Dharma & Greg – Sæson 1Jeg kan godt huske da Dharma & Greg eller et Umage Par som den hed på dansk, fik premiere på de danske tv-kanaler, nærmere bestemt TV 2. Her var en komedieserie som var rigtig sjov og med en kvinde i hovedrollen. Hvad jeg ikke vidste dengang var at hun hed Jenna Elfman. Jeg var ikke særlig gammel, så jeg grinte bare når jeg så noget sjovt. Det har nok nærmere været timingen I morsomhederne jeg har fundet sjovt, da jeg tvivler på jeg egentlig har forstået budskabet I serien, eller sat mig særligt ind I karakterernes historie. Hvad fremstod tydeligt var naturligvis at det handlede om to forskellige familier. Den ene en snobbet rig familie og den anden en åben hippiefamilie, sådan kort fortalt. Selv for en teenager kan sådan noget være sjovt og det er nok også grunden til at det er populært.
Her et årti efter er jeg begyndt at se serien forfra eller det vil sige, at jeg har aldrig set serien fra start til slut men lige fanget den en gang imellem når den har været sendt på TV. Det var således også dette medie jeg tilfældigt faldt over den igen og fik den her underlige ide om at tjekke youtube. Minsandten om ikke hele serien findes derinde. Meget praktisk når kun første sæson af serien er udgivet. Allerede ved første afsnit blev jeg betaget af karaktererne. Ikke mindst Dharma er sådan type person som der burde findes flere af. En person som hver aften får mig i godt humør. En serie der kan præstere dette er altid værd at bruge tid på og den er nu blevet min medicin hver aften inden jeg går i seng.
Hvad de fleste nok ikke ved er at Jenna Elfman var hele omdrejningspunktet i serien. Hun havde været med i serien ”Townies” som ikke blev den store succes og blev stoppet efter kun 1. sæson, men der var nogle skarpe folk hos ABC som havde set hende og ville lave en serie med hende. Efterfølgende var hun til møde med flere forfattere, indtil valget endelig faldt på Chuck Lorre. Serien skulle omhandle en lettere naiv kvinde som var et såkaldt blomsterbarn og frisindet og sjældent sagde nej til noget. Efter et par castinger efter mænd til at spille overfor Thomas Gibson, som havde taget en chance og droppet sin rolle i ”Chicago Hope,” var en serie skabt.
Allerede i løbet af de første 3 minutter for vi etableret hele præmissen for serien :
http://www.youtube.com/watch?v=L8JPc9_h3BoDharmas (Jenna Elfman) forældre Larry Finkelstein (Alan Rachins) og Abby O'Neil (Mimi Kennedy, læg mærke til at de ikke er gift, er et par ægte 70er hippier. I serien bliver de præsenteret som vaskeægte stereotyper. De er ikke gift, da de vil ikke underlægge sig myndighederne og så er vi jo gift med alle, som Larry siger. De dyrker økologiske madvarer. Dyrker alternative helseformer. Især Larry er meget paranoid. Jeg vil ikke afsløre for meget, men det er ikke for meget at sige at han ikke er den hurtigste knallert på havnen. Muligvis påvirket at de hashplanter som han dyrker, som han selv påpeger er oregano. Til gengæld er de også begge to meget åbne personer, som glædeligt hjælper til. Nå ja og som ikke er blufærdige på nogle områder, især hvad angår sex.
Gregs (Thomas Gibson) forældre er lige det modsatte. Edward Montgomery (Mitch Ryan) og Kitty (Susan Sullivan) er et par højrøvede overklassefolk, hvor alt skal foregå efter den rette etikette. Især Kitty er en meget stram dame, manipulativ og striks.
Edward og Kitty er selvsagt ikke særlig begejstrede for Gregs pludselige ægteskab, for det passe jo så absolut ikke ind i den fremtid DE har valgt for Greg (eller Gregory som de kalder ham). Larry og Abby synes til gengæld det er fantastisk. I løbet af den sæson er vi derfor vidne til en masse sjove episoder, hvor de hver især bliver plantet i uvant terræn. Dette scenarie er set mange gange før, hvor modsætninger mødes. Hvad jeg godt kan lide ved denne serie og det jeg synes der adskiller den fra andre serie, er den overordnede kærlighed der bliver givet til de enkle karakterer. De færreste kan nok identificere sig med personerne, men alligevel bliver sat nok ind i deres baggrundshistorie at vi kan følge intentionerne bag deres handlinger. Umiddelbart kunne man mene at Edward og Kitty er nogle ondskabsfulde skabninger, men omvendt så er det også en verden de har levet i hele deres verden. Vi får i løbet af serien også blødt dem en del op, ikke mindst pga. de nye bekendtskaber de begge gør sig. Det samme kan sådan set også siges om Larry og Abby. De påvirker hinanden på godt og ondt og vi får set sider andre sider af dem, uden at de ændrer sig radikalt.
Midt i det hele står så Dharma & Greg. Greg er meget præget af sine forældre og alt har altid været skematiseret for ham. Han er advokat, hvilket altid har været meningen og han er ikke særlig spontan. Som sagt er Dharma den meget åbensindede kvinde som aldrig kan sige nej til noget. Dermed er hun også med til at få Greg ud på en masse eventyr som han normalt ikke vil blive udsat for. Hun er sådan en type karakter som nok ikke er særlig realistisk, desværre, men en som vi alle sammen kunne bruge. Hun er godhjertet og altid i godt humør. Jenna Elfman spiller hende perfekt. For selv om hun er meget naiv i forhold til folks hensigter, så har hun sådan en udstråling som man ikke kan stå for. Personligt bliver jeg altid i godt humør af at kigge på hende, alene pga. hendes udstråling og gode humør. Dog kan hun også let blive trist til mode og det er denne balance som Elfman rammer helt perfekt. På den ene side det gode humør og godhjertethed og samtidig hendes sårbarhed overfor uretfærdigheder. I og med vi føler så meget for Dharma rammer det mig ligeså hårdt når hun rammes af uretfærdigheder.
Det er hende der bærer serien et langt stykke hen af vejen og alene det at hun kan gøre mig i godt humør gør serien aldeles seværdig.