DanskHjemmebioForum.dk

Andet forslag: The Salton Sea - også en super Neo-Noir, der overraskede mig yderst positivt

Ellers kommer jeg umiddelbart i tanke om Body Heat & Jagged Edge fra 80erne, samt Miller's Crossing, Devil in a Blue Dress, Fallen & The Last Seduction fra 90erne

MEn du har vel set dem alle

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Forsinket tak for alle jeres svar

Asphalt Jungle lyder som et logisk næste skridt, så jeg bestilte den og Maltese Falcon.

Kan Deadly Is The Female / Gun Crazy og Murder, My Sweet anbefales?

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Asphalt Jungle samt Maltese Falcon er hovedværker i genren, så de kan BESTEMT anbefales! De to sidste har jeg desværre endnu ikke set, men ellers vil jeg foreslå Double Idemnity & The Big Sleep, der ligeledes figurerer blandt eliten i genren

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Kiss me Deadly (1955)

Igen lidt antikommunistisk paranoia, som i Pickup on South Street, men med surrealistisk knivskarp lyssætning, der vil give et næsten uvirkeligt billede, når den udgives på blu-ray.

Cinematografien er i topklasse, og tæt på at være over the top, mht. vilde kameravinkler.

Vores antihelt er dog ikke mere antihelt, end han kysser på damer han ikke kender navnet på, og udfører diverse politisk ukorrekte ting, som at slå på ældre mennesker og køre spritkørsel i ekstremt påvirket tilstand. Det er nok den dygtigste spritbilist der endnu er vist på film.

Der pjattes lidt i plottet, med nogle lidt unødvendige boobie traps i heltens bil, og der er lidt forskellige påklistrede dele i plottet, der tilføjer lidt komedie over det.

Meget for øjet i denne film, og mange løse ender.
Quentin Tarantino har helt bestemt set denne film.
Absolut en af klassikerne i genren!



(Hvis helten havde været en anelse mindre usårlig, havde jeg nok givet filmen fire stjerner )

Jeg så Double Indemnity for første gang i går. Det med at se heftigt anbefalede og klassiker udråbte film indeholder en vis fare for at blive skuffet (filmen ligger top 30 på AFI listen). Hviket også skyldes at nogle film bliver udråbt til mesterværker fordi de er tilpas komplekse til at de først fremstå som så efter flere gennemsyn. Men jeg må sige at Double Indemnity er en suveræn film. Fantaktisk skrevet og spillet. Og noir stemningen er med mørke og skygger er gennemført. Naturligvis også en kriminalsag som vikles ind i en kærlighedshistorie.

_________________
James' unavngivne film- og TV-minder (4)

Har lige set den. Er umiddelbart lidt skuffet og vil kun give den 3/6. Jeg synes historie halter lidt, og det lykkedes aldrig for den af fange mig helt.
Men jo, QT har fundet lidt inspiration her

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Det er meget den visuelle del, jeg synes imponerer, og ikke så meget skuespillet.
Vi mangler selvfølgelig Bogie/Bacall og Peter Lorre, før det hele får stil, men det er nu også meget friskt med et par papskuespillere, hvor kameraet får hovedrollen lidt mere (lidt som at se en Dario Argento film).

Historien er lidt af et puslespil, og ikke helt logisk.
Holdt op imod dagens film, som f.eks. Coen brødrenes, er den ikke så meget værd, men efter den tids standard, ikke så ringe endda.

De kunne dog godt have givet Mike Hammer et plaster på panden, i hospiltalssengen, efter den tur ned af en skrænt, i en brændende bil.

Den næste på listen, som jeg skal se, er Key Largo.

Det er Bogie/Bacall og Edward G. Robinson (Double Indemnity), som jeg håber er i topform.
Den har stået og ventet i nogen tid, og passer nok perfekt, her i sommervarmen.

