DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er ons nov 20, 2019 23:41

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 932 indlæg ]  Gå til side Foregående 133 34 35 36 3763 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons feb 22, 2012 15:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5282
wigant skrev:
Maniac
Billede

Fantastisk 80'er slasher om den meget forstyrrede Frank Zito som har et noget forskruet forhold til kvinder og mannequindukker. Det som gør den noget bedre en de "klasssiske" slashere (Halloween, friday 13th...osv osv) er det gode personportræt af vores forskruede hovedperson.

Jeg vil tillade mig at smide et link til Marks utrolig gode anmeldelse på stjernepsykopaten Rammys blog (håber det er OK):
Marks Utroligt gode anmeldelse

Jeg var blevet stillet en god film i forventning, men blev alligevel positivt overrasket :thumb:
Jeg er dog ikke så rundhåndet som Mark, så jeg ender på:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:


wigant - fedt du også faldt for 'Maniac'! Og selvfølgelig er det ok at du linker til vores anmeldelse på bloggen - det ser vi hellere end gerne :D

PS: Og tak for den flotte titel :laugh:

_________________
Hvad ser jeg i 2019? Klik her.
Hvad så jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
 
Indlæg: ons feb 22, 2012 15:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7483
Kort intro: Jeg så den glimrende The Descendants og den helt igennem fantastiske The Artist i biografen i fredags. I weekenden stod den bl.a. på Return of the King of The Wizard of Oz på projektoren derhjemme.
Forventningspresset på vej til forpremieren på Shame i Grand i går var derfor stort. Så gik metroen i stå, og jeg måtte bløde 100 kr på en taxa for at nå filmen. Pludselig havde billetten derfor kostet mig 200 kr. This had better be really, really good ;)

Billede
Shame (Steve McQueen, 2011)

Brandon (Michael Fassbender) lever tilsyneladende et godt liv i New York. Han er ung, ser godt ud og har et tilsyneladende succesfuldt job. Men under overfladen ser tingene mindre rosenrøde ud. Han har bygget en skal op om sig selv og har det svært med at skabe nære kontakter til andre mennesker. I stedet bruger han det meste af sin vågne tid på at tænke på sex, surfe porno og besøge prostituerede. Han har heller ikke problemer med at møde fremmede, smukke kvinder i subway'en og på barer, men han har ikke noget åbenlyst ønske om at drive det længere end til et engangsknald.
En dag dukker hans søster, Sissy, (Carey Mulligan) op og flytter, til hans store irritation, ind i hans lejlighed. Hun lever et omflakkende, ustruktureret liv og insisterer på at tale om problemerne - på mange måder er hun Brandons dimentrale modsætning, og hun går ham stærkt på nerverne. Men samtidig tvinger hun ham til at revurdere sin livsstil


Den helt igennem kompromisløse Shame er lanceret som en film om sex-afhængighed, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at der er masser af sex i filmen (uden at den på nogen måde er ophidsende). Men jeg tror, at McQueen vil noget andet med sin film. I virkeligheden er Brandons afhængighed mere et symptom end en sygdom, og filmen får gennem hans forskruede forhold til hans søster mere end antydet, at de begge har deres andel af (barndoms-?)lig i lasten.
Michael Fassbender er ekstremt intens i rollen som Brandon. Det er en imponerende præstation. Der har været en del snak om, at han var blevet forbigået i forbindelse med Oscarnomineringerne. Det er jeg slet ikke uenig i. Den mest nærliggende grund er, at akademimedlemmerne ikke er vilde med film med "full frontal male nudity" og samtaler om "double anal penetration". Men lige så vigtigt er det nok, at Fassbenders præstation er utroligt underspillet (efter filmen sagde min kammerat, at der næsten var mere dialog i The Artist ;) ). Bag den kontrollerede facade afslører han ekstremt meget med sin diskrete mimik, men der antydes stadig mere end der siges, og det er bare ikke den type rolle, Akademiet plejer at belønne.
Efter en rigtig god præstation i Drive får Carey Mulligan virkelig lov til at rulle sig ud som Sissy, og det er langt hen ad vejen hendes samspil med Fassbender, der gør filmen seværdig. Det er selvfølgelig et bevidst valg fra McQueens side, at vi ikke graver mere i personernes fortid, men jeg ville gerne have haft bare en smule mere baggrund, så det var lettere at forstå Brandon og hans handlinger. Samtidig fylder hans afhængighed så meget, at der ikke er meget spillerum i manuskriptet - langt hen ad vejen er filmens handling mere forudsigelig, end jeg synes er heldigt.

