Nas: Time Is Illmatic [2014]
"While all the old folks pray to Jesus, soakin’ their sins in trays
Of holy water, odds against Nas are slaughter
Thinkin' a word best describing my life
To name my daughter my strength
My son the star will be my resurrection
Born in correction, all the wrong shit I did, he’ll lead a right direction"
Hvis man, ligesom jeg, er meget glad for Nas' ikoniske debut album, den tidsløse klassiker
Illmatic fra 1994, er der ingen vej udenom at få set denne fine dokumentar. Der bruges en del tid på, at beskrive Nas' hårde og fattige opvækst i the projects (Queensbridge, New York) hvor moderen og faderen var så uenige, at den blues-syngende, afslappede far blev smidt ud på røv og albuer. Og så var det ellers overladt til Nas' moder, at opdrage de to brøde midt i en af USAs værste ghettoer der var præget af udpræget
white flight. Der var masser af problemer med fattigdom, arbejdsløshed, drugs, bandekriminalitet og så videre. Nas så med egne øjne hvordan crackbølgen kom og gjorde skidt værre, ligesom kriminaliteten blev stadig mere afstumpet kulminerende med, at en af Nas' nærmeste homies bliver skudt ned på åben gade foran alle sine venner. Undervejs lyttede han til masser af lokalproduceret rap hvor især MC Shen og Biz Markie ramte plet hos Nas med deres præcise beskrivelser af, hvordan det var at vokse op i the projects.
Sådan gik det langt op teenageårene og efterhånden stod det klart, at han skulle vælge imellem musikken eller stofferne og den deraf afledte kriminalitet. Med et par enkelte bump på vejen, valgte han heldigvis musikken og udsendte som 20-årig det fuldstændigt fantastiske debutalbum
Illmatic der som få andre er blevet kanoniseret som et fejlfrit mesterværk. Som en inner city poet tryller Nas med lyrik og musik og spidder både sin egen baggrund og USAs forfald og kurruption. De fleste sange på
Illmatic omtales detaljeret, men desværre udlades der også en masse baghistorie hvilket er superærgeligt. De få interviews der er med producere og studieteknikere er også en tand for overfladiske og det samme kan faktisk siges om de fleste interviews, hvor mange af dem bærer præg af, at være meget korte. Der kunne sagtens have været hentet noget mere interessant baggrundsstof der.
Men alt i alt en interessant, lidt nørdet, musik-dokumentar der dog bør ses alene pga. sit vigtige musikalske fokus. Og så er det jo en kærkommen chance for igen at genhøre
Illmatic endnu engang.
Time is illmatic, keep static like wool fabric. Pack a 4-matic to crack your whole cabbage!
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021