Den er rigtig god
Fed historie, og super præstationer af hele castet. Jeg gav den 5/6 i sin tid

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Det visuelle imponerede ikke mig så meget, og historien virkede lidt for rodet. Men måske var jeg heller ikke helt så oplagt, da jeg satte den på. Mike Hammer er dog en cool karakter, men som du siger, ret usårlig

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

The Postman Always Rings Twice



Strejferen Frank ankommer til en lille Diner hvor han straks får arbejde. Dineren ejes af den ældre Nick og sin unge og yderst smukke kone Cora. Frank får et godt øje til at hende lige med det samme, og hurtigt opstår der en affære mellem de to. Cora vil dog ikke lade sig skille, da hun ikke vil tilbage til en tilværelse uden penge.

De to elskende udtænker nu en plan der skal fjerne det eneste, der står i vejen for de tos lykke - nemlig Nick! Men ingenting er så nemt i praksis, som det ser ud på papiret...

Filmen er baseret på en roman af James M. Cain, og endnu engang. Filmatiseringer af forfatterens romaner har resulteret i flere klassikere i genren, bl.a. hovedværket Double Idemnity. Man kan trække mange paralleller mellem de to film, da flere af temaerne går igen, så hvis man er til Billy Wilders perle, bliver man ikke skuffet her!

Det er min tredje Film-Noir baseret på en roman af forfatteren, og endnu engang har jeg været vidne til en rigtig god film, der hele tiden skifter stemning, så man ikke aner hvad der vil ske efterfølgende.

Af de to gode hovedrollepræstationer stråler især Lana Turner, godt bakket op af resten af castet.

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Act of Violence



Østrigsk-fødte Fred Zinnemann var en af de mange europæiske instruktører der flygtede fra Hitlers tredje rige, og senere hen skulle få stor succes i amerikansk film i 30'erne, 40'erne og fremefter. Act of Violence er den første film i Warners "Film Noir Classic Collection Vol. 4", og er, så vidt jeg lige ved, Zinnemanns eneste film i noir-genren.

Frank Enley lever et roligt liv i en lille stille by sammen med sin kone og barn, men fortiden ankommer i form af den desperate Joe. Joe er opsat på at gøre det af med Frank. Noget forfærdeligt er sket i deres fælles fortid. Noget Joe ikke kan tilgive...

Act of Violence er en noget atypisk film noir, da vi ikke har at gøre med en historie om en kriminel bande eller en privatdetektiv. Det er to mænd mod hinanden, og en historie om skyldfølelse og gengæld.

Skuespillet er rigtig godt. Van Heflin er god som familiemanden Frank Enley, og Robert Ryan tavs og barsk som den bryske Joe. Og iøvrigt sjovt at se en ung Janet Leigh som Franks kone. Filmen har mange af genrens typiske virkemidler, bl.a. de mørke rum og de oplyster ansigter, men selvom filmen er spændende, så mangler den lige lidt, og jeg savner især det endelige opgør mellem Frank og Joe. Hvordan det hele slutter skal selvfølgelig ikke afsløres, men jeg var lidt skuffet over klimakset.

Du må endelig ikke snyde dig selv for Viscontis Ossessione fra '43. Den er baseret på samme roman og er en blanding mellem noir og tidstypisk italiensk neorealisme.

Tak for anbefalingen - den vil jeg holde øje efter

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Så fik jeg set Niagara (1953) med Marilyn Monroe i rollen som femme fatal, og ondskaben selv.
På dvdbeaver's liste over noir, trods dét at den er i farver.
Den er nu også spændingsmæssigt og filmisk som en masse andre i genren, med god brug af slagskygger fra persienner.
Meget Hitchcock og suspense, samt imponerende action til sidst, med en slutning man sent glemmer.
Desuden har den en scene med et klokketårn, der fint kunne være en reference til Vertigo, hvis ikke det lige var fordi denne film kom 5 år før Vertigo. (host host)

Jean Peters, som spillede den anden kvindelige hovedrolle i Niagara, spillede efterfølgende den kvindelige hovedrolle i Pickup on South Street, samme år.