DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er ons maj 15, 2024 21:29

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1455 indlæg ]  Gå til side Foregående 113 14 15 16 1797 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors okt 01, 2009 13:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6366
Geografisk sted: Kattegat
Pjalte skrev:
Michael W. skrev:
Jordsvin skrev:
Nu har jeg ikke set filmen, men han var da også en dybt åndssvag figur i bogen. Og det blev ikke just bedre af, at han først fik et navn til sidst og igennem det meste af bogen blev kaldt "den lyshårede kæmpe". :roll:

Ok. Nu har jeg ikke selv læst bog 2 og 3, men jeg havde hørt fra nogle, at han var lidt mere voldsom end i bogen. Men "den lyshårede kæmpe" er et godt navn til ham :nuts:

Jeg synes faktisk at han lyder voldsommere i bogen, end han er fremstillet i filmen ;)

Så må han godt nok være en slem krabat, for jeg synes han er så ekstrem, at han virker fuldstændig malplaceret i filmen :D


Top
   
Indlæg: tors okt 01, 2009 14:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
I bogen er han en superskurk. Men Salander er jo også en superhelt, så det passer meget godt.


Top
   
Indlæg: fre okt 02, 2009 14:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6366
Geografisk sted: Kattegat
Op

Billede

Det er svært at forestille sig hvad animationsgenren ville være uden Pixar. Lige siden selskabets første spillefilm, Toy Story fra 1995, har de henrykket både børn og voksne over hele verden. Og det er ikke kun de fantasifulde historier eller den flotte og opfindsomme animation der gør filmene til noget specielt. Det indeholder mange andre film i genren også, men det er deres helt særlige talent for at skabe noget fortællermæssigt unikt, som på to helt forskellige plan appellerer til både børn og voksne. Deres nyeste film Op, er ingen undtagelse.

Da han som barn så den berømte opdagelsesrejsende Charles Muntz i ugerevyen i biografen, blev Carl Frederiksen bidt af en gal eventyrer. Han møder pigen Ellie, som er ligeså vild med eventyrhistorierne om Muntz i Sydamerika, og Carl og Ellie forelsker sig og bliver gift, men livets almindeligheder og genstridigheder kommer i vejen for de store planer de havde som børn. Så årene går, og da alderdommen indhenter dem mister Carl sin elskede Ellie. Carl sidder nu alene tilbage i deres hus, som de lokale myndigheder gerne vil have fat i så grunden kan indlemmes i al det moderne nybyggeri der foregår lige udenfor Carls hoveddør. Carl vil gerne bare være i fred, men efter et sammenstød med en bygningsarbejder, har han udsigt til at blive tvunget på plejehjem. Det vil han alligevel ikke finde sig i, og med hjælp fra tusinde af farvestrålende balloner løfter han huset op fra jorden, og sætter kurs mod Sydamerika og det eventyr som han og Ellie så gerne ville have oplevet. Der er bare lige et enkelt problem. Da huset steg til vejrs, stod der en lille spejderdreng ude på verandaen...

Billede

I de første 10-15 minutter af Op bliver vi budt på en så smuk historie, at den sagtens kunne stå for sig selv som en enestående kortfilm. Det er om at forelske sig, om at leve livet sammen og om at miste og være alene tilbage, og for den voksne del af publikum, er det noget af det mest tilfredsstillende Pixar nogensinde har lavet. Carl og Ellies liv bliver fortalt med billeder kun tilsat musik, og det er en overbevisende og næsten uhørt rørende menneskelig symfoni.

Men Op er selvfølgelig først og fremmest en film for børn, og en af de få ting der forhindrer Op i at få fuldt hus på karakterskalaen er, at den desværre ikke er helt fri for noget af det som de fleste animationsfilm har, og som ofte gør, at vi voksne kommer til at sidde og kede os lidt. For børnene skal der være gang i den, og filmens sidste tredjedel byder på de obligatoriske og ganske ligegyldige actionscener, mens komikken med talende hunde og deres fokusering på egern og tennisbolde også hurtigt bliver lidt for ensformigt. Heldigvis bliver det dog aldrig så larmende og fjollet som man ellers ofte ser, og objektivt set passer det fint nok ind i filmens historie og univers.

