DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er man nov 19, 2018 23:55

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 589 indlæg ]  Gå til side Foregående 136 37 38 39 40 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man okt 22, 2018 22:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3195
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Rabu & Pisu (Love & Peace), Japan, 2015 - IMDB link

Ryu er en gut i 30'erne. Han har altid haft denne her drøm om at blive rockstjerne, men der er bestemt ingen der tager ham seriøst - selv på arbejde bliver han mobbet, så meget at han ikke engang lægger mærke til der faktisk er en kollega der kan lide ham. Vores antihelt ser en gut der sælger skildpadder, han køber een, og tager den hjem til sit nyeligt hjemmelavede brætspil, hvor felterne går fra "køb en ny guitar" til "fylde Tokyo Dome med fans". Det næste der så sker er han tager denne her lille padde med i brystlommen på jobbet, og bliver chikaneret til at skylle den ud i toilettet.

Og her er hvor vores lille padde, "Pikabon", havner i Tokyo's kloaksystem, hvor en gammel gut med hang til bourbon hænger ud og reparerer legetøj der ellers er smidt væk. Han har ikke nødvendigvis magiske evner, men han har bolsjer der kan få legetøj til at tale. Nu er vores kloakregent dog lidt for glad for sin flaske, så han kommer til at give denne her skildpadde et ønskebolsje i stedet for et talebolsje. Og pikabon er i alt fald den mest tilgivende, for han (eller hun) begynder at opfylde alle ønskerne for sin tidligere ejer - lige fra guitar'en til Tokyo Dome.

Der er så mange aspekter i den historie - fra at være en wannabe rockstjerne til at være på toppen, og glemme hvem der førte een derop, det ser man alt for tit. Det er en stor langfinger lige i fjæset til stjerneknepperi, og tager endnu mere pis på musikverden end Why Don't You Play In Hell gjorde på filmverden. Det tog Sion Sono tyve år (on and off, velsagtens) at lave filmen, og den er intet mindre end perfekt. Kender man lidt til musikindustrien og er man til håndlavet animation, så er den en ren ti'er. Der er live action, animation af den gamle skole, og en pæn flok kæledyr (alkoholikere inkluderet) i den, og den er simpelt hen så flot lavet - og hjertevarm!



Skal kærlighed være ægte, så skal der en hjælpende skildpadde til. Sådan er det bare.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
Indlæg: ons okt 24, 2018 10:57 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7183
Haha, det lyder i hvert fald originalt :laugh:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons okt 24, 2018 14:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3195
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Seriøst! Billede

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
Indlæg: tors okt 25, 2018 13:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12156
Geografisk sted: Metro City
Bad Times at the El Royale

En af mine favoritter i disse år er Drew Goddard, der står bag manuskripterne til spændende film som Cloverfield og The Cabin in the Woods samt enkelte episoder af den succesfulde første sæson af Daredevil. Seneste film fra Goddard ser ud til at være gået lidt under radaren. Den hedder Bad Times at the El Royale og foregår lige på grænsen mellem Californien og Nevada. På en stormfuld aften et sted i 70'erne møder syv fremmede hinanden på hotellet El Royale, der mest af alt må kaldes et budgetvenligt hotel, heriblandt en falleret sanger, en præst, en sælger, en hippie og en leder af en sekt.

I løbet af aftenen vikles de forskellige skæbner ind i hinanden, mens vi lærer om figurerne og hotellet gennem både flashbacks og forskellige akter, hvor vi ser aftenens begivenheder fra en bestemt persons vinkel. Jeff Bridges gør det, som altid, fremragende som en whisky-drikkende præst, der finder ind på El Royale samtidig med den pæne og afdæmpede sangerinde Darlene (Cynthia Erivo) og den skrækkeligt sælgerkaj af en pamper, Laramie Seymour Sullivan (Jon Hamm). El Royale er, ved første øjenkast, fuldstændig forladt og derfor bliver de tre gæster nødt til at hyggesnakke. Lidt efter lidt dukker flere personer op, heriblandt hotellets eneste ansatte, og trådene mellem de forskellige figurer begynder at sno sig effektivt rundt om hinanden, mens aftenen passerer.

