Så gik endnu en weekend, der dog gik mere op i playoffbasketball, havearbejde og familiehygge i solen [img]images/smiles/icon_cool.gif[/img] snarere end dedikeret DVD-kigning Men det skal der jo også være plads til. Jeg nåede dog at få smækket den japanske horrorfilm Hypnosis samt Animatrix på DVD'en.
Hypnosis skulle vise sig at være en klart anbefalelsesværdig film, der dog blev ledsaget af en noget surreel sening. Problemet er at underteksterne er på en 2-3 sekunder for tidligt og problemet forværres i løbet af filmen. Der gik lidt tid før jeg blev opmærksom på problemet og synes det var noget bizar gestik af nogle af skuespillerne til dialogerne. Og det blev faktisk værre i resten af filmen. Det er ret svært i heftige ordudvekslinger, at afgøre hvem der sagde hvad og når forsinkelsen når op på 4-5 sekunder burde man give man op. Specielt i en sen nattetime. Men filmen var altså fascinerende nok til at jeg så den færdig og genså de sidste 40 minutter bagefter for at få helt styr på plottet (i retrospektionens klare lys!). Problemet er tilsyneladende kun på HK-udgivelsen af ERA, som også er udgået forlængst, men som stadig kun findes hos enkelte online-forhandlere til omkring 40 kroner. VCD'en (ca. 25 kroner) skulle også have engelske undertekster, men om den har samme "lag"-problem ved jeg intet om. Filmen er også ude i både region 1 (som The Hypnotist) og region 2, men vis ikke i så smukke overførsler og kun med DD 2.0-lydspor modsat Hongkongudgavens effektfulde DD 5.1.
Med hensyn til selve filmen er det en ret så stilfuld lille horrorsag, der virkelig formår at sælge varen, omend selve plottet bliver lidt unødvendigt overkonstrueret. Filmen starter som en noget atypisk seriemorder-film: En række mystiske selvmord som kun kædes sammen via deres absurditet og at alle ofrene umiddelbart inden har mumlet noget om en "grøn abe" (don't ask .... selvfølgelig hentyder det til noget konkret, men hvorfor lige denne ordkonstruktion er for mig stadig en gåde). En brudgom kvæler sig selv i sit slips og headbanger bryllupskagen, en kvindelig mellemdistanceløber løber så hurtigt at hendes krop ikke kan følge med (hvilket fører til en ret så ekplicit og knoglebrækkende exit for hende ... yak det er godt lavet!), en gammel mand kaster sig ud fra vinduet på sin fødselsdag etc. Filmen igennem fortsætter disse mystiske selvmord og ikke allle er lige logiske (f.eks "baseball-offeret" .... men det kan også være jeg var træt).
Meget heldigt får den gamle erfarne strømer hjælp en ung nyuddannet psykoterapist, der som titlen ret beset antyder det, er overbevist om at hypnose er inde i billedet. En tv-hypnotist og en kvinde med flere forskellig personligheder viser sig snart at have noget med løsningen til mysteriet, men i den sidste halve time tager seriemorderplottet en noget overraskende drejning over i horror. En forhørsscene på politistationen bliver pludselig ret så creepy! Faktisk bliver en tilsyneladende forudsigelig udvikling, der fik mine fingre til at kredse omkrig fast forward-knappen, pludselig spændende og brikkerne begynder også "fint" at falde på plads (bortset fra filmens sidste indstillinger, som jeg ikke helt kunne se logikken i.) Og så skal de japanske politifolk altså være lidt bedre til at gribe selv de mest indlysende spor!
Fotograferingen, den farvefyldt lyssætning, klipning og makeupeffekter er til ug med kryds og slange (omend CGI-effekterne er lidt daterede). Skuespillet er ordinært men passer fint ind i den B-film-agtige stemning. Faktisk er det lidt rart at se sådan en type excentrisk horrorfilm i en tid hvor amerikanske mainstreamgysere fylder så meget. Hvis man er mere nysgerrig er der
anmeldelser af filmen her.The Animatrix må være klart guf for elskere af japanske anime-film ..... og selvfølgelig hvis man kan lide Matrix-universet. Jeg synes det er ret fedt at man på denne måde krediterer en visuel fortællemåde, der ikke alene har været inspirerende for Hongkongfilmkoreografiens udvikling i nyere tid, men har tilført billedmediet en særegen og meget dynamisk form for visualitet. The Matrix kunne ganske enkelt ikke være undfanget uden anime og manga.