Overordnet set er Op en dybt tilfredsstillende film. Den er sjov og spændende for de mindste, og den taler intelligent til det ældre pulbikum med sin unikke tilgang til historien om Carl Frederiksen og det tætte venskab han får opbygget til spejderdrengen Robert. Det er svært ikke at knibe en tåre, når Carl opdager præcis hvor lykkelig hans kære Ellie havde været sammen med ham, og her går det op for ham, at det største eventyr ofte er livet i sig selv. Op er et eventyr i sin reneste form. Som en god godnathistorie en livsklog bedstefar fortæller til sit barnebarn der sidder og lytter med store øjne, og den indeholder sublime øjeblikke der blander humor og humanisme som kun Pixar-folkene kan gøre det.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:


Top
   
Indlæg: fre okt 02, 2009 15:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man mar 01, 2004 16:21
Indlæg: 17869
Geografisk sted: København SV
Michael W. skrev:
Op

Tak for gennemgangen Michael. Den film skal sgu ses! :thumb:

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF: Billede
Se mine 813 Blu-ray film. :)


Top
   
Indlæg: lør okt 03, 2009 16:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10640
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Once (2006)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
"During the daytime people would want to hear songs that they know, just songs that they recognize. I play these song at night or I wouldn't make any money. People wouldn't listen." Once er en fin lille indiefilm der handler om det velkendte tema: Umulig kærlighed... Masser af lækker singer-songwriter musik og troværdigt skuespil af de to film-debutanter i hovedrollerne.



Billede
Watchmen (2009)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
"Never compromise. Not even in the face of Armageddon!" Så fik jeg endeligt nosset mig sammen til at få set Watchmen på bluray - og hvilken oplevelse det var! Den er så meget coolere end alle andre superhelte-film jeg har set og minder faktisk mere om Sin City eller Snyders egen 300 eller endda The Incredibles... På trods af at historien er indviklet og at tegneserieforlægget ikke altid virker lige godt på film, lykkedes det Zack Snyder at skabe en spændende og vedholdende film der aldrig taber pusten på trods af at den er 2½ time lang. Og når det hele er krydret med super skuespil og virkeligt flotte visuelle effekter, så bliver det bare endnu bedre. Kan varmt anbefales!



Billede
Ghostbusters (1984) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
Ghostbusters II (1989) :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:
"Symmetrical book stacking. Just like the Philadelphia mass turbulence of 1947. " Gensyn med disse barndommens klassikere. Jeg husker stadig barndommens dybe fascination af disse spøgelsesjægere og deres sidekick Slimer... Filmene er stadig rigtigt sjove og imponerende - selvom der naturligvis er sket enorme filmtekniske landvindinger siden 1980erne... Den første film er den bedste selvom nr. to havde et meget større budget. De 3 hovedpersoner har en fantastisk kemi og dynamik imellem sig... Glæder mig til at se Ghostbusters 3 om nogle år. 8)

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Senest rettet af DeathPosture man jan 12, 2015 15:46, rettet i alt 3 gange.

Top
   
Indlæg: lør okt 03, 2009 16:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs mar 23, 2004 18:37
Indlæg: 2383
Silver Surfer skrev:
Michael W. skrev:
Op

Tak for gennemgangen Michael. Den film skal sgu ses! :thumb:


Enig :thumb: Fin anmeldelse. Jeg var også ret imponeret af de klip jeg så i Troldspejlet i dag. Ser super ud :D

_________________
Serier set i 2015
"Always be a first-rate version of yourself, instead of a second-rate version of somebody else." - Judy Garland
"Ej, Elin, nu har jeg brugt en hel eftermiddag." || "Frankly my dear, I don't give a damn"


Top
   
Indlæg: man okt 05, 2009 23:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør mar 24, 2001 2:01
Indlæg: 5671
Geografisk sted: Lige her
Billede
In My Father´s Den

Plot:
Da krigskorrespondenten Paul vender hjem til sin søvnige barndomsby for at deltage i sin fars begravelse, mødes han af mistænksomhed og tvivl fra alle andre end den 16-årige Celia, som fascineres af historierne i Pauls liv. De indleder et intensivt venskab, og da hun pludselig forsvinder sporløst peger alle spor mod Paul. Den apatiske by viser sig at gemme på flere hemmeligheder, end man er villig til at erkende, og Paul bliver konfronteret med sin fortid...

