Har haft et par dages familiefri, så der blev kværnet en del film i weekenden, bl.a. seks i lørdags. Vi tager det korte rundown:
Au Revoir, Les Enfants (1987) - rigtig fint lille drama om skolebørn under 2. verdenskrig. Tackler nogle relevante problemer på en elegant måde.
Automata (2014) - flot og stemningsfyldt, men også usædvanligt rodet sci-fi-miskmask, der stjæler med arme og ben fra andre film i genren. Nogle gode takter, men den løber tør for energi midtvejs, og Antonio Banderas prøver at lege Rick Deckard men ender bare med at virke usædvanligt fejlcastet. Dog ikke så meget som fruen, Melanie Griffith.
Hunger Games: Catching Fire (2013) - klar forbedring oven på den slappe etter. Der er dog stadig ingen grund til, at denne bagatel, der ikke rykker historien meget fremad, skal vare 2½ time.
Vredens Dag (1944) - lige så tung at komme i gang med som frygtet, men når man har vænnet sig til tempo og spillestil, fungerer drama og Ødipus-historie, og brugen af lys og skygger er meget effektfuld.
Wings (1927) - kan man ignorere de rundhåndede mængder patos og den oppustede spilletid, er historiens første Oscar-vinder skideunderholdende og en teknisk bedrift. Minder en del om noget, som Bays Pearl Harbor burde have været. Indeholder historiens mest spøjse (og langtrukne) boble-gag.
Sin Nombre (2009) - stærkt og intenst drama om immigranter, der bliver fanget i bandeopgør. Troværdige karakterer og flot billedside.
Mad Max: Fury Road (2015) - V8!!!
Young Frankenstein (1974) - ikke helt så sjov, som jeg huskede den, og i alt fald noget sløv i forhold til Blazing Saddles. Dog stadig mange inspirerede spoof-øjeblikke, ikke mindst Gene Hackmans munk.
Lucy (2014) - set sent lørdag, så jeg var nok lidt træt, men shit, hvor var den ringe. Bovlam historie, der ikke fører nogen vegne og kiksede actionscener, der er lige så over-the-top, som de er uspændende.
Room (2015) - rørende og utroligt velfortalt film om et svært emne, der behandles på forbilledlig vis. Brie Larsons Oscar er fuldt fortjent, men hun støttes utroligt godt af den 9-årige Jacob Tremblay, der spiller røven ud af bukserne. Filmens anden del er en smule mere ordinær og kan ikke
helt leve op til den mesterlige første del.