Shoah (1985)
"If you lie enough, you believe your own lies!"I forbindelse med en sygemelding efter en skulderoperation, havde jeg for første gang i årevis (ja faktisk siden jeg fik børn for 6 år siden) en unik mulighed for
endelig, at afsætte den fornødne tid til, at se dokumentar-filmen
Shoah, som adskillige gange er udnævnt til, at være en af filmhistoriens vigtigste film.
Shoah er det jødiske ord for
holocaust.
Citat:
'(Shoah director) Lanzmann spent twelve years spanning the globe for surviving camp inmates, SS commandants, and eyewitnesses of the "Final Solution". Without dramatic re-enactment or archival footage – but with extraordinary testimonies – Shoah renders the step-by-step machinery of extermination, and through haunted landscapes and human voices, makes the past come brilliantly alive.
Shoah [1985], at 550 minutes, is a work of genius alone, an heroic endeavour to humanise the inhuman, to tell the untellable, and to explore in unprecedented detail the horrors of the past. It is one of the most powerful and important, and greatest, films of all time.'
Jeg startede faktisk med, at se Cannes-vindere
Sauls Søn (2016), som overvældende mig fuldstændig med sin grusomme brutalitet og skrækkelige realisme. En ufattelig vigtig film som jeg er glad for, at have set, selvom jeg aldrig har lyst til, at se den igen. Og så var det jo oplagt, at kaste sig over
Shoah bagefter. Men med over 9 timers spilletid og et yderst deprimerende emne er det ikke en film man bare lige sådan ser. Det tog mig over 3 dage at tygge mig igennem den flotte Eureka/Master of Cinema-bluraybox, men det var det hele værd. Barsk, som forventet. Og så var det rart, at der intet arkivmateriale er brugt, ligesom det ellers er normen i “nazi-dokumentar” genren. Alt er nyoptaget af Lanzmann rundt omkring på kloden.
Den fungerer rigtigt godt som companion til
Saul fia, hvor en Holocaust-overlever i
Shoah fortæller om hvordan, de smed aske og knuste knogler fra de kremerende lig, i floden, hvor strømmen sørgede for, at fjerne “bevismaterialet”. Og det er bare en af mange ufatteligt grafiske detaljer, som fremlægges i filmen.
Det er 9+ timers vidnesbyrd fra helvede fortalt af de folk der så det med deres egne øjne. Gribende, deprimerende beretninger fra den sorteste skamplet i nyere verdenshistorie. Det hele er så uvirkeligt, at man aldrig ville have troet på det, hvis ikke det var sket i virkeligheden.
Måske den vigtigste dokumentar jeg nogensinde har set.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021