DanskHjemmebioForum.dk

Ah du er en skat - nu kan jeg få set denne uden at skulle registreres på CPR-nummer og installere Silverlight

_________________
You can turn your back on a person - but never turn your back on a drug

Hvor skal man registreres på CPR-nummer?

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024

Den kan ses via Filmstriben.dk og dit biblioteks login - og det login er bundet op på dit CPR nummer... Min sølvpapirshat bliver stadig tyndere desværre, så den slags er begyndt at gå mig på

_________________
You can turn your back on a person - but never turn your back on a drug

Har lige set en dokumentar fra SVT om Wikileaks, som var ganske interessant.

Dette klip havde jeg faktisk ikke set før.

N.B.
Grunden til, at jeg ikke poster dette i Wikileakstråden er, at den tråd har meget karakter af at være en politisk tråd (forældet debat), og derfor nok skal erstattes af en helt ny tråd, hvis diskussionen skal videreføres.

Something from Nothing: The Art of Rap [2012]
"I'm a little bit tough in the studio, but everybody is happy once they come out of the booth." Gode gamle Ice-T, har i denne fremragende dokumentar film, påtaget sig opgaven at finde ud af hvordan man skriver og fremfører det perfekte rap. Søgningen efter svaret på dette spørgsmål, tager ham tilbage til hiphoppens rødder der beskrives og dokumenteres, og der er således interviews med nogle af de allerstørste pionerer indenfor genren. Naturligvis gælder det både East og West Coast scenen. Det er en regulær wall of fame med interviews med kæmpe rap-ikoner som Doug E. Fresh (der opfandt human beatbox), Chuck D (Public Enemy), Afrika Bambaataa, Melle Mel (Grandmaster Flash and the Furious Five), Kool Moe Dee og så videre. Dybt imponerende at se friske interviews med disse ikoner. Men ikke nok med det, Ice-T møder også cremen af cremen af det "nye" kuld rappere: Dr. Dre, Ice Cube, Eminem, Cypress Hill, Kanye West, Nas, Xzibit, Raekwon og Snoop Dogg (for bare, at nævne nogle få). Der er så overdrevet mange hiphop celebs med i denne film, at man flere gange er ved at tabe kæben af begejstring. Man får også slået fast, at hardcore gangsta rappers godt kan nyde et glas køligt hvidvin på en fancy restaurant. Der er en afslappet stemning igennem hele filmen, og det er tydeligt at Ice-T har taget sig god tid til at interviewe de mange folk. Det er i øvrigt imponerende, at se præcis hvor respekteret Eminem er i blandt (de sorte) legender. At det hele så samtidigt er krydret med lækre billeder og uovertruffen musik, gør bare det hele endnu mere perfekt. En fremragende musik-dokumentar.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Dreams Of A Life [2011]
"When I was going out with her, she told me the drummer from Culture Club had asked her out!" Da det totalt opløste lig af en kvinde opdages i hendes lejlighed i London i 2003, viser det sig, at liget har lagt uopdaget i lejligheden i næsten 3 år. Politiet bruger tandkort for, at identificere 38-årige Joyce Vincent, men der bliver aldrig fastslået en dødsårsag. Det bliver dog hurtigt afvist, at der ikke kunne lægge en forbrydelse bag. Døren var låst indefra, fjernsynet kørte stadig og liget var omgivet af julegaver. Således starter denne interessante dokumentar, der forsøger at opklare hvordan en tilsyneladende velfungerende kvinde kunne ligge død i 3 år uden at blive savnet. Og det er faktisk et mysterie, for Joyce var tilsyneladende meget populær. Hun havde fire søstre og et hav af venner. Hun var en pæn, ombejlet pige med en stor omgangskreds og hun efterlod de fleste med et indtryk af, at hun var veluddannet og generelt havde styr på tilværelsen. Hun færdes i musikbranchen og mødte bl.a. Isaac Hayes og Nelson Mandela. Så hvordan kunne hun ende død, glemt og efterladt i sin lejlighed hvor hun, bogstaveligt talt, nåede at rådne op før hun blev fundet? Alt dette (og meget mere) forsøger instruktør Carol Morley at finde ud af vha. en række interviews med Joyces tidligere kærester, kollegaer, venner og andre i hendes tidligere omgangskreds. Og langsomt men sikkert, tegner der sig et mere nuanceret billede af Joyce, hvor især hendes barndom er omgæret med mystik. Det er ret godt fortalt i denne dokumentar der vha. skuespillere har dramatiseret Joyces liv. Tempoet bliver til tider lige lovligt langsomt, men til gengæld slipper vi for de irriterende voice-overs der tit fylder enormt meget i dokumentarer. Alt i alt en anbefalelsesværdig doku.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