Men det skal bestemt ikke afholde nogen fra at se filmen! Alt i alt er den temmelig vellykket, og jeg er i hvert fald hooked på at se McQueen og Fassbenders tidligere samarbejde, Hunger.
NB: Hvis kvinderne i den københavnske metro gennemgående var lige så indtagende som dem i den New York'ske subway, ville jeg helt sikkert gerne sidde fast i metroen noget oftere ;)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons feb 22, 2012 16:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Moneyball [2011] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:
"I made one decision in my life based on money. And I swore I would never do it again." Bennett Miller, der også stod bag den gabende kedsommelige Capote er tilbage i gear med baseball-braget Moneyball. Historien, der er baseret på den utrolige, men sande historie om hvordan Oakland Athletics general manager Billy Beane, i samarbejde med Peter Brand, fik stor succes med at drafte spillere til den kommende baseball-sæson baseret på avancerede sabermetrics-algoritmer. Og det er der kommet en fin film ud af (og det er på trods af, at jeg på ingen måde interesserer mig for baseball, eller sport i det hele taget). Brad Pitt spiller overbevisende, men den virkelige stjerne er Jonah Hill der overrasker ved at håndtere en seriøs rolle til perfektion. Screenwriter Aaron Sorkin, der også stod bag adaptede screenplays Charlie Wilsons War og The Social Network bør også nævnes her, da han som sædvanlig, er med til at sætte sit store præg på historiens pace og spændingskurve. Men desværre er der også et par ting der trækker ned. Første del af filmen er lige lovligt sportsteknisk, hvilket hurtigt bliver søvndyssende. Jeg ved heller ikke hvor godt de mange flashbacks fra Beanes liv fungerer. Jeg er med på, at det understreger symbolikken i hans egne bristede ungdoms-ambitioner. Det er ligesom scenen hvor Giambi-plakaten pilles ned netop som Brand ankommer til Oakland-station for første gang. Symbolik, yes yes, vi har forstået det! Sidste ankepunkt, er Philip Seymour Hoffmans noget kønsløse birolle som træner. Disse issues forhindrer desværre Moneyball i at score det home run som der ellers er lagt op til. Fremragende, omend ikke helt perfekt film.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: tors feb 23, 2012 13:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man maj 17, 2004 19:38
Indlæg: 1498
Geografisk sted: Slagelse
Det var med store forventninger at jeg modtog mine 2 film fra Homeenter: RISE OF THE PLANET OF THE APES og måske knap så store forventninger til SUPER 8.

Men jeg erobrerede altså huset fjernbetjening, under højlydte protester fra min kone og pause "LOST", for nu skulle vi sku‘ have noget rigtig kultur i stil med AnimalPlanet, for nu skulle vi se hvordan det hele startede i RISE OF THE PLANET OF THE APES.
Billede

Filmen er som bekendt en Prequel til de gamle PLANET OF THE APES, og vi kastes straks ind i et laboratoriet hvor vores hovedperson (er det ikke ham den rige søn fra Spiderman? - måske er laberatoriet også genbrug ;) ) prøver at finde en kur til at redde sin egen far der lider af Alzhimers, desværre sker der en mindre hændelse med en aggressivt abe, nogle investors, ødelagt inventar og pludselig død!
Forskningen bliver stoppet, og aberne bliver aflivet, bortset fra en unge (Cæsar) der har erhverve nogle særlige evner fra sin forsøgsmor, som vores helt smuler med hjem og opfostre.
Billede

Som med alle teenager stiller aben sig selv spørgmålet “hvem er jeg” efter et møde med en hund i snor og tænker dybe eksistentielle spørgsmål, såsom “Er jeg et kæledyr”, som jeg syntes høre til et af højdepunkterne i filmen! Tænk hvis man selv fik samme tanke, om at sidde i et akvarium og nogle andre væsner sad og kiggende på os med en dåseøl efter fyraften...

Nå, men derefter tager filmen fat, men desværre burde den havde været kortet ned til 40 min. Den historie holder altså ikke i 105 min, samtidig er det også lidt svært at identificere sig med en chipanse, og vores hovedperson formår ikke at markere sig så tydelig som Caesar. Filmen slutter på en måde, som at man sagtens kan forvente en Prequel part 2, og det er ikke i orden. Den kunne sagtens været lavet til én film.

I øvrigt syntes jeg heller ikke at der er skide mange referencer til de gamle film, og de der er der, er nærmest kastet ind uden at virke overbevisende. Så var Tim Burtons sku’ væsentlig bedre og med humor! Nu da jeg alligevel brokker mig, er jeg også utilfreds med at nogle af karakterne (de onde) for karikeret, der er ingen nuancer, de er blot “onde”
Billede

Så desværre brugte vi tiden på denne film, fremfor at se 2 afsnit LOST, det måtte jeg også høre om flere gange efterfølgende ;)
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
"Free Truman!"


Top
   
 
Indlæg: man feb 27, 2012 18:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20531
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede


Like Water. En film om UFC champen Anderson "the Spider" Silva. Til tider meget poetisk og heldigvis fri for alt det macho bullshit der er i UFC. Damn hvor er han sej.

