DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 18:40

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 135 indlæg ]  Gå til side Foregående 15 6 7 8 9 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons jan 12, 2011 11:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Silver Surfer skrev:
Jeg vil spændt følge med og hvis LOTR bliver 1, 2 og 3 vil det være den bedste liste hidtil. :thumb:


Jeg smider gerne bomben endnu engang. Det kommer ikke til at ske. :)

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: ons jan 12, 2011 12:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: søn aug 24, 2003 12:16
Indlæg: 2795
Geografisk sted: Fredericia
Holmsgaard skrev:
Silver Surfer skrev:
Jeg vil spændt følge med og hvis LOTR bliver 1, 2 og 3 vil det være den bedste liste hidtil. :thumb:


Jeg smider gerne bomben endnu engang. Det kommer ikke til at ske. :)

Dette gør bare listen endnu mere spændende ;)

_________________
Min side med film- og serieskriblerier


Top
   
Indlæg: ons jan 12, 2011 14:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man mar 01, 2004 16:21
Indlæg: 17869
Geografisk sted: København SV
Ser vi nogle 'uotsidere' som The Spiderwick Chronicles, The Sorcerer's Apprentice og Alice in Wonderland. :?:

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF: Billede
Se mine 813 Blu-ray film. :)


Top
   
Indlæg: ons jan 12, 2011 14:14 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Som sagt håber jeg meget på at se nogle de animerede indenfor genren: Princess Mononoke, How to Train Your Dragon, Shrek eller Skønheden og Udyret :)

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 14:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Nr. 6

Shrek

Billede

Hovedroller: Mike Myers (stemme, Shrek), Cameron Díaz (stemme, Fiona), Eddie Murphy (stemme, Donkey), John Lithgow (stemme, Lord Farquaard)


Plot:
Citat:
Ude i sumpen bor en stor, grim, sur og stinkende trold (eller ogre som det hedder på engelsk), der hedder Shrek. Han taler skotsk, bor fredeligt for sig selv og hader han alle andre end sig selv. En dag bliver hans jord dog indtaget af en kernerække af eventyrfigurer (bl.a. de tre små grise, Pinocchio, Peter Pan, Snehvide og andre), der er blevet forvist fra deres besiddelser af den onde Lord Farquaard. En af disse figurer, som den socialt sky trold møder er et smilende æsel ved navn Donkey, som modsat Shrek taler som et vandfald. Shrek er dog ikke begejstret for Donkey, men alligevel ender de to med at gå til Lord Farquaard for at Shrek kan få sit land tilbage. Farquaard indvilger, men kun hvis Shrek redder Prinsesse Fiona fra et slot, der er bevoget af en stor, farlig drage.
Shrek og Donkey drager derfor på eventyr i den store eventyrverden, hvor de kommer igennem mange forskellige udfordringer (bl.a. forsøger dragen, der viser sig at være en hun, at forføre Donkey) inden de redder Fiona. Problemet er bare, at Fiona ikke er specielt begejstret for at blive reddet af en trold i stedet for Prince Charming, som hun var blevet fortalt. Alligevel bliver Shrek og Fiona glade for hinanden, og på deres vej tilbage sker der flere omstændigheder, som ændrer alles liv for bestandig.


Billede

I kølvandet på Pixars store successer med animationsfilm, specielt i forbindelse med Toy Story, A Bug’s Life og Toy Story 2, begyndte andre animationsvirksomheder stille og roligt at lave deres egne produktioner tilbage i starten af de nye årtusinde. Specielt kom Dreamworks på banen i 2001 med filmen Shrek, der oplevede kæmpestor succes pga. dens originale historie, hvor Dreamworks ganske enkelt tog de fleste kendte eventyrsfigurer, blendede deres historier og smed blandingen ud som en historie, der tager fusen på de typiske eventyrsfigurer. Shrek tager fat i de allermest typiske folkeeventyr og laver sjov med på en måde, så man sidder og griner helt vildt, mest af alt fordi helten er den mest usandsynlige af dem alle – en trold, som ellers normalt ville være den onde. At helten er en skotsktalende trold i stedet for en smuk, ung prins er et sjovt twist, og selvom historien egentlig alligevel er en typisk heltefortælling, så tænker man ikke så meget over det, når man ser den.

