Pyha, endnu et
enormt stærkt filmår i mine øjne. Dog var jeg lodret uenig i Oscaren for bedste film til
The Kings Speech. Der var mindst en håndfuld bedre film imellem de nominerede. Jeg har anmeldt de fleste af filmene (med undtagelse af
The Kids Are All Right og
The Fighter) og mine stemmer fordelte sig således.
Inception [2010]
"With the slightest disturbance, the dream's going to collapse!" Alt hvad Nolan og DiCaprio rører ved bliver jo til guld, og når de laver film sammen bliver resultatet fænomenet
Inception der ramte lige midt i solar plexus. Et kæmpe mindfuck med så mange niveauer og tvetydige tolkningsmuligheder, at det næsten tog pusten fra én... En drøm inde i en drøm, inde i en drøm, inde i en drøm, inde i en forvirret biografgænger... Med de bedste elementer fra
The Matrix,
Memento og
James Bond er det lykkedes Nolan at skrue et mesterværk af Kubrickske dimensioner sammen - både på manuskriptplan, men bestemt også på det visuelle plan. Det er ren porno - der heldigvis ikke drukner i ligegyldig CGI og skamklipning. Det er den bedste Hollywood-produktion set i meget lang tid. Fantastisk skuespil på alle fronter (sjovt at se Tom Berenger på det store lærred igen); stemningsfuldt Zimmer-score; sprødt gennemtænkt manuskript og en helt igennem fantastisk billedside... Så bliver det ikke ret meget bedre. Jeg tror ikke jeg kan vente på blurayen - jeg bliver nødt til at se den igen snart. Årets bedste film so far.
The Social Network [2010]
"You are probably going to be a very successful computer person. But you're going to go through life thinking that girls don't like you because you're a nerd. And I want you to know, from the bottom of my heart, that that won't be true. It'll be because you're an asshole!" Da jeg hørte at Finchers næste projekt var en film om Facebook var jeg endog meget skeptisk. Hvordan kunne en af mine yndlingsinstruktører være sunket så dybt? Heldigvis skulle min tvivl vise sig at være totalt ubegrundet, for filmen handler ikke
om Facebook, men
om skabelsen af Facebook hvilket viser sig at være en yderst interessant historie med masser af konflikter og deraf følgende dramaer og retssager. Grundstenen til det Facebook vi kender i dag, blev lagt på Harvard University tilbage i 2003 hvor den unge førsteårsstuderende Mark Zuckerberg, som en direkte konsekvens af et dårligt break-up med en kæreste, begyndte at udvikle et webbaseret socialt netværk. Få år senere var han den yngste milliardær i verden. Rejsen imellem disse to yderpunkter udgør
The Social Network. Beskrivelsen af det amerikanske universitetssystem virker meget gennemarbejdet og i det hele taget oser hele filmen af vidunderlig dialog og et vanvittigt velskrevet Aaron Sorkin screenplay. Derudover kommer et virkeligt fedt Trent Reznor-soundtrack med masser af bund + et virkeligt talentfuldt ensemble cast der alle spiller røven ud af bukserne + nogle helt vildt overdrevet lækre billeder. Det hele går virkeligt op i en højere enhed og filmen er oceaner bedre end først antaget. Den er enormt nervepirrende og leverer en hæsblæsende præstation, på trods af at det nærmeste filmen kommer en actionscene er en ro-sekvens. At der også er blevet plads til et enormt veludført subplot der kontinuerligt illustrerer hvor ensom manden der skabte verdens mest succesfyldte sociale netværk er, er bare the icing on the cake. Endnu et Fincher-hit og en klar kandidat til både årets film og til de kommende prisuddelinger.
