DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er søn apr 22, 2018 8:30

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 163 indlæg ]  Gå til side Foregående 17 8 9 10 11 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs maj 08, 2012 14:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Jeg har heller ikke set den, men vil helt sikkert anskaffe den. Også selv om Time Out i en ellers begejstret anmeldelse har et enkelt forbehold (mulig spoiler):
[spoiler]A pity that the production code demanded a glibly unconvincing ending in which love finds a way.[/spoiler]

Jeg har ellers været inde in en stor noir stime siden nytår. Jeg har vel set omkring 50 noir film i 2012 (i hvert fald 40), så det kan være jeg begynder at spytte mini-reviews ud i en lind strøm (omkring 5 linjer pr. film).


Top
   
Indlæg: tirs maj 08, 2012 15:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20492
Geografisk sted: Frederikshavn
50! Damn. :shock: :thumb:

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: tors maj 10, 2012 8:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
The Damned Don't Cry (1950)
Instruktør: Vincent Sherman

I Mildred Pierce (1945) var Joan Crawford en hårdtarbejdende husmor, som på ærlig vis kæmpede sig til højere social status. I The Damned Don't Cry spiller hun en almindelig husmor, som - undskyld udtrykket - knepper sig til tops i New Yorks high society og videre ind i en gangster-organisation i jagten på rigdom!

Filmen er måske ikke typisk noir, men man er ikke i tvivl om femme fatale kvaliteterne, når gangsterbossen til Crawford siger: "You're so used to lying, cheating, and double-crossing... you can almost make it seem good." Filmen er også fortalt igennem et subjektivt flashback oplevet af Crawford (en anden typisk noir-ingrediens) og har scene, hvor Crawford bliver banket, som er ret brutal for sin tid. Visuelt er den knap så ekspressionistisk som Mildred Pierce, men en del guf er der dog.

Billede


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 8:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
T-Men (1947)
Instruktør: Anthony Mann

Når man snakker om film noir, må man ikke glemme B-filmene, som ofte var forbløffende gode. Der var stor lyst til at eksperimentere, og billedmæssigt var disse film ofte langt mere konsekvente end A-filmene fra de store studier. Anthony Mann var en af de bedste instruktører af noir B-film - specielt når han som her arbejdede sammen med fotografen John Alton.

T-Men handler om nogle agenter, som skal infiltrere og afsløre nogle falskmøntnere. Filmen savner ganske vist en del noir-komponenter, og filmens personer er enten "gode" eller "slemme" på en måde, som er ukarakteristisk for film noir, hvor personerne jo normalt er mere sammensatte. Men filmen er hård, kulsort i sin visuelle stil, og billedmæssigt helt forrygende. En af de store noir B-film!

Billede


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 8:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20492
Geografisk sted: Frederikshavn
Nogle der har købt limited udgaven af "The Big Heat" BD?

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 9:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Jeg kunne godt tænke mig den, men jeg har den desværre ikke. Prisen holder mig tilbage. Blu-rays fra Twilight er desværre ikke ude i almindelig distribution, så det bliver afsindigt dyrt at anskaffe den (plus risiko for importgebyr). Over 400 kr. for en barebones BD er for dyrt for mig. Det siges at en fransk blu-ray er på vej, så jeg venter...

Kvaliteten er ellers fin.


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 9:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20492
Geografisk sted: Frederikshavn
Er den kodefri? :?

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 9:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Jeg ved det faktisk ikke. Den er jo først lige udkommet i disse dage, så mon ikke vi får noget at vide, når den forhåbentlig snart lander hos de europæiske købere? En tråd som denne kunne meget vel give svaret.


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 9:58 
Offline

Tilmeldt: man okt 20, 2008 11:00
Indlæg: 719
DVD Beaver har anmeldt The Big Heat og angiver den som kodefri. Forøvrigt endnu et eksempel på en stærk noir film med en Hayes Office-påtvunget 'happy end', som lidt ærgerligt tager brodden af melodramaet, så The Big Heat bliver knap så helstøbt som Lang intenderede. Kunne have været VIRKELIG interessant og banebrydende, hvis Bannion (Ford) havde gjort som Dirty Harry og skidt på politivedtægterne i sit endelige opgør med Lee Marvin.


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 11:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Fint at den er regionsfri.

Jeg har lige prøvet at regne ud, hvor meget The Big Heat præcis ville komme til at koste. Screenrachives har eneforhandlingen, men de sælger også gennem amazon.com's marketplace. Køber man den gennem marketplace, hvilket nok er det letteste, hvis man i forvejen har en amazon-konto, bliver prisen inkl. porto $43,58, hvilket svarer til 250 kr. med dagens kurs. Læg dertil 25% moms samt postens 160 kr gebyr, og vi lander på ca. 472 kr.! Bestiller man den direkte fra Screenrachives sparer man ca. 40 kr. - naturligvis stadig forudsat, at den snuppes i tolden.