Der er ingen tvivl om, at Shrek er et spoof på en kendt genre, men modsat levende spoof-film som f.eks. Scary Movie, Meet the Spartans, Date Movie og andre i samme møghamrende elendige genre, så er Shrek ikke plat, men i stedet et spoof lavet med respekt for de gamle klassikere, som især vores europæiske traditioner er baseret på. Hollywood er ret gode til at tage gamle historier, myter og fortællinger, putte dem i en blender og lave noget forfærdeligt bras ud af det. Seneste skud på stammen i den dur er Clash of the Titans, hvor Sam Worthington med sin Terminator-armycut rendte rundt i en gang græsk mytologisk miskmask, som sikkert har været vildt fedt i manuskriptforfatternes øjne, men decideret tåbeligt og respektløst over for græsk mytologi for os andre. Shrek undgår at falde i den grøft, da filmen på ingen måde er selvhøjtidelig, men i stedet er et morsomt spoof på en genre, som vi alle kender og som udstrålet kærlighed over for de gamle eventyr, som vi alle er vokset op med.

Billede

Shrek er fyldt med referencer til alverdens kendte fænomener (og laver f.eks. grin med amerikansk showwrestling), men forsøger også at fortælle en sød og rar historie om en trold, der måske udadtil virker som sur og frastødende, men som egentlig også gerne vil dele livet med nogle. Når man er vant til ikke at blive talt til særligt pænt, så er det jo nok også umuligt at kunne lide sin omverden. Når Shrek så alligevel tvinges ud af sin tryghedszone, så er han alligevel en god og rar fyr, som slet ikke er så ond, som man ville tro. Shrek er en sjov fortælling om, at vi alle kan gøre en forskel i verden, og viser, at man ikke skal skue hundene på hårene. Det er en fin lille læresætning, som børn og voksne alle kan have gavn af at huske på.

Stemmerne fra Mike Myers, Eddie Murphy, Cameron Díaz og alle de andre, der er med i Shrek, sidder lige i skabet, og især Myers’ skotske accent er så fremragende, at man ikke kan lade være med at holde af Shrek, og især det indbyrdes had-kærlighedsforhold mellem Shrek og Donkey er oplevelsen værd. Når Murphy’s Donkey går i selvsving og taler mere end Lotte Heise på speed, så husker man Murphy tilbage fra de gode gamle Beverly Hills Cop-dage, og opdager, at manden trods mange tvivlsomme filmoptrædener i det seneste årti, jo rent faktisk er en rigtig sjov mand, der kan levere humor på en helt særegen måde, og man får alligevel utroligt meget sympati for stakkels Donkey, som ikke har så mange venner, og bare gerne vil have nogen at snakke med. Generelt sidder stemmerne til alle de forskellige figurer lige i skabet og er leveret med en indlevelse, der antyder, at skuespillerne har haft det utroligt sjovt med at indtage deres roller. Gennem John Lithgows karakteristiske stemmer bliver f.eks. også den lille, irriterende og frastødende Lord Farquaard ond, men sjov, og ikke ondere end at hele familien kan se med og grine af Farquaard, når han i bedste Tom Cruise-stil er nødt til at snyde med sin højde for ikke at virke som dét, han faktisk er: en lille, irriterende gnom.

Billede

Shrek er en film for hele familien, og det er netop noget af det, der gør Shrek allermest seværdig. Børn vil grine af nogle ting, og voksne vil grine af nogle andre ting. Der er noget for alle i Shrek, og derfor er den naturligvis at finde på min liste, også selvom efterfølgerne alle som en har været noget mere tvivlsomme.

Sammenhæng: Inden for kort tid af Shrek bliver vi udsat for en helt sammenkog af alt eventyrligt, så man kan ikke sige andet end at filmen har en masse sammenhæng, når det drejer sig om det univers, filmen foregår i.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Fortælling: Kan det blive mere klassisk? Ridderen skal redde den indespærrede prinsesse og gennemgå en masse onde prøver, før han kan få sin gamle brud? Når vi altså lige husker på, at det er en stor, grim trold, der er helten.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Det fantastiske element: Shreks verden indeholder alt, der kan vises i en tegnefilm for både voksne og børn. Her er drager, trolde, talende æsler, prinsesser, konger, dronninger og en kaskade af reference til alle mulige kendte og knapt så kendte historier.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Billede