Da filmen er anmeldt andetsteds på dette forum skal jeg ikke opremse, hvad det hele går ud på, men blot lige nævne, hvad jeg selv fandt spændende. Højdepunktet var for mig filmene World Record og Beyond af to forskellige grunde. World Record for sin sindssygt flotte stil (den tykke, groteske og skyggefyldte streg, "klipningen", brugen af lyd) da virkelig burde åbne øjne for de muligheder, der er indenfor den animerede kunstform. Historien synes indledningsvis måske at være lidt fjern fra det normale Matrix-univers, men jeg synes det er blændende med et frisk perspektiv , der så alligevel til slut passer så fint ind i universet. Det er den første film fra unge Takeshi Koike der hidtil har været leder af animationshold under erfarne Yoshiaki Kawajiri, der også har skrevet historien.
Beyond (af Koji Morimoto, der bl.a. har arbejdet en del sammen med Miyazaki og Otomo, men vel bedst kendes for sit bidrag til den fremragende Memories-antologifilm) synes jeg er fantastisk pga dens historie, som egentlig ikke er kausal, men mere interesseret i at skildre miljø, karakterer og et "konkret problem" i Matrix-universet. Igennem en naturalistisk fortællestil og set igennem et par ungers øjne er det virkelig en fortræffelig lille fortælling, der må siges at være ret så japansk i sin konstruktion og udførelse.
Køb DVD'en for disse to genistreger!
Alle de andre:
Den indledende CGI-film Flight of the Osiris er da også flot ud fra et rent teknisk synspunkt (specielt nød jeg den indledende "kampafklædningsscene", hvor ansigtsmimik og bevægelser er ret godt lavet), men den ligner noget det lige så godt kunne være placeret i selve filmen (eller computerspillet) og historien bærer dog også præg deraf. Der er mere et slags forspil til den anden Matrix-film og plottet må siges at være en undskyldning for at vise CGI-teknik og billedgøre noget der alligevel omtales og vises i filmen (jeg kender heller ikke holdet bag filmen andet end at Square's ameriaknse afdeling vel primært er kendt for at lave computerspil). På samme vis var jeg lidt irriteret over historien i Kid's Story, da det er så tydeligt at formålet er at vi blot skal have introduceret en karakter som vi i filmene kommer til at stifte bekendtskab med. Den skitsagtigestreg i denne episode er dog helt forrygende og er med til at gøre den banale historie til noget langt større end den fortjener. Lidt synd at Shinichiro Watanabe som jo henrykkede alle med Cowboy Bebop-serien, får så lidt ud af historien. Lidt samme problem havde jeg også med hans anden Animatrix-film, A Detective Story, som er fremragende film noir-pastiche ...... men man har ligesom set det før og så skal vi introduceres for endnu en karakter fra filmene (Trinity) igennem en typisk privat eye-vinkel. Slutningen er dog ret god og overraskende og fortæller vel i bund og grund den samme historie som i World Record.
The Second Renaissance Part 1 +2 er interessant som hele forhistorien til Matrix-universet. Der er en ganske underholdende historie gemt deri omend man sikkert har både læst og set noget lignende før (maskiner vs mennesker, udslettelse af menneskeheden .. come on..). Der er nogle ret godt tænkte billedsekvenser, men jeg har et liille problem med referencer til historiske og kulturelle begivenheder, når de bliver lidt for pop-ikoniske. Men de to film supplerer Matrix-universet klart bedre end Final (Fantasy ... he he..) Flight of the Osiris. Bedre er de små fortællinger også end instruktørens egen lille serie Blue Submarine No 6, der blev vist i tv herhjemme. En noget ujævnt blanidng af 2D karakterer g 3D CGI-effekter. Fik i øvrigt aldrig set det sidste afsnit (del 4?), da det pludselig blev sendt på et andet tidspunkt. Nogle der fik det optaget det?
Yoshiaki Kawajiri skuffer også med sin kedelige Program-fortælling, der selvfølgelig ret eksplicit får inkorporeret et asiatisk perspektiv (og det er ret spændende at høre hvad han har at sige om tegnestilen på ekstramaterialet), men sammenlignet med de øvrige kreative bidrag falder det til jorden med et brag. Så hellere fortræffelighederne i Ninja Scroll og Wicked City og Vampire Hunter D. Ærgerligt spild af talent ... men så kan man da glæde sig over at hans World Record-historie er den bedste på DVD'en.