bfi.org.uk/sight-sound-magazine/greatest-docs

bfi.org.uk har netop postet en liste over de 50 bedste dokumentarer nogensinde, så der er lidt at gå i gang med. Personligt, har jeg kun set en håndfuld af dem, så det er dejligt med noget inspiration.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Marley [2012]

"Music goes ba ba ba ba, reggae music has 3 beats and then you imagine the 4th!"

Robert Nesta "Bob" Marley er et musikbranchens allermest ikoniske navne med over 75 millioner solgte albums. Ligeledes personificerede han, som ingen anden, reaggamusikken og rastafarianismen med alt hvad det indebærer af dreadlocks, rekreativt cannabisforbrug og en generel afslappet tilgang til livet. Denne fine dokumentar, der har gået sin sejrsgang rundt omkring på festivallerne og som har scoret fine anmeldelser overalt, fortæller Bobs historie helt tilbage fra før fødslen. Slaveriet var ikke glemt da Bob kom verden. Hans far var en hvid, britisk soldat der var et godt stykke oppe i 60erne da han gjorde en kun 16 årig mørk pige gravid. Resultatet var Bob Marley og faderen forsvandt allerede inden han blev født og moderen var efterladt i dyb fattigdom i et skur på en mark langt ude på landet på Jamaica. Senere flyttede Bob og hans mor til Kingstons slumkvarter Trench Town og det var her, at Bob mødte de gutter der skulle have stor indflydelse på hans musikalske karriere. Og så går der ellers Behind The Music i den, og senere følger vi Bob (& The Wailers) til USA, England og resten af verden.

Filmen er kendetegnet ved, at have interviews med et voldsomt stort antal personer. Heriblandt en masse farverige personager som f.eks. Bobs mor der ligner en regulær voodoo queen. Men også andre legender som Lee "Scratch" Perry og ham her er festlige at se og høre på. Dertil kommer et hav af Bobs koner og børn (han havde 11 børn med 7 forskellige kvinder) der tegner en lidet flatterende billede af en mand der til tider gik mere op i musik, fodbold og Haile Selassie-tilbedelse end han gjorde i sin familie. Alt i alt en interessant musikdoku der dog er lige lovlig lang. 2 timer og 25 minutter er eddermame længe! Og så er de der gule onscreen tekster helt vildt ucharmerende, men hvad gør det når Bob Marley prædiker 'one love'?

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

The Life and Mind of Mark DeFriest (2014) er måske værd at se, når det bliver muligt?

http://www.imdb.com/title/tt2766004/?ref_=fn_al_tt_1

https://www.youtube.com/watch?v=-9pQy-4Ul80

N.B. jeg så filmen "Marwencol" i forrige uge, og den virker på mig, som om den kun burde have varet 45 min.
Men trods det, var den værd at se.

