort/hvid drama ud, kan man eventuelt prøve The Valley Of Bees først, og se om man har mod på mere. Til folk der kan lide Andrey Rublyev blandet med Aleksandar Nevskiy kan jeg kun sige: Køb dem begge.

Link til The Valley Of Bees: IMDB.

Og ja, de er begge ude i virkeligt gode DVD remasters, og specielt Second Run udgaven af Marketa Lazarova skal have et ekstra point for at have suverænt gode undertekster, hvilket (ud over det knivskarpe billede) jeg virkeligt bed mærke i.

Så nu skal i ikke sige at i ikke kender til Frantisek Vlacil. Otakar Vavra skal jeg nok skrive om næste gang jeg får set een af hans fantastiske historiske film.

Fodnote: Boleslav var kongeslot i Cehia (Bohemia / Böhmen) dengang. Det er den vestlige del af det nuværende Tjekkiet, den østlige hedder Moravia (Mähren).

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 17 8 9 10 11147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team