Black Swan [2010]
"I knew the white swan wouldn't be your problem. The real work would be your metamorphosis into her evil twin. I know I saw a flash of her yesterday, so get ready to give me more of that bite." Darren Aronofsky står bag nogle af de mest ikoniske film der er produceret igennem de seneste 10 år med højdepunkter som
Requiem for a Dream [2000] og
The Wrestler [2008]. Med
Black Swan er han tilbage med endnu et højdepunkt i sin karriere, og filmen har da også klaret sig enormt godt med et hav af priser og nomineringer. Det er ganske fortjent, for det er en virkeligt flot, gennemtænkt film. I sit livs glansrolle spiller Natalie Portman den følsomme, overbeskyttede ballerina Nina der udlever sin mors ambitioner om at blive balletstjerne. Da hun lander hovedrollen i Tjajkovskijs
Svanesøen er hun tvunget til at konfrontere sine dæmoner for at portrættere både den hvide og den sorte svane. Som sædvanligt er det den fremragende Clint Mansell der har komponeret musikken og den spiller sammen med den mesterlige koreografi, en væsentlig rolle i filmen. Sammen med et tæt skåret manuskript (med fine psykologiske twists og en perfekt slutning) og en håndfuld skuespilpræstationer, går summen af filmens delelementer op i en højere enhed. Et par halvkedelige biroller og et par løse ender trækker lidt ned, men ødelægger ikke det samlede billede af et brag af en film.
True Grit [2010]
"Backwards. I always go backwards when I back up.!" Coen-brødrene har lavet nogle af de bedste og mest ikoniske film i moderne tid. Mine favoritter er
The Big Lebowski,
No Country For Old Men,
Fargo og A
Serious Man, men stort set hele deres bagkatalog er af høj standard, og jeg sætter stor pris på deres altid gennemførte håndværk med stor attention to detail. Seneste skud på stammen er
True Grit som er intet mindre end en badass western. Det er ikke en genindspilning af John Wayne-klassikeren fra 1969, men en nyfortolkning af Charles Portis-romanen af samme navn. 14-årige Mattie Ross er fast besluttet på at bringe sin faders morder Chaney for en domstol, og til det job har hun brug for en US Marshal. Efter nogle forviklinger accepterer han jobbet, og sammen drager de ud for at finde ham. Matties überseje rolle spilles med stor overbevisning af Hailee Steinfeld (som med denne flotte præstation er kørt i stilling til en gloværdig filmkarrierre). Altid cool'e Jeff Bridges brillierer endnu engang i en hovedrolle som den børne- og æsel-hadende Cogburn med whiskystemmen og masser af sjove oneliners. Helt vidunderligt skuespil af begge. Matt Damon og Josh Brolin er lidt mere anonyme i deres roller, selvom de begge gør det ok. Birollerne bør også fremhæves, for som sædvanligt lykkedes det Coen-brødrene at caste yderst originale typer der løfter det samlede niveau. Generelt er det en virkeligt god film med skøn dialog, tilpas afmålt humor, smukke locations, fin pacing og en gennemarbejdet historie. En af årets allerbedste film.
Toy Story 3 [2010]
"Sunnyside er et sted fuld af sorg og fortvivlelse, regeret af en ond bjørn der lugter af jordbær!" John Lasseter og resten af Pixar-crewet har gjort det igen! Den oprindelige
Toy Story fra 1995 var den første 100% computeranimerede film, og den banede vejen for de mange animerede film vi har set de sidste 15 år. Efterhånden som teknikken har udviklet sig til noget nær foto-realisme, er filmmagerne blevet bedre og bedre til at fokusere på det gode manuskript, kulminerende med
Toy Story 3 der har en helt utroligt gennemarbejdet historie (for sin genre). Som sædvanligt appellerer historien både til voksne og til børn, hvilket fungerer fremragende (selvom de mindste børn nok ikke er glæde for de 'uhyggelige' elementer). Filmen er spækket med tonsvis af skjulte referencer til både Pixars bagkatalog og pop-kultur generelt, men også en masse åbenlyse parodier og samfundskritik krydret med inside-jokes. Herligt! Jeg var virkeligt godt underholdt undervejs og kan varmt anbefale alle at tilbringe 108 minutter i selskab med Woody og alle hans venner. Klart årets animerede film!