In My Father’s Den er en af de største succeser i New Zealands historie, og toppede biografhitlisten i hele 19 uger! En stærk velspillet og genial thriller i stil med Mystic River og The Piano, hvor klassisk spænding bakkes op af gribende og mangfoldige intriger!

En fantatisk flot og fremragende fortalt drama/thriller fra New Zealand, der langsomt sniger sig ind på en. Handlingen foldes ud stille og roligt men tager pludselig uventede drejninger i familiehistorien, hvor der altid findes flere sandheder som afslutningsvist får fatale konsekvenser. Masser af tråde, at holde styr på og giver masser af stof til diskussion efterfølgende.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.


Top
   
Indlæg: ons okt 07, 2009 15:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
La Masseria Delle Allodole (The Lark Farm), Italien m.fl., 2007 - 5/10 - IMDB link

Første Verdenskrig. Ottoman Tyrkerne beslutter sig for at udrydde Armenerne fra det Stortyrkiet de drømmer om. Mændene bliver henrettet, og kvinder og børn bliver sendt på en lang march til ørkenen øst for Aleppo, hvor de bliver voldtaget og efterladt til at dø af sult.

Man følger en familie, ikke helt ulig Weiss familien i Holocaust, fra deres storhedstid over ovenstående scenarie til .. ja, nu skal jeg jo ikke lige spoile slutningen.

Problemet er at filmen tager et så alvorligt emne op, og faktisk ikke gør meget ved det. Man får ingen indsigt i en menneskeudslettelse som Tyrkiet den dag i dag benægter fandt sted. I stedet får man en halvtynd fortælling om en Armensk pige der kommer hele turen igennem. Hvad der kunne have været en superstærk og ligeledes barsk film ender som en gang halvflødet romance (gange to, for det ikke skal være løgn).

Historien er god og filmen er flot, men måden den bliver fortalt på virker bare ikke. Og det er hverken Paz Vega, Tcheky Karyo, Moritz Bleibtreu eller nogen af de andre skuespillere der er skyld i det. Griber man endeligt fat i så alvorligt emne, så skylder man historien at gøre noget ud af det, i stedet for bare lave "yet another war romance movie".

Og når man endeligt ser Paz Vega nøgen, ja, så har man faktisk ikke lyst til at kigge ..

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: ons okt 07, 2009 23:12 
Offline

Tilmeldt: fre maj 05, 2006 17:36
Indlæg: 2560
Geografisk sted: Göteborg
Code Unknown

Efter at have taget en lille pause fra Haneke, da det er temmelig hårdt at se mange af hans film i træk, mente jeg at det var på tid at få set de sidste par film af ham. Code Unknown (for at bruge den amerikanske titel) er hans første franske film og også hans første bekendtskab med Juliette Binoche. Man skal lige vende sig lidt til at det er en fransk produktion, ikke mindst i forhold til sproget og lokalitionerne, men også selve kulturen. Filmen foregår i Paris, som mange nok ved er en multikulturel by og som har haft og stadigvæk har problemer med vold, så egentlig er det en fin skueplads for Hanekes ”fortælling”. Den største udfordring for mig ved denne film var egentlig plottet. Der går rigtig lang tid før jeg sådan rigtig fandt ud af hvad Haneke ”måske” ønsker at fortælle. Den er opbygget på samme måde som ”71 fragments...” dvs. med mere eller mindre tilfældige scener, såkaldte brudstykker af forskellige familiers/personers liv. Vi bliver blandt andet introduceret for drengen som ikke ønsker at bo sin far og arbejdre på hans farm og moren har ikke plads til ham. Der er den sort dreng som er blevet antastet for at være tyv, men bedyrer sin uskyld. Den rumænske tigger etc. Haneke går lige til og hårdt og præsenterer os for et klammeri imellem Jean og en sort dreng. Den sorte dreng anklager Jean for at ydmyge en tiggende rumænsk dame (som butiksejerne i øvrigt er irriterede på, da de skræmmer kunder væk). En scene som meget godt sætter præmisen for filmen.
Betragt selv åbningsscenen her
Læg i øvrigt også mærke til kameraarbejdet, hvilket er en gennemgående ting. Den følger personerne fra siden. Vi kan dermed ikke se hvad der venter dem eller se vejen, kun høre lydene. Det samme gør sig gældende da vi er ude at køre i taxa. Vi ser chaufføren fra siden og kan høre han har en kunde, men hører ham kun.