I tilfælde som disse, hvor en titel ikke er ude i alm. distribution, er det virkelig dyrt at være filmelsker i DK med vores urimeligt lave bagatelgrænse. Desværre er en del titler ramt af dette, bl.a. Columbia-boksen Vol. 3, som er nævnt tidligere i tråden. De fremragende Zulawski-dvd'er fra Mondo Vision lider også under at være i begrænset distribution, hvilket gør dem urimeligt dyre. Jeg har anskaffet de 4 hidtidige udgivelser, hvoraf de 2 er blevet snuppet i tolden. Jeg tror, jeg er endt med at betale en gennemsnitspris pr dvd på 350-400 kr.!


Top
   
Indlæg: fre maj 11, 2012 11:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12173
Geografisk sted: Miskatonic University
Jeg tillader mig at kopiere min Morituri-anmeldelse ind i denne tråd. Det er ikke en egentlig film noir, men den har så mange lighedspunkter i fotograferingen, at den i mine øjne er meget tæt på at være en film noir.


Billede

Morituri, 1965

Marlon Brando havde en meget naturlig spillestil og kunne sige meget mere med et løftet øjenbryn end med de egentlige replikker. I Bernhard Wickis Morituri fra 1965 spiller Brando tyskeren Crain, der er gået i eksil i Østen under Anden Verdenskrig. Han bliver afpresset af den britiske efterretningstjeneste til at udgive sig for en SS-officer og rejse med ombord på et skib, der skal fragte 7.000 tons gummi til Europa. Det vil englænderne gerne have fingrene i til deres krigsmateriel, men skibet er udstyret med en stak bomber, der kan sænke det, hvis det risikerer at falde i fjendens hænder. Disse bomber skal Crain demontere, men skibets kaptajn Mueller holder skarpt øje med ham.

Som Crain får Brando føjet endnu et nuanceret portræt til hans CV. Crain ønsker ikke at deltage i krigen, men under trussel fra en britisk officer om at blive smidt ud af fly over Tyskland, må han modvilligt gå med til missionen. Han er ikke nogen helt, ej heller nogen skurk. Han er et ganske almindeligt menneske, der ikke har lyst til at deltage i en altødelæggende krig, om det er så er på de allieredes eller tyskernes side. Alt det får Brando leveret stille og roligt, uden nogen hysteri. Crains overflade krakelerer kun i nogle få øjeblikke, hvor han er alene i sin kahyt. Det er meget overbevisende gjort.

Som Brandos med-/modspiller ser man Yul Brynner, der ligesom Brando var god til at underspille, når det gjaldt. I Morituri er han rolig og kølig i det meste af filmen, men man aner hele tiden den uro, der lurer under overfladen. Han er ikke nazist, men arbejder bare for dem, da han ikke kan blive fri.

Musikken er af den allestedsnærværende i 1960erne og 1970erne Jerry Goldsmith, der med musikken til Morituri har komponeret endnu et flot score. Det er ikke et score, som man går og nynner bagefter, men det fungerer fint i filmen.



Conrad L. Hall, der senere fotograferede Butch Cassidy and the Sundance Kid, In Cold Blood og Road to Perdition, står bag kameraet på denne film og han gør det fabelagtigt. Hvis man interesserer sig lidt for filmfotografering, så er Morituri et rigtigt godt bud på hvordan det gøres bedst. De sort/hvide-billeder er tæt på at blive film noir til tider.

På Blu-ray-udgivelsen af Road to Perdition er der et anbefalelsesværdigt og alt for kort halvtimes-program om Conrad L. Hall og hans karriere. Han døde efter færdiggørelsen af den film.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
Indlæg: lør maj 12, 2012 8:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Great, njhansen! :thumb:

The Clay Pigeon (1949)
Director: Richard Fleischer

Her er en noir B-film fra RKO. En mand vågner op på et hospital med hukommelsestab. Mens han ligger der i sengen, og alle tror, han sover, hører han tilfældigvis en læge og en sygeplejerske tale om, at han skal for en krigsret! Han aner selvfølgelig ikke, hvorfor han er anklaget, men beslutter sig alligevel for at flygte fra hospitalet for selv at finde ud af, hvad der ligger til grund. Han får lidt hjælp fra en enke til en af hans tidligere soldaterkammerater, mens han jagtes af både ordensmagt og gangstere!

Dette med at prøve at rekonstruere sin fortid er et essentielt træk ved mange af de store noirs, men denne film har desværre ikke så meget andet at byde på. Visuelt er den heller ikke så interessant, selv om den bl.a. er filmet i LA's Chinatown.

Instruktøren Richard Fleischer lavede mange lav-budget noirs, hvoraf en del er ganske vellykkede. Især hans jernbane-noir The Narrow Margin (1952) er berømt. Men jeg synes, at The Clay Pigeon, som i øvrigt også har scener på et tog, skuffer lidt.