Jeg giver den :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Det gør jeg fordi jeg ville ønske at den var kommet endnu mere ind under huden på Andy. Ville gerne have set mere af andet end træning, men udover det er den fantastisk. Det kan dog godt være at man skal kende til Anderson før den er rigtig interessant, men for folk der blot er nysgerrige er der også noget at hente.

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
 
Indlæg: man feb 27, 2012 20:54 
Offline

Tilmeldt: man jan 02, 2006 9:37
Indlæg: 750
Geografisk sted: Skanderborg
Summer of Massacre [DVD] [2011]

http://www.amazon.co.uk/Summer-Massacre ... 555&sr=8-1


Det er uden tvivl noget af det sygeste jeg har set.........helt sikkert en low budget film kan man se på de special effect's der bruges i filmen, men jeg har da aldrig set så mange mennesker blive slået ihjel i en film.............. :nuts:


:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 10:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Sideways [2004] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:
"If anyone orders Merlot, I'm leaving. I am NOT drinking any fucking Merlot!" Instruktøren Alexander Payne der sidst har haft stor succes med The Descendants stod i 2004 bag den efterhånden legendariske dramakomedie Sideways. Ligesom i hans forrige film About Schmidt, er vi vidne til den perfekt afmålte blanding af komedie og drama (som efterhånden er blevet Paynes signatur), og det fungerer virkeligt godt. Paul Giamatti spiller den rolle han var født til at spille som den bitre og ulykkelige Miles Raymond. Han kan ikke slå igennem som forfatter og har et forlist forhold bag sig. Han løser krydsord i sin bil, har et afslappet forhold til at klippe tånegle og er efterhånden sunket så lavt som til at stjæle penge fra sin mor. Han er i det hele taget down on his luck, men han har én passion i livet: Vin. Han er kæmpe vin-aficionado, så da han får muligheden for at rejse på en vinrejse/polterabend med sin bedste Jack, griber han den naturligvis. Og så går der ellers Tour De Fiss i den og det bliver en road trip der kommer til at ændre hans liv på godt og ondt. Jeg er meget glad for filmens tragikomiske, dialogbaserede stil, ligesom hele vin-temaet er ret interessant. Man for så meget lyst til at tylle vin imens man ser filmen og man begynder vitterligt at hade Merlot (hvilket det amerikanske filmpublikum også gjorde. Salget af Merlot faldt i USA efter filmens succes). Den hjerteskærende slutning er også genial og er med til at afrunde en meget helstøbt film. Eneste anke er lige lovligt meget spritkørsel og utroskab, men sådan er det jo. Fremragende film.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 10:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Brick [2005] :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:
"I don't want you to come kicking in my homeroom door because of something I didn't do." Stilmæssigt er vi i Brick vidne til noget så sjælendt som hårdkogt neo-noir. Joseph Gordon-Levitt spiller den unge high school-elev Brendan der forsøger at opklare mordet på sin kæreste Emily. I bedste Lost Highway og Memento-stil forsøger Brendan at stykke de mange forskellige spor sammen i forsøget på at kortlægge kærestens færden i dagene før hun blev fundet død. Det er faktisk en interessant præmis og neo-noir stilen er også forfriskende, men desværre fungerer det utroligt dårligt i praksis og filmen er både jævnt forvirrende og ofte ufrivillig komisk (hvilket jeg stærkt tvivler på var meningen). Der er tilløb til storhed flere gange, men hver gang løber det ud i sandet og man sidder tilbage med en øv-følelse imens man griner af Gordon-Levitts frisure. Filmen har høstet relativt gode anmeldelser, hvilket jeg ikke helt forstår. Den eneste interessante jeg kan få øje på, er at filmen var springbræt for Joseph Gordon-Levitt og Emilie de Ravin (som senere høstede stor succes i LOST). Jeg var ikke imponeret.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 10:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4612
Geografisk sted: Østerbro
Mills skrev:
Like Water. En film om UFC champen Anderson "the Spider" Silva. Til tider meget poetisk og heldigvis fri for alt det macho bullshit der er i UFC. Damn hvor er han sej.

Du har set "The Smashing Machine", ikke? http://www.imdb.com/title/tt0320512/
Ellers se at få det gjort; den er fremragende.