Nas: Time Is Illmatic [2014]

"While all the old folks pray to Jesus, soakin’ their sins in trays
Of holy water, odds against Nas are slaughter
Thinkin' a word best describing my life
To name my daughter my strength
My son the star will be my resurrection
Born in correction, all the wrong shit I did, he’ll lead a right direction"

Hvis man, ligesom jeg, er meget glad for Nas' ikoniske debut album, den tidsløse klassiker Illmatic fra 1994, er der ingen vej udenom at få set denne fine dokumentar. Der bruges en del tid på, at beskrive Nas' hårde og fattige opvækst i the projects (Queensbridge, New York) hvor moderen og faderen var så uenige, at den blues-syngende, afslappede far blev smidt ud på røv og albuer. Og så var det ellers overladt til Nas' moder, at opdrage de to brøde midt i en af USAs værste ghettoer der var præget af udpræget white flight. Der var masser af problemer med fattigdom, arbejdsløshed, drugs, bandekriminalitet og så videre. Nas så med egne øjne hvordan crackbølgen kom og gjorde skidt værre, ligesom kriminaliteten blev stadig mere afstumpet kulminerende med, at en af Nas' nærmeste homies bliver skudt ned på åben gade foran alle sine venner. Undervejs lyttede han til masser af lokalproduceret rap hvor især MC Shen og Biz Markie ramte plet hos Nas med deres præcise beskrivelser af, hvordan det var at vokse op i the projects.

Sådan gik det langt op teenageårene og efterhånden stod det klart, at han skulle vælge imellem musikken eller stofferne og den deraf afledte kriminalitet. Med et par enkelte bump på vejen, valgte han heldigvis musikken og udsendte som 20-årig det fuldstændigt fantastiske debutalbum Illmatic der som få andre er blevet kanoniseret som et fejlfrit mesterværk. Som en inner city poet tryller Nas med lyrik og musik og spidder både sin egen baggrund og USAs forfald og kurruption. De fleste sange på Illmatic omtales detaljeret, men desværre udlades der også en masse baghistorie hvilket er superærgeligt. De få interviews der er med producere og studieteknikere er også en tand for overfladiske og det samme kan faktisk siges om de fleste interviews, hvor mange af dem bærer præg af, at være meget korte. Der kunne sagtens have været hentet noget mere interessant baggrundsstof der.

Men alt i alt en interessant, lidt nørdet, musik-dokumentar der dog bør ses alene pga. sit vigtige musikalske fokus. Og så er det jo en kærkommen chance for igen at genhøre Illmatic endnu engang.

Time is illmatic, keep static like wool fabric. Pack a 4-matic to crack your whole cabbage!

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Night Will Fall er noget af det grusomste jeg nogensinde har set på film. Forfærdelige billeder.
Filmen kan i øvrigt streames på DR TV indtil udgangen af februar og det vil jeg anbefale alle at gøre.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Jeg håber snart "Citizenfour" kommer på netflix eller Blu Ray.

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild

Waking Sleeping Beauty [2009]

"At the Walt Disney Studios from 1984 to 1994, a perfect storm of people and circumstances changed the face of animation forever. But it almost never happened!"

Dette er noget så sjældent som en Disney-kritisk dokumentar film produceret af... Disney! Det er væsentligt anderledes end dokumentar-stilen i den tematisk beslægtede The Pixar Story fra 2007 som er meget mere rygklapper-agtig. Sådan er det slet ikke her, overhovedet, hvilket faktisk er ret overraskende, Disneys normale lukketheds-principt taget in mente. Der bliver gået til stålet her, hvilket er ret forfriskende. Filmens hovedfokus er centreret omkring perioden hvor følgende film blev lavet: The Black Cauldron (1985), The Great Mouse Detective (1986), Oliver & Company (1988), Who Framed Roger Rabbit (1988), The Little Mermaid (1989), The Rescuers Down Under (1990), Beauty and the Beast (1991), Aladdin (1992), The Nightmare Before Christmas (1993) og The Lion King (1994).

