Så var det blevet tid til klassiske Lee Van Cleef og Yul Brynner. Det er i MGM's lækker lille bokssæt
The Sabata Trilogy ( Sabata, Adios Sabata og Return of Sabata)
SABATALee Van Cleef er den üpper-cool revolvermand, der kommer på tværs af en lille western by lokale VIP-spidser, der havde tænkt sig at plyndre hærens penge, der er låst inde i byens bank. Dette går naturligvis galt da Sabata ankommer. Så i stedet er det Sabata der bliver målet for deres hævn og en kæp i hjulet. Filmen er overfyldt med underfundige opfindelser der er en agent 007 værdig, meeeeget mærkelige sidekick der hopper og springer som gale, en sminkede skurk og så Lee Van Cleef. Han er god, men filmen er en blandet oplevelse. Alle de mærkelige personer og dingenoter samt at filmen prøver både på at sætte sig mellem to stole, ved at være en alvorlig og sjov samtidig, gør at filmen falder på gulvet!
Desværre, for det lader til at der var rigelige penge til produktionen - måske skulle manuskriptforfatteren også have haft nogle?
Efter "succesen" med
SABATA, kom
ADIOS SABATA med Yul Brynner klemt ned i noget kostume som Bon Jovi brugte i 80'erne ( har du ingen stolthed, mand?)
Filmen starter lovende som en tortillas-western, med mexicanske bønder der bliver skudt ned for sjovt af den ondskabsfulde østrigske kommandant, der til forveksling ligner "Den gale Tysker" fra Bluberry-serien, hvis nogle kender den?
Men inden der er gået ret lang tid, går der kludder i hvilken genre filmen ønsker at tilhøre, lige som forgængeren, såå……
Lidt trivia: Den kløft hvor Sabata ligger på lur for at overfalde guldtransporten, er det ikke den samme som fra Indiana Jones and the Last Crusade, hvor broderskabet overfalder tyskerne og tanksen?
Så kan det da ikke blive værre, siger pessimisten, Ork, jo! Svare optimisten! Og så lavede de
RETURN OF SABATA....
Her er Lee tilbage i sadlen, og den er ganske enkel forfærdelig. Jeg må indrømme at jeg kastede håndklædet i ringen og stoppede den halvt inden i filmen!