Billede


Top
   
Indlæg: søn maj 13, 2012 9:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Scarlet Street (1945)
Instruktør: Fritz Lang

Når vi har diskuteret Fritz Langs Big Heat på blu-ray, er der nærliggende at fortsætte noir gennemgangen med Scarlet Street, som jo er udgivet på BD af Kino i USA. Edward G. Robinson spiller en ret naiv gift mand, som forelsker sig i en luder (Joan Bennett).

Ligesom i mange af sine andre noir-film er Fritz Lang også i Scarlet Street ret mådeholden i sin brug af ekspressionistiske effekter, som stort set gemmes til de sidste scener. Fritz Langs mådehold kan måske virke overraskende i betragtning af hans oprindelse, men han overgør aldrig noget. Til gengæld er han fantastisk til at skildre de indre spændinger mellem personerne. Scarlet Street er et kynisk studie i udnyttelse og fald! Det er også en film, som på bemærkelsesværdig vis slap uden om mange af de omtalte production code stramninger, som ellers ramte så mange film på den tid. Scarlet Street er i øvrigt et remake af Renoirs La chienne (1931).

BD'en fra Kino er ganske fremragende. Der er ganske vist både ridser og cigarette burns i printet, men kvaliteten er generelt ret høj. Den er regionsfri. EDIT: Men desværre uden undertekster.

Billede


Top
   
Indlæg: man maj 14, 2012 7:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
The Dark Mirror (1946)
Instruktør: Robert Siodmak

Olivia de Havilland spiller her en dobbeltrolle som de to identiske tvillingesøstre Ruth og Theresa (også kaldet Terry). En mand findes myrdet, og alt tyder på, at den ene af søstrene er morderen, da hun er set på gerningsstedet. Problemet er bare, at man ikke ved, hvem af de to søstre, der er den skyldige. Den anden har nemlig et vandtæt alibi, da hun var på date med en politimand. Men hvem er hvem?

En pskykolog mener imidlertid at kunne løse gåden. Det kræver nemlig et særligt sind at kunne myrde, og han ser sig i stand til at trænge ind til søstrenes inderste mørke dyb. En lidt anderledes thriller, som red med på den ganske store bølge af psykologi/psykiatri-film, som dukkede op på den tid. Mest berømt er nok Hitchcocks Spellbound (1945), men i noir-sammehæng kan man også nævne The Locket (1946), Shock (1946) og Possessed (1947) - altsammen film, som jeg vil omtale her. Mens åbningsteksterne ruller over skærmen, ser man de karakteristiske Rorschach-"blækklatter" i baggrunden.

Siodmak lavede rigtig mange store film noirs, men i mine øjne hører The Dark Mirror til den bløde mellemvare. Udgivet på dvd i Tyskland af Koch Media i en rimelig flot bookcase med et 6 siders essay om filmen (på tysk). Der er engelsk originalsprog, men kun tyske tekster (ikke tvungne).

Billede


Top
   
Indlæg: tirs maj 15, 2012 7:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Moontide (1942)
Instruktør: Archie Mayo, Fritz Lang

Jean Gabin spiller hovedrollen i Moontide - en film fra den glimrende Fox Film Noir serie. Filmens tone minder lidt om de franske 30'er-film fra instruktører som Renoir og Carné (fx Tågernes kaj). Gabin spiller en forhutlet sømand/havnearbejder, som afpresses, da han muligvis har myrdet en anden mand (Gabin og vi er faktisk ikke selv klar over, om Gabin reelt var morderen). Samtidig redder Gabin en kvinde (noir-ikonet Ida Lupino) fra at begå selvmord, hvorefter en romance mellem de to udvikler sig.

En udmærket film, selv om den ikke er typisk noir. I stil og tone er filmen måske tættere på den franske realisme end på noir, bl.a. via de stemningsfulde billeder af tågen omkring det lille havnemiljø. På den anden side udgjorde netop den franske realisme en betydelig indflydelse på film noir, så Moontide hører bestemt hjemme i noir serien. Og der er jo alt det med afpresning, bedrag, ukendt fortid, som signalerer noir, samt enkelte billedkompositioner.

Fritz Lang var den oprindelige instruktør på filmen, men han forlod indspilningen før tid - angiveligt efter to uger. Filmen inderholder en syret drømmesekvens (eller rettere hallucination), som oprindelig skulle være lavet af Salvador Dali. Imidlertid var Dalis forslag for ekstremt eller ekstravagant for producenterne, så det blev erstattet af en mindre ekstrem, men stadig ganske syret sekvens designet af en anden. Dali fik senere chancen i Spellbound (1945). Herunder: Gabin og Lupino.

Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 163 indlæg ]  Gå til side Foregående 17 8 9 10 11 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team