Lavpunktet var den gigantiske fiasko The Black Cauldron der i 1985 blev slået i omsætning af The Carebears Movie, hvilket var et kæmpe chok og en gigantisk ydmygelse af det hæderkronede Disney. Det efterfølgende økonomiske tab satte gang i en række store omvæltninger internt i Disney-koncernen, hvilket bl.a. betød at animatorerne blev smidt ud af den bygning de havde arbejdet i siden Walt Disney var levende. Derudover blev der hyret en række eksterne folk for at få vendt skuden, og det var på dette tidspunkt, at ikoniske folk som Michael Eisner og Jeffrey Katzenberg første gang blev hevet ind i varmen hos Disney. Og selvom d'herrer stod bag en række meget kontroversielle tiltag, så var deres moderne tilgang til animation (og koncerndrift) meget nyskabende og effektive. Det var vendepunktet og starten på studioets guldalder der betegnes Disneys renæssancen.

Det er voldsomt interessant, at stifte indgående bekendtskab med alle de skærmydsler som de Disney-ansatte kæmpede med i perioden. Det hele er ret godt dokumenteret med en lang række hjemmevideoer som det virker til, at instruktøren har haft uhindret adgang til. Og som noget meget utraditionelt for en dokumentar, er der overhovedet ikke filmet nyt materiale til filmen. Alt er baseret på eksisterende optagelser, arkivmateriale, presseinterviews, etc. Alt sammen klippet mesterligt sammen af instruktøreren Don Hahn (som var producer på The Lion King og Beauty & The Beast . Der er interessante interviews med en lang række legendariske animationspersonligheder, f.eks. Tim Burton, John Lasseter, Ron Clements og så videre.

Der bruges også en del tid på konkurrent-analyse, men underligt nok nævnes opkøbet af Pixar kun meget sporadisk. Men alt i alt, er det en yderst interessant dokumentarfilm for alle som har den mindste interesse i Disneyhistorie og livet indenfor murerne.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Side By Side (docu) [2012]

"Film is a 19th century invention. We are at the top of the photochemical process. This is about as far as it's ever going to go!"

Lige en hurtig anbefaling af en dokumentarfilm der burde interessere de fleste med blot en lille interesse i film. Gode gamle stenfjæs, Keanu Reeves, rejser i denne velresearchede dokumentar rundt til utallige legender indenfor filmbranchen og lader dem fortælle om deres overvejelser omkring filmstrimmel kontra digital optagelse.

Det er det ene koryfæ efter det andet som levende fortæller om egne erfaringer: George Lucas, Martin Scorsese, Christopher Nolan, Danny Boyle, James Cameron, David Fincher, Richard Linklater, David Lynch, Robert Rodriguez, Joel Schumacher, Steven Soderbergh, The Wachowskis og så videre. Selv vores egen Lars Von Trier (og fotografen på Idioterne Anthony Dod Mantle) er der blevet tid til, at interviewe pga. deres store betydning for det, at filme digitalt.

Det hele er rigt illustreret med informative forklaringer og masser af filmklip der illustrerer det der tales om på et givent tidspunkt. Yderst interessant!

Kan streames gratis på DR TV indtil 16.03.2015

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

^ Tak for tippet - jeg nåede lige akkurat at se den.
Spændende tema og et imponerende line-up af who's who i Hollywood. Dokumentarens primære problem er, at den er for kort - de sidste 5-10 minutter virker mest som et reklamefremstød for RED og Arri, og der er for mange områder, den ikke rigtig når rundt om. Fx. hvad det specielle ved film egentlig er, når nu det på overfladen virker så meget lettere med digital? Og hvad med 48 fps og IMAX?
Anyway, så opdagede jeg, at den oprindelige udgave varede 99 minutter, men at den er klippet ned til 52 til tv. Buh!

Men stadig en meget seværdig film. Jeg kan især godt lide overvejelserne om klippearbejdet bagefter, og Anne Coates, der bemærkede, at der ikke altid blev tænkt så meget over klippene længere, fordi det var så nemt. Man overvejer, om moderne actionfilm, der er klippet absurd stramt ind imellem måske kunne have glæde af at ryge en tur på celluloid-klippebordet, hvor ingen orker at skifte kamera efter hver fjerde frame

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film