_________________
Min filmsamling


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 11:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Shoot 'Em Up [2007] :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:
"My god! Do we really suck, or is this guy really that good?" Jeg har altid godt kunnet li' Paul Giamatti og Monica Bellucci. Deres navne på en plakat plejer at være garant for en vis kvalitet i de film de medvirker i. Clive Owen har også lavet gode film, så jeg håbede at de 3 i samme film ville være et hit, men jeg tog så grueligt fejl. Shoot 'Em Up er en fuldstændig overdrevet, adrenalin-pumpet og totalt vanvittig action-film. Historien om den retskafne voldspsykopat Smith der påtager sig opgaven at passe på en baby er så langt ude at jeg sjældent har set lignende. Filmens spilletid har ikke rundet to minutter før den første skurk dræbes ved at få boret en gulerod (!) igennem baghovedet. Det krydres med dårlige one-liners. 3 minutter senere skyder Smith navlestrengen over på en nyfødt med sin gun imens han fyrer endnu en enormt pinlig one-liner af. Behøver jeg skrive mere?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 11:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man mar 01, 2004 16:21
Indlæg: 17869
Geografisk sted: København SV
Det er netop fordi Shoot 'Em Up er fuldstændig overdrevet og for langt ude, at den er fed.
Lidt som med filmen Crank og hvis man ser filmen med de briller på, leverer den varen. :)

- Og så skal den ses med fuld drøn på surround anlæget. Mamma mia for en lyd! :clap:

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF: Billede
Se mine 813 Blu-ray film. :)


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 11:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Klassefesten [2011] :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty:
"Vi har lidt problemer med toiletpapiret derhjemme!" Niels Nørløv Hansen, der også stod bag giga-successen (!) Anja og Viktor - Brændende Kærlighed, er tilbage med den stort opsatte Klassefesten. Historien, der handler om 3 gamle skolekammerater der skal til 25-års jubilæumsfest med deres gamle gymnasieklasse, er relativt forudsigelig, men danner ikke desto mindre rammen om denne, på overfladen, voksne komedie. De 3 mænd kæmper alle med deres forskellige problemer kombineret med midtvejskrise og det kommer der en masse "komik" ud af. Der jokes således både om hæmorider, gammelmandsnosser, næsehårstrimmere, Berlingoer og andre "sjove" ting. Fint nok at lave en komedie for 40+-segmentet, men hvorfor det skal kombineres med Nicolaj Kopernikus' nosser der sidder fast i en sauna, har jeg svært ved at forstå. Underligt nok, er filmens største force de få øjeblikke hvor seriøsisteten får lov til at dominere: "Det er svært at elske én der hader sig selv". Filmens har, indrømmet, en tilpas portion sjove øjeblikke, men der er desværre også alt for mange platte, letkøbte jokes der overhovedet ikke passer til filmens tema. Det er klart begivenheder der leder op til selve festen der er sjovest - og de sidste 20 minutter er direkte fesne. Til gengæld ser vi en teknisk flot film med ret høj production value. Skuespillerne klarer det også fint på trods af et noget lummert manuskript. Bestået, men på ingen måed med flying colors.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 12:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Rendition [2007] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
"In all the years you've been doing this, how often can you say that we've produced truly legitimate intelligence? Once? Twice? Ten times? Give me a statistic; give me a number. Give me a pie chart, I love pie charts. Anything, anything that outweighs the fact that if you torture one person you create ten, a hundred, a thousand new enemies." I kølvandet på de tragiske 9/11-begivenheder i USA besluttede CIA sig for at stramme grebet om mulige terrorister, hvilket førte til indførelsen af den kontroversielle mulighed for extraordinary rendition, som kort fortalt giver mulighed for at pågribe og tilbageholde mistænkelige personer uden rettergang. Denne fremgangsmåde er omdrejningspunktet i denne fremragende film der ser med kritiske øjne på fænomenet. Da den egyptiske kemiingeniør Anwar El-Ibrahimi forsvinder på flyveturen fra Sydafrika til USA, bliver hans kone naturligvis meget nervøs og går straks i gang med at undersøge hvad der er sket. Sandheden skal vise sig meget svær at afdække, og parret er tilsyneladende ofre for et omfattende komplot der stikker dybt og krænker deres retssikkerhed. Historien er mesterligt fortalt med flotte, stemningsfuldte billeder akkompagneret af et bombastisk lydbillede. Underligt nok spiller både Jake Gyllenhaal og Meryl Streep ret anonymt i deres hovedroller, men heldigvis trækker nogle stærke bi-rolle-præstationer op i det samlede billede. Historien med de tidsforskudte parallelle handlingsforløb er velfortalt og intensiteten er intakt igennem det meste af filmens 2 timers spilletid. Alt i alt er det en fremragende, omend noget overset film.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 13:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3433
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Silver Surfer skrev:
[color=#000000]Det er netop fordi Shoot 'Em Up er fuldstændig overdrevet og for langt ude, at den er fed.

Er den psykopattosset som Dobermann var? For så går jeg sgu ned og køber den lige med det samme.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: søn mar 04, 2012 19:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10375
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Du må gerne overtage min bluray t23 :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2017 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2018 | Hvilke film har jeg set i | 2017 | 2018 | 2019 Billede


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 932 indlæg ]  Gå til side Foregående 133 34 35 36 3763 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team