Den sidste film på DVD'en Matriculated er ikke "ægte" anime, men lavet af Hongkongkinesiske/amerikanske Peter Chung, som selv har været ret inspireret af den japanske tradition, men har aldrig selv været en del af den. selvom man ike skal undervurdere hvor indflydelsesrig har har været overfor et engelsksproget publikum. Hans Matriculated er baseret på en ret god ide omend pointen bliver trukket ud i det uendelige. Også sjovt at se ham bruge 3D CGI sammenblandet med sin iøjnefaldende normale 2D-streg. Hans karakaterer er meget let genkendelige og jeg måtte da også fluks hive lidt Aeon Flux for at få genopfrisket en af mine animerede favoritter fra starten af 90'erne. Og sjovt var det at se lige netop den serie igen, da man må sige at Wachowski-brødrende har lånt meget fra serien (både ordløs actionæstetik og dens konstruerede, medieskabte verdener). Aeon Flux opståd på MTVs liquid Television og blev senere en længere tv-serie. Herhjemme blev den vist på ungdomstv-fladen (var det ikke Mellem Himmel og Jord?). På ekstramaterialet kan man høre, at Peter Chung blev indkaldt da en anden instruktør droppede ud og det kan man da glæde sig over, da han virkelig har fortjent at være på denne DVD, når han nu så åbenlyst har været inspirator for Wachowski-brødrene. Matriculated er iøvrigt produceret i Sydkorea, hvor der tilsyneladende er ved at ske store ting på animationsfronten. Af nysgerrighed har jeg lige bestilit sci-fi CGI-filmen Elysium for at se hvad der er i gære. Men selvfølig er det Wonderful Days vi alle ser frem til.
Alt i alt er The Animatrix en ret så flot udgivelse, som burde stå på alles hylder. Ekstramaterialet er også ganske ok, og de fleste der har skrevet en bog om anime på engelsk er blevet interviewet (og så kan man så spørge sig selv hvad fjolset Harry Knowles skal på ekstramaterialet. Det er ikke ligefrem guldkorn han spytter ud.) Der er ca. en times meget informativ baggrund på de 8 /(9) film samt kommentarspor til tre af filmene.
[img]images/smiles/converted/thumb.gif[/img]
@ Terkel: Godt at se at du så glubsk har kastet dig over de sydkoreanske film. Det er spændende titler du ser (og har på vej) og er en ret god blanding af det hele. My Wife is a Gangster var også en actionkomedie i min ånd. Hvis du ikke allerede har den kan jeg i øvrigt anbefale No Blood No Tears. Det undrer mig at ikke flere fabler om den, da det er en ret forrygende (rå og humoristisk) actionfilm. Hvis du kunne lide Snatch er den et must! Så er der også art-actionfilmen Nowhere To Hide, som har stil i spandevis. I øvrigt snakker folk om at teaseren til den sidste Matrix-film vækker mindelser om Nowhere to Hides afsluttende kampscene i styrtende regn.
Hvilken label er Tokyo Bullet i øvrigt?
@ Morbid Angel: Hvis du var vild med 36th Chamber of Shaolin skal du klart vente på flere af Lau Kar-leungs film.Der kommer MASSER. Til nød kan de bedste Chang Che-film gå an (hvoraf Lau Kar-leung har arbejdet på en del). Der skulle snart komme en del titler, men der er sikkert ikke så meget ude lige nu der er i præcis samme boldgade.
Af de titler du nævner er Chu Yuens film absolut anbefalelsesværdige, men forvent i stedet kulørte karakterer, intrigante plots og en større fokus på fortælling end kampkoreografi. Legend of the Bat er en fortsættelse til Clans of Intrique, så den skal du nok starte med først. Ti Lung i en intrigant klan-historie, hvor han i bedste Agathe Christie-stil skal afsløre hvem morderen er. Af Chu Yuens film kan også anbefales Magic Blade, som har nogle ret sjove westernkonnotationer. Red Lotus Society og The Magnificent Trio (som jeg har skrevet om tidligere) er gammeldags sværdheltefilm, som er lidt mere primitiv i kampkoreografien, men er ganske flotte film.
Hvis du ikke kan vente kan du passende investere i
denne old school-klassiker, som burde falde i din smag.
Buddhas Palm er en effektfyldt fantasy-film.
@ Helene: Stærkt med en artikel om Hongkong-stjernernes ikke altid lige vellykkede indtog i den amerikanske måde at lave film på. Det er måske lidt unfair at sammenligne filmene med dem fra Hongkongs "guldalder" (som du nok bør datere tidligere), da Hongkongfilmen pt lider under samme problem mht til ikke at have skolede martial arts-stjerner og man til tider prøver at assimilere vestlige teknikker og en "international måde" at lave film på. Der er masser af wirework og hastig klipning i nutidige Hongkongfilm, der skal dække over "actionstjernernes" utilstrækkeligheder set i relation til den gamle type af martial arts-film. God læsning og rart at se denne vinkel blive tilgodeset i et dansk dagblad. Tak for det!
Og mens vi venter på Lone Wolf and Cub-filmene siver ud til onlineforhandlerne kan du passende læse denne "nyhed":
http://www.icv2.com/articles/news/2790.htmlOg hvad med en
ny Michelle Yeoh-film?
mvh
Henrik