Skuespillet er sublimt og i det hele taget en ganske god film, men hvor man sidder med det indtryk at man skal se den et par gange igen for helt at forstå hele meningen med det hele. Ikke selve plottet for det kan diskuteres hvor meget der er af det, men hvad det helt præcist er Haneke ønsker at beskrive. Titlen siger naturligvis sin del ”Code Unknown”. I øvrigt bliver vi i åbningsscenen præsenteret for en døvstum pige som prøver at forklare noget, men hvor de andre børn gætter forgæves – dernæst titlen ”Code Unknown” og det er egentlig også den følelse man sidder med som seer at man kommer egentlig ikke helt ind under huden på disse personer. Vi ser nogle brudstykker af deres historie, men ikke nok til at vi kan tage stilling til hvem de er som personer. Med andre ord vi aner ikke hvem de er, fordi vi kender dem ikke. Alligevel kan man ikke lade være med at dømme nogle af dem ud fra deres handlinger. Blandt andet en på et tidspunkt hysterisk Binoche. Ligeledes kan man også se at multikulturalisme ikke fungerer så godt. Blandt andet ved flere forskellige konfrontationer og misforståelser. Og så prøver Haneke såmændt også at lave en film i filmen, hvilket igen er et forsøg på at manipulere os lidt. Især en af episoderne er nervepirrende, da man ikke er helt klar over om det er virkeligt eller film. Det samme kan egentlig siges om selve filmen ”Code Unknown” - er det virkeligheden eller er det ren fiktion. Uden at skulle kalde mig ekspert på området, har jeg da selv prøvet i Paris metro at blive chikaneret af en sort mand (ikke fordi hudfarve eller race skal spille nogen rolle) og set et par episoder som kunne være taget ud af filmen.

Dette til trods så er filmen på ingen måde ligeså kontroversiel og grænseoverskridende som hans andre film.

7/10

_________________
Top 6 Film (2009): 1. The White Ribbon, 2. Sin Nombre, 3. Up in the Air, 4. Bright Star, 5. The Hurt Locker, 6. The Damned United


Top
   
Indlæg: lør okt 10, 2009 13:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
The Hurt Locker, USA, 2008 - 8/10 - IMDB link

I al sin simpelhed, en film om en flok minører i Bagdad i 2004. Filmmæssigt trækker den på alt fra Full Metal Jacket til Beaufort, men mest af alt minder den mig om den Britiske miniserie Warriors. Det er en brutal historie om en flok bombespecialister der mister deres leder og får en ny, som er totalt nådesløst hardcore, og hellere vil vade ind i en bombe end at lade den være. Han bliver naturligvis ikke skide populær, men han har det sidste ord, og i en semi dokumentarstil følger filmen holdet i de sidste små fyrre dage af deres tid i Bagdad.

Den er pænt rå, ikke overdrevet, men lige tilpas. Ud over det er det grund til måben at de tager store skuespillere som Guy Pearce og Liam Neeson og sprænger dem i luften i løbet af fem minutter (lille spoiler, men ikke noget der skader). I stedet har Kathryn Bigelow (Strange Days) taget tre ikke særligt kendte skuespillere og smidt dem i hovedrollerne, og endnu engang lavet en stinkende god film, LANGT mere barsk end hidtil, og bestemt ikke værre.

