DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors maj 23, 2024 6:48

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 523 indlæg ]  Gå til side Foregående 126 27 28 29 3035 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors jul 03, 2014 21:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Når man nu er en gnaven filmnørd, så skal der noget nyt til for at opretholde gnavenheden.

Så vi har denne gang sat tænderne i at lave en audiokommentar til en film, som vi ikke har set før.

Filmen er “Sharknado” og den har et rygte/omdømme, som man kun kan elske.

Desuden er den spækket med celebre Hollywood-stjerner som f.eks. Ian Ziering, Tara Reid og John Heard, der alle gør deres for at trække niveauet op.

I starten af dette podcast vil I få at vide, hvordan I kan synkronisere vores audiokommentar til at følge filmen og vi slutter som sædvanlig af med lidt snak efter filmen, bl.a. med at afsløre hvilken film vi tager under kærlig behandling næste gang.

God fornøjelse.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn jul 13, 2014 17:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Næste gang nyder vi et gensyn med Michael Bays "Transformers". Lægerne kan endnu ikke sige om vi har fået solstik...

Billede

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs jul 22, 2014 20:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Når talen falder på store episke Oscar-belønnede mesterværker med gennemarbejdede manuskripter vil de fleste nok tænke på film som Michael Bays “Pearl Harbor” og Peter Bergs “Battleship”.

Her ved De Gnavne Filmnørder er vi knapt så fornemme, så vi tager til takke med en anden af Bays perler fra hans strålende oeuvre, nemlig sci-fi-mesterstykket “Transformers” fra 2007.

Vi forsøger at komme under overfladen og pille lagene af dette kritikerhyldede stykke celluloid, som Ole Michelsen næppe kunne finde magen til i Frankrig.

Undervejs falder talen på Bays uforlignelige personinstruktion, den sublime klipning i hans film og ikke mindst hans fantastiske stil. Den enestående stil, som Welles og Hitchcock ville have givet deres venstre arm for at kunne lære. Den fortræffelige stil, som Kurosawa og Leone ville have betalt store summer for at blive undervist i.

Vi nød gensynet med Bays robot-epos og vi håber, at I kan fornemme glæden og ikke mindst vores ubetingede kærlighed til den mand, der har stået fadder til den moderne actiongenre, som vi kender og elsker den.

God fornøjelse.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons jul 30, 2014 16:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Næste gang går vi tilbage i tiden og ser Balling/Bahs-spionkomedien "Slå først, Frede!" fra 1965.

Billede

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre aug 08, 2014 11:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede

De Gnavne Filmnørder går denne gang i kødet på den største superagent af dem alle. Navnet er Jensen. Frede Hansen. Filmen er “Slå først, Frede” fra 1965.

I løbet af podcastet bliver der diskuteret Ballings auteur-status, formen på kvinders bryster gennem årene, Grunwalds grin, Bundgaards engelsk/russiske, Sprogøes førsteelsker-evner og ikke mindst hvilken kameralinse, der er bedst, når Essy Perssons krop skal i fokus.

Vi kommer også en smule ind på om Balling og Bahs måske har været en anelse inspirerede af den der anden agentserie med ham skotten i hovedrollen. Juryen voterer stadig.

Efter podcastet har vi en lille snak om Marvels nyeste film Guardians of The Galaxy, og vi kan vist roligt sige at der spoiles i stor stil. Skulle du have lyst til at hoppe direkte til denne del af podcastet så starter det efter 1t18min.

God fornøjelse.
http://dgfn.dk/2014/08/67-slaa-foerst-frede/

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: søn aug 24, 2014 11:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede

Can you handle that…blondie?! #68 - Scream
Vi tager denne gang fat i slasherklassikeren "Scream"

http://dgfn.dk/2014/08/68-scream/

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: tirs sep 09, 2014 8:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

I vores nyeste podcast får vi endnu en gang kontakt med vores romantiske side og endnu en gang er det i selskab med Patrick Swayze. We likey Swayze-y.

Vi ser “Ghost” fra 1990 og kommer på adskillige sidespor i løbet af podcastet, bl.a. med hvilke tilføjelser man kan tilføje i Firefox, når man skal se “Ghost”, hvordan de gnavne filmnørder har det med forkerte billedformater og endelig afslører en af de gnavne filmnørder en mørk, mørk hemmelighed. Verden vil aldrig blive den samme igen.

Vi snakker også en smule om “Ghost” og kommer bl.a. ind på Demi Moores fantastiske skuespiltalent – og hendes andre talenter. Nudge-nudge wink-wink.

Filmens meget få plothuller bliver gennemgået og vi hylder Whoopi Goldbergs Oscar-vindende præstation. Til sidst i podcastet har Kasper og Kristoffer fremstillet deres egen lervase, som vi alle er meget stolte af.

God fornøjelse.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn sep 21, 2014 13:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

De Gnavne Filmnørder tager denne gang på insektjagt sammen med Casper Van Diens massive hage og Denise Richards’ iøjnefaldende talenter. Vi har set Paul Verhoevens “Starship Troopers” fra 1997.