Originalitet: Selve skabelonhistorien er ældre end hele den amerikanske kongres tilsammen, men twistet med en ond trold som helt var nyt og anderledes, og det er bestemt en af Shreks forcer.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Gensynsglæde: Jeg kan ærligt talt ikke få nok af Shrek. Jeg elsker dens tone og dens figurer. Shrek, Donkey og de andre er simpelthen for sjove, og det samme må siges om alle filmens bifigurer, men jeg har ikke meget lyst til at se de andre film i rækken igen til gengæld.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Indflydelse på genren: I og med at Shrek er et spoof på en genre, så har dens indflydelse på fantasygenren været yderst begrænset. Til gengæld var den et friskt pust.
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Kan filmen ses af folk, der ikke normalt er fan af genren?: Et stort, rungende ja! Man behøver på ingen måde at være fantasyfan for at se Shrek. Tværtimod er det svært at se, hvem der ikke kan nyde sådan en familievenlig animationsfilm.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Overordnet indtryk: Shrek er en skøn film i fantasygenren, da den både genbruger noget vi kender, men samtidigt tilføjer noget nyt. En let og humoristisk tone og nogle utroligt sjove figurer bidrager alle til, at Shrek går ind på min liste som nummer 6.


_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 15:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Anmeldelse lige i skabet og et godt valg til tråden :beerchug:

DOG...dybt uenig i Myers "geniale" skotske accent. Den er helt forfærdelig og ikke særligt skotsk, hvis man ved hvordan det skal lyde. Og hvorfor skal Shrek være skotte i det hele taget? Og hvorfor så ikke vælge en skotte til lægge stemme til Shrek, når nu han åbenbart skal være skotte? Hvorfor skal han lyde som Fat Bastard? Det er det samme, når man hyrer 'kanere til at tale cockney i britisk producerede film. Det bliver sjældent kønt.

For en gangs skyld skal den danske dub have ros for ikke at hoppe med på vognen og lade Amin tale borholmsk eller noget i den retning. Det er en form for påklistret humor, som filmen slet ikke behøver.

Det irriterede mig altså grænseløst, men piller dog ikke ved filmen som helhed, som er fantastisk. Er helt vild med Robin Hood og de riverdansende svende!!!

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 15:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2085
Geografisk sted: The road
AAHHHH....Shrek den grønne bandit og alles yndligs-æsel :clap:

Heldigvis endnu en anmeldelse som ikke generer et nyindkøb (medmindre den selvfølgelig skal hjem på BD).
Nu skriver shiva, at han er vild med Robin Hood og de riverdansende svende. Selv har jeg kastet min kærlighed på den stakkels gingerbread-man som skal så meget igennem :cry:

Jeg forventer ikke, at der kommer yderligere Shrek-film på listen, da dette er klart den bedste.
Nu nærmer vi os med hastige skridt top 5.
Da Fantasy kan dække meget bredt er det svært at gætte din TOP 5, men jeg håber da at se lidt af følgende:
LOTR , Willow, Avatar, måske endda Star Wars ??

Tak for en god anmeldelse :thumb:........endnu en gang!!!

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 15:46 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Dejligt valg med den charmerende grønne trold - selvfølgelig skal han med på denne liste! :thumb:

Jeg er personligt helt vild med Shrek og har set alt hvad der har med ham og universet at gøre, og det tæller faktisk en hel del. Først og fremmest så der er jo den først Shrek film, som du så fint beskriver her i din rigtig gode gennemgang. Den har fået tre efterfølgere, som jeg alle har set i biografen (så desværre ikke etteren i biografen i sin tid), hvoraf det fjerde indslag blev set i 3D i en luksus biograf i L.A. med læder-biografstole og gu' ved hvor meget plads til slik og cola.

Jeg glemmer heller aldrig da jeg var inde og se 2'eren i biografen, da det nok er blandt de morsommste grindebidder oplevelser jeg har haft, godt hjulpet på vej af mine to kammerater, der der hoppede helt med på griner-vognen (samtidig med at en anden i salen simpelthen havde det sjoveste og underligst dåse-latter grin, vi nogensinde havde hørt - det gav os blot mere at grine af :lol: ) Samtidig introducerede 2'eren en af de sjoveste og mest charmerende karakterer i universet i Puss in Boots, som en fremragende Antonio Banderas lagde stemme til.

