Zero Days [2016]
"Through the darkness of the pathways that we marched, evil and good lived side by side. And this is the nature of... Of life!"'
Zero Days fortæller for første gang den komplette historie om Stuxnet, en selvreplikerende computervirus fra 2010. Virussen, der angiveligt blev sluppet løs af USA og Israel for at sabotere Irans atomprogram, endte med at sprede sig langt ud over det oprindelige mål, men hverken USA eller Israel har erkendt, at de stod bag. Dermed blev Stuxnet det nyeste våben i en hemmelig krig, hvor computerprogrammer afløser bomber.'
Højspændt "reality"-dokumentar der kløgtigt forsøger at beskrive de nye cyber war-fremgangsmåder på fremtidens krigsskueplads. Det paradoksale er, at ingen af hypoteserne i filmen er bekræftet, da samtlige ikke-anonyme kilder nægter at bekræfte Stuxnets oprindelse, men der er meget kraftige indicier der peger på, at det er USA og Israels' efterretningstjenester der står bag. Men meget belejligt, har filmmager Alex Gibney fundet en anonym kilde hos NSA, der trodser alle odds og taler direkte ud af posen og bekræfter alt det som alle de andre kilder ikke kan. Det er ret vildt - og meget sentationelt! Og måske en lille smule utroværdigt også, men lad nu det ligge.
Dokumentaren er ret spændende og byder på mange tankevækkende afsløringer, men med næsten 2 timers spilletid bliver den en tand for langtrukket, og der kunne med fordel have været skåret en halv time, og så kunne man også, med fordel, have forkortet nogle af de meget detaljerede, små-kedelige beskrivelser af iranske atom-reaktorer og andet langhåret, techy stuff.
Men stadig, en enormt interessant, tankevækkende og, ikke mindst, vigtig dokumentar der forsøger at belyse et aktuelt emne der ellers ikke har fået meget omtale i den brede offentlighed. Og alene af den grund, vil jeg anbefale alle at se den.
Kan ses på
DRTV indtil midnat i morgen
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021