Soundtracket er mestendels Ministry - Rio Grande Blood, og det visuelle er "okay flot" med nogle få cuts der er rent eyecandy. Skuespillet er der heller intet galt med (bortset fra jeg gerne ville have set Guy Pearce i live lidt længere), og faktisk er der intet at sætte en direkte kritiserende finger på, bortset fra måske nogle faktuelle fejl. Men den påstår heller ikke den er autentisk, så det vil jeg se gennem fingrene med.

Hvor filmen har fået sin titel fra har jeg ikke lige fanget, men det er også ligegyldigt. Det er en film der ikke ligger op til at blive analyseret til døde, men skal ses alligevel.

Faktisk, mens jeg skriver dette ser jeg endda elementer af Bad Lieutenant i den, men den diskussion tager vi en anden dag :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: lør okt 10, 2009 14:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6366
Geografisk sted: Kattegat
Jeg er også ret vild med The Hurt Locker. Helt sikkert en af årets bedste film.

t23 skrev:
Hvor filmen har fået sin titel fra har jeg ikke lige fanget, men det er også ligegyldigt. Det er en film der ikke ligger op til at blive analyseret til døde, men skal ses alligevel.

Jeg tror ikke der er ret mange der ved hvad titlen betyder. Jeg gjorde heller ikke, men har læst mig frem til, at "a hurt locker" (som her hentyder til et skab) i soldaterjargon er en sted med smerte.

Men alligevel synes jeg det er fint nok, at den beholdte sin originale titel her i Danmark.

I Frankrig kaldes den f.eks. "Demineurs", som direkte hentyder til det at afmontere bomber.

Men en ny titel kan også blive meget, meget værre. I Brasilien hedder den "Guerra ao Terror" ("War on Terror") :nuts: :loco:


Top
   
Indlæg: lør okt 10, 2009 15:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Michael W. skrev:
Men en ny titel kan også blive meget, meget værre. I Brasilien hedder den "Guerra ao Terror" ("War on Terror") :nuts: :loco:

I så fald er det fint nok jeg er lykkeligt uvidende om det :)

Det er en stærk film, og jeg var ret betaget over at en Amerikansk film kan putte bidende sarkasme (slutningen især) ind i en krigsfilm. Jeg mener, Black Hawk Down er definitionen for mig hvordan man ikke laver en film om krig, men The Hurt Locker klarede den fint. Ikke perfekt, men den er fandeme god! :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: man okt 12, 2009 12:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Bathory, Slovakiet/Tjekkiet/Ungarn/England, 2008 - 8/10 - IMDB link

Så fik jeg endeligt den "rigtige" DVD, og dialogen er langt fra så slem som det rygtedes. Der er faktisk nogle fede gags i en ellers saglig og historisk korrekt film, og jeg vil stå fast ved hvad jeg skrev tidligere om den.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: man okt 12, 2009 22:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre okt 15, 2004 0:01
Indlæg: 426
A Serious Man
Jeg var i biffen i dag og se den nye film fra coen brødrene. Den handler om en fysiklærer hvis kone forlader ham, samtidig med en masse andre ting opstår for ham, så han har en krise. Han prøver at finde mening, hos rabbinere, men ingen syntes at kunne hjælpe ham. Han er ikke "a serious man", mere en som gør alt det "rigtige", og da de forkerte ting sker for ham, kan han ikke forstå hvorfor. Filmen er ret ucoensk i den forstand at der ikke er de skæve personer, som vi normalt ser, og filmen spiller ikke meget på humor.

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:


Top
   
Indlæg: tirs okt 13, 2009 9:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør aug 02, 2003 1:01
Indlæg: 2802
Geografisk sted: Århus
Zombieland - folk vil tale om denne perle i samme vendinger som de gør med den fabelagtige Shaun Of The Dead. Meget vellykket zombie komedie hvor castingen er lige i øjet. Zombieland har årets indtil videre bedste titelsekvens og årtiets bedste cameo. Se den! :clap:

5/6

_________________
Difficulties mastered are opportunities won. - Winston Churchill
DVDs


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1455 indlæg ]  Gå til side Foregående 113 14 15 16 1797 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 31 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team