Treeren er efter min mening afgjort det svageste led i serien, og desværre husker jeg den ikke som noget særligt - faktisk husker jeg ikke specielt meget fra den. Det kunne være jeg skulle få fingrene i den og give den en gensyn?

Udover de fire spillefilm, så har Shrek også budt på forskellige kortfilm produceret til både højtider i TV samt en attraktion i Universal Studios' forlystelsespark.
Shrek 4D foregår umiddelbart efter handlingen i etteren, og foregår som titlen siger i 4D, hvilket vil sige 3D animation, samt en ekstra dimension i form af sæder der bevæger sig, vand der kommer imod en, kribleri ved fødderne og andre sjove ting og sager. Jeg havde selv fornøjelsen af at se og opleve denne i Shrek forlystelsen i Universal Studios i Los Angeles. Den er rigtig sjov, og den ekstra dimension tilfører helt klart noget til oplevelsen, samtidig med at historien bygger fint videre på Shrek universet.

Så er der Shrek the Halls, eller på dansk En Shrekkelig Jul, der er en fin lille kortfilm på omkring en 25-30 min, som har et juletema over sig, og blandt andet bliver vist på dansk tv omkring juletid.
Seneste skud på stammen er Scared Shrekless som er en kortfilm i stil med den forrige, hvor temaet denne gang er Halloween, og der bliver berettet om "gyselige" historier i Shrek universet. Så vidt jeg erindrer har denne også været sendt på dansk TV.

Derudover er der to små sekvenser som ekstra materiale på de første udgaver - Far Far Away Idol og Shrek in the Swamp Karaoke Dance Party, der er små muntre indslag, uden det store at bidrage med.

Samme tidspunkt som jeg var i L.A., fik Shrek også sin velfortjente stjerne på Walk of Fame, og selvfølgelig fik jeg da hilst på ham ;)

Billede

Ja, jeg har set og efterhånden også oplevet alt hvad Shrek universet har at byde på. Universet og historien er fantastisk og især etteren bragt et rigtig frisk pust indover både fantasy/eventyr-genren og animationsgenren.
Udover historien og figurerne er måden den bruger humor på helt fortræffelig, som den gode Holmsgaard også fint uddyber. Og stemmerne til karaktererne - hele vejen igennem fra første til seneste indslag - er blandt de bedst castede stemmer til en animeret film(serie).

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 16:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man mar 01, 2004 16:21
Indlæg: 17869
Geografisk sted: København SV
Shrek - Hvor kom den nu fra? :)
Men et, når man tænker over det, udmærket valg da den opfylder alle kriterier for at komme på denne liste. Her er helte, drager, prinsesser og onde personer som kun vil sig selv godt.

Shrek er en af de animationsfilm som jeg får mere ud af end min datter, da jeg fanger og forstår de utallige hentydninger som filmen indeholder. Hun synes det er en sjov film med en trold der prutter og er lidt ulækker. Men det er en af de film vi begge kan more os over.
Jeg har også set den men original tale, som løfter filmen et par streger eller fem.

Man kan så begynde at diskutere om pladsen på Holmsgaards listen er berigtiget eller ej.
Men det venter vi med til listen er komplet. Med LOTR på en klar førsteplads! ;)

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF: Billede
Se mine 813 Blu-ray film. :)


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 16:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: søn aug 24, 2003 12:16
Indlæg: 2795
Geografisk sted: Fredericia
Her kan jeg godt mærke, at jeg står forholdsvis alene. Til trods for at jeg har set den to gange, har jeg aldrig kunnet se det sjove, spøjse eller sågar geniale i filmen. Det har så også afholdt mig fra at se efterfølgerne til Shrek.

_________________
Min side med film- og serieskriblerier


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 17:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Jeg er enig Lars. Den er ikke på nogle af mine lister.. Men fint at få nogle andre filn end forventet på listen.

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 17:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Shiva skrev:
Anmeldelse lige i skabet og et godt valg til tråden :beerchug:


Jeg takker ærbødigt!