Undervejs kommer vi fra Klendathu til Grækenland til Nazi-Tyskland til USA og tilbage igen til Klendathu. Vi snakker bl.a. om de talentfulde skuespillere, Verhoevens OTT-ness, Poledouris’ bombastiske musik og effektarbejdet. Der er også tid til en lille diskussion om “Beverly Hills 90210″ og hvornår man kan se den i fjernsynet, hvis man er gået glip af denne tv-klassiker.

Do you want to know more?

Ja, så er det bare med at komme i gang med vores podcast.

God fornøjelse.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tors sep 25, 2014 15:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
DGFN will return in:

Billede

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs okt 07, 2014 19:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede

I dette podcast tager De Gnavne Filmnørder smokingerne og Walther PPKerne på og går i kamp mod Blofeld sammen med en
australier og en ung britisk karakterskuespillerinde.

Vi har set “On Her Majesty’s Secret Service” fra 1969 med George Lazenby som Agent 007. Undervejs bliver der nørdet igennem
med masser af Bond-trivia og snak om hvilken Bond vi synes er den bedste samt lidt snak om klippestilen dengang og nu.

Til sidst i podcastet bliver emnet for vores kommende Halloween-special afsløret.

http://dgfn.dk/2014/10/71-on-her-majest ... t-service/

Vi var ikke HELT enige om denne film. :P

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: tirs okt 21, 2014 9:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede


Happy happy Halloween, happy happy Halloween, Silver Shamrock… nå nej, forkert film i serien.

Vi har denne gang set en gammel, gammel film fra 1978 med langsom klipning og dårlig synth-musik af en eller anden mand. Så har vi til gengæld også set den übercoole genindspilning fra 2007 af selvsamme film, instrueret af en rockgud, der har de fedeste sange med i sin film. Der er ikke nogen langsomme klip eller dvælen ved noget: der er blod, sex og vold for alle pengene i den film.

Det drejer sig om John Carpenters “Halloween” fra 1978 og Rob Zombies genindspilning af den fra 2007. Michael Myers Vs. Michael Myers!!
I løbet af dette podcast kan vi godt komme til at være lidt negative overfor visse aspekter af Zombies genindspilning, men dermed ikke sagt, at Carpenters film går helt uskadt igennem krydsilden. :o

http://dgfn.dk/2014/10/72-halloween-special/

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: man nov 03, 2014 14:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede

I den fjerne fremtid (nærmere bestemt 2004) er tidsrejser blevet en mulighed. Problemet er bare, at dette kan udnyttes af skruppelløse skurke til at tjene penge og rode med verdenshistorien. Én mand – eller rettere en hel politistyrke, men her ser vi på én mand – står imellem dem og millionerne: Max Walker, spillet af Jean-Claude Van Damme. Filmen er “Timecop” fra 1994.

Van Damme er tilbage – og med endnu mere Van Damme-age. Han får denne gang lov til at spille med to typer hår: kort og lidt længere. Hans skurke-modspil spilles af en slibrig Ron Silver og filmens love interest spilles af en smækker Mia Sara.

På en eller anden måde formår vi faktisk at lave et podcast om denne film, der varer længere end filmen. Vi kommer rundt om Van Dammes bagende, Mia Saras lækkerhed (og om hun er en bedre skuespiller end Demi Moore), Ron Silvers herlige skurk og en hel del andet.

http://dgfn.dk/2014/11/73-timecop/

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: man nov 17, 2014 18:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Billede

Som podcastere v. DGFN har vi skrevet under på en kontrakt med en blanding af øl og blod.

I kontrakten står der bl.a.:
§4: Kristoffer skal sige én ekstra ting, når vi er ved at afslutte podcastet.
§52 stk. 2: Niels skal sige godaften i starten af hvert podcast – han må ikke komme med smarte onelinere.
§167: Morten skal nævne Rob Zombies “Lords of Salem” mindst tre gange hver gang.
§219: Kasper skal forsvare Demi Moores skuespiltalent (eller mangel på).
§615: Vi skal se én eller flere Arnold-film hvert år.

Og for at opretholde §615 har vi nu set Arnold-filmen “The Terminator” fra 1984. Det er underligt nok den første James Cameron-film vi har snakket om, men det bliver næppe den sidste (der er jo stadig Avatar…).

I løbet af podcastet kommer vi bl.a. ind på om Linda Hamilton egentlig har brug for en hjelm, når hun nu har den der store afro, om Michael Biehn godt kan lide at lugte af tis (og vi prøver at analysere om det er et godt scoretrick) og om Arnold har en lille eller stor Schwarze-pecker. Og hvad er det lige med Mortens underlige fascination af den?

Would you like to know more? Ja, så er det bare at komme i gang med vores seneste podcast.

God fornøjelse.
http://dgfn.dk/2014/11/74-the-terminator/

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Indlæg: man nov 17, 2014 18:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Herlig podcast, og ser meget frem til den næste :D

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: man nov 17, 2014 18:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Takker!

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 523 indlæg ]  Gå til side Foregående 126 27 28 29 3035 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 34 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team