127 Hours [2011]
"Mom, Dad, I really love you guys. I wanted to take this time to say the times we've spent together have been awesome. I haven't appreciated you in my own the way I know I could. Mom, I love you. I wish I'd returned all of your calls, ever!" Britiske Danny Boyle er en af mine all-time favoritinstruktører med mesterværker som
Trainspotting,
The Beach og
Slumdog Millionaire under vesten + en stak virkeligt gode film som
Sunshine og
28 Days Later. Det bemærkesværdige er filmenes forskellighed. Fra dommedags-horror over drug-drama til antropologisk utopi, Boyle mestrer alle genrer, og jeg var således meget spændt på at se hvad han fik ud af Aron Ralstons bog som jeg ikke vil spoile yderligere her. Langt hen ad vejen har Boyle skabt en medrivende film der især excellerer på det tekniske plan - der bliver leget intenst med både kameraføring, perspektiv, vinkler, point-of-view, split-screen, lyd og musik (imponerende soundtrack som sædvanligt fra Boyle). Og det er med til at løfte filmen fra bare at være en beskrivelse af et enmandsshow (ligesom
Cast Away), og de klaustrofobiske, ensomme scener leder tankerne hen på film som
Buried,
Into The Wild og
Grizzly Man. Højdepunktet er klart det blodige klimaks, men også små scener som der hvor hovedpersonen drikker sit eget pis og æder sine kontaktlinser fungerer rigtigt godt. Hallucinationsscenerne er også utroligt vellavede. Stor kudos til James Franco i sit livs rolle. Det er en virkeligt god film, men det er langt fra Boyles bedste og jeg kunne ikke undgå at være bare en lille smule skuffet over den (don't get me wrong 4½/6 er en god karakter, jeg havde blot forventet et fejlfrit mesterværk, og det er det desværre ikke). Et must-see.
The King's Speech [2010]
"In the past all a King had to do was look respectable in uniform and not fall off his horse. Now we must invade people's homes and ingratiate ourselves with them. This family is reduced to those lowest, basest of all creatures, we've become actors!" Da Tom Hoopers
The King's Speech vandt Oscaren for bedste film var det kulminationen på en yderst imponerende marketingkampagne i Hollywoods branchekredse. Lobbyarbejdet har været timet til perfektion, for filmen er
ikke den bedste af de 10 der var nomineret. Bevares, det er en god film, men ikke
så god. Der er ikke en finger at sætte på filmhåndværket, og skuespillet og samspillet imellem de to hovedrolleindehavere Colin Firth og Geoffrey Rush er ganske eminemt. Ligeledes er det interessant at få fortalt den (næsten) historisk korrekte historie der udspiller sig i den svære mellemkrigsperiode. På det visuelle plan er filmen også imponerende, hvor det hele starter med at være gråt-i-gråt men ender med at være yderst farverigt med storladne kulisser tilsat smuk klassisk klaverunderlæg. So far so good. Men her slutter lovprisningen også, for filmen har desværre også et alt for teatralsk præg. Det er ganske naturligt, da den er baseret på et skuespil, men overgangen til det store lærred er desværre ikke 100% vellykket og især den første halvdel af filmen har lange passager der er småkedelige, og det er ikke hvad jeg forventer af en Oscarvinder. Jeg vil blæses bagover, hvilket jeg ikke helt blev. Det ærger mig at den vandt over langt bedre film som:
Black Swan,
Inception og
The Social Network, men det er vel hvad kan kan forvente af en Oscar-komité med en gennemsnitsalder på 57 år.
Winter's Bone [2010]
"How long before we get kicked off our own property?" Sundance-favoritten
Winter's Bone er hjerteskærende socialrealisme og et grumt billede på klasseskel og social arv i USA. Højt oppe i Ozark-bjergene lever 17-årige Ree Dolly i yderste fattigdom. Moderen er psykisk syg, der er to yngre søskende der skal have mad og faderen er forsvundet. Da Ree finder ud af, at faderen har pansat huset og familien står til at blive smidt på gaden, beslutter hun sig for at finde ham - død eller levende. Det er dybt tragisk at se så mange skæbner gå til grunde, og se en helt område synke dybere og dybere ned i fattigdom, narkoproblemer og hvad der deraf følger. Et af filmens stærkeste kort er realismen som jeg vurderer til at være relativt høj (hvilket bare gør den endnu mere deprimerende at se på). Stilmæssigt er det rural, country noir og den minder rigtigt meget om
Frozen River (2008) uden dog at være helt lige så god. Selvom jeg normalt er glad for små indiefilm som denne, var den desværre en tand for søvndyssende til at få mig op at ringe. Men det er bestemt en seværdig film alligevel. På plussiden er de gennemførte kulisser, det simple manuskript og det flotte skuespil - især hovedpersonen Ree Dolly, blændende spillet af Jennifer Lawrence.
--
Det tætteste på en skuffelse var altså
Winter's Bone og topscorer var
Inception som har fået min stemme.
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 