Citat:
DOG...dybt uenig i Myers "geniale" skotske accent. Den er helt forfærdelig og ikke særligt skotsk, hvis man ved hvordan det skal lyde. Og hvorfor skal Shrek være skotte i det hele taget? Og hvorfor så ikke vælge en skotte til lægge stemme til Shrek, når nu han åbenbart skal være skotte? Hvorfor skal han lyde som Fat Bastard? Det er det samme, når man hyrer 'kanere til at tale cockney i britisk producerede film. Det bliver sjældent kønt.


Jeg kender godt skotsk, og har været i det dejlige højland flere gange, så jeg ved godt, at Myers' skotske ikke er rigtigt skotsk. Jeg synes, det er sjovt, at han taler med accent i stedet for at give ham en stor, brølende stemme. Det er ganske rigtigt påklistret humor, men for mig virker det. Jeg elsker, at han taler almindeligt og alligevel ikke.

Citat:
For en gangs skyld skal den danske dub have ros for ikke at hoppe med på vognen og lade Amin tale borholmsk eller noget i den retning. Det er en form for påklistret humor, som filmen slet ikke behøver.


Enig. Jeg kan ikke finde ud af at se dubbede tegnefilm, når nu jeg har en original ved hånden, men jeg har netop set Shrek igennem for at give den danske version et kig, og der er ingen tvivl om, at det gavner Shrek på dansk ikke at have nogen accent.

Citat:
Det irriterede mig altså grænseløst, men piller dog ikke ved filmen som helhed, som er fantastisk. Er helt vild med Robin Hood og de riverdansende svende!!!


Robin Hood, Gingerbread Man og Pinocchio har alle fantastiske roller i Shrek. Det er så fedt, de allesammen lige får et venlig puf af manuskriptforfatterne. Gingerbread Man er i den grad genial.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 18:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Holmsgaard skrev:
Shiva skrev:
For en gangs skyld skal den danske dub have ros for ikke at hoppe med på vognen og lade Amin tale borholmsk eller noget i den retning. Det er en form for påklistret humor, som filmen slet ikke behøver.


Enig. Jeg kan ikke finde ud af at se dubbede tegnefilm, når nu jeg har en original ved hånden, men jeg har netop set Shrek igennem for at give den danske version et kig, og der er ingen tvivl om, at det gavner Shrek på dansk ikke at have nogen accent.


Jeg prøver også for alt i verden at undgå at se den dubbede version, men nu er mine unger endnu ikke heeelt klar til at køre originalsprog/undertekst combo'en...men så får man mulighed for at sammenligne begge versioner.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 19:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors jan 21, 2010 18:56
Indlæg: 672
Rigtig flot anmeldelse.
Har nu fulgt din tråd fra sidelinjen længe nok, og må hellere begynde at deltage i debatten.
Jeg blev faktisk positiv overrasket over at finde Shrek på listen. For du har jo ganske ret i, at det er en fantasy-film, jeg har bare aldrig tænkt på den som en.
Og hvor er Shrek dog også en herlig lille perle. Generelt har jeg været enig i det meste på din liste.. Der var dog lige en ting med Where the Wild Things Are. Jeg mener at den i noget højere grad, kan ses af folk som ikke er til fantasy normalt, da den netop også har en hel håndfuld emner som er interessante for pædagoger :) Min kæreste er nemlig pædagog, og fant filmen ret interessant, selvom hun normalt hader fantasy. Men som hun sagde, synes hun det var spændende at leve sig ind i en drengs fantasi på den måde, da hun fandt rigtig mange paralleller til sit arbejde.
Og så lige en ting med Shrek. Jeg har ikke set 4'eren endnu, men er ganske enig i at 3'eren er en meget svagere film end den første. Ganske seværdig, men meget svagere. Men jeg mener derimod, at 2'eren er ca lige så god som 1'eren, og har stadig lige så gode gensyn med den, som jeg har med den første. 1'eren og 2'eren er vel nok sammenlagt blevet set små 40 gange, siden de kom ud. Og jeg har bestemt stadig ikke set dem for sidste gang endnu :)


Top
   
Indlæg: tors jan 13, 2011 23:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Det havde jeg slet ikke tænkt over, Svendbent. Jeg tænkte bare, at man ikke ville synes, den var særligt sjov, når nu han render rundt sammen med nogle monstre hele vejen igennem, men tænker man udover det, så er jeg helt med på, at det er et fantastisk indblik i et barns fantasifulde sind.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 135 indlæg ]  Gå til side Foregående 15 6 7 8 9 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 52 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team