Bad Times at the El Royale er nærmest et kammerspil, hvor store dele af historien foregår inde i hotellets foyer. Her udvikler store dele af fortællingen sig, og det er effektivt lavet. Jon Hamm acer rollen som den sleske sælger, som egentlig ikke er sælger, men noget helt andet, mens Bridges er suverænt som aldrende præst med skurkagtige tendenser. Dakota Johnson spiller den kvindelige hippie, der har alt andet end rent mel i posen, mens filmen stjæles af den skønne Cynthia Erivo og hendes figur, Darlene Sweet, som er en mesterlig sanger og en kvinde, der har oplevet en masse pis i sit liv, men ikke lader sig påvirke af det.

Med sin lange spilletid går filmen af og til lidt i stå, men så sker der noget nyt og Goddard springer over at give os Tarantino-agtige monologer, som til tider kan kede en i søvn i f.eks. Hateful Eight, men til gengæld får vi en god idé om præcis, hvilke mennesker, vi har med at gøre, hvilket gør, at når filmen kommer til ende, føler man faktisk noget for alle de figurer, der er med.

Jeg er meget positivt stemt og ender bestemt på :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: for endnu en solid film fra Goddards hånd.

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: tors okt 25, 2018 17:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5262
Jeg har set Der Hauptmann (2017) og var så glad ved den at jeg har startet dens egen tråd

_________________
Hvad ser jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: man okt 29, 2018 14:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre okt 01, 2004 12:17
Indlæg: 1348
ImpulzE skrev:
#reviews2018
Billede
Beyond the Black Rainbow (Panos Cosmatos, 2010)

Film #8 af Hoop-tober.

Efter jeg havde set Mandy kunne jeg ikke vente med se Panos Cosmatos' debut spillefilm, som bare ventede på min hoop-tober liste. Beyond the Black Rainbow er en rendyrket syret og retro 80'er sci-fi-horror for alle pengene. Utrolig langsom, hypnotisk, og blottet for enhver reel fortælling der kan give en udfordring. Ved at overgive dig selv ved at gå i dybden, ind i filmens unikke abstrakte rytmer, giver det en en hjernevridende erfaring fra bedste skuffe. Da det sådan set kun er sæt design og score, er det også derfor, jeg kan godt lide Mandy endnu mere, men en visuelt fantastisk oplevelse var det helt sikkert.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


Har lige set denne på din anbefaling, og wow en oplevelse, sad bare klistret til skærmen og suget ind i dette syrede univers. Var ikke imponeret af Mandy, nok dels pga. jeg ikke fatter hvad der gør folk syntes Cage er god foran kameraet, så havde ikke selv tænkt at søge imstruktørens tidligere film.

_________________
R.I.P. Mitsuharu Misawa. A Hero To All Puro Fans. You Will Be Missed.
June 18, 1962 - June 13, 2009. Mi-sa-wa, Mi-sa-wa, Mi-sa-wa.


Top
   
Indlæg: tirs okt 30, 2018 10:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10189
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Mike Haggar skrev:
Leave No Trace

Billede

Fænomenal film! Intet mindre. Trailer i bunden.
[Vis Spoiler]
njhansen skrev:
Ben Foster har da bevist den ene gang efter den anden, at han er en fantastisk skuespiller. Han er lidt typecastet som psykopat til tider, men han er altid bundsolid. Jeg er ved at gense "Six Feet Under" og der har han også en gennemgående rolle i nogle af sæsonerne som Claires kæreste.

rammy skrev:
Fuldstændig enig med njhansen, samt Ben Foster er en af mine favorit skuespillere.

Fuzhi skrev:
Ben Forster er efter min mening en af de bedste skuespillere i hans generation. Han er med i en del mindre gode film, men jeg har endnu aldrig set ham levere en dårlig præstation.


DAHF-community skrev:
Fat det, Mike Haggar, Ben Foster er en god skuespiller!


Der var engang, hvor Mike Haggar kom til at omtale Ben Foster som en elendig skuespiller. Det var fordi, jeg kun havde set ham i film som X-Men: The Last Stand, Warcraft: The Beginning og Dan Brown-filmen Inferno. Jeg vil gerne tage de ord i mig igen, for Foster er fandeme en god skuespiller! Og jeg har lige set den indtil videre bedste film med ham...

I filmen Leave No Trace er Foster ganske enkelt fænomenal som Will, en far, der sammen med sin datter Tom har forladt "den normale verden" og bor ude i skovene, hvor de klarer sig ved hjælp af de ting, de finder i skoven og enkelte besøg i butikkerne i området. De flytter rundt fra lejr til lejr, og må alligevel forlade den en dag, da de sociale myndigheder bliver involveret. Tom går nemlig ikke i skole, og det er jo trods alt ulovligt at bo i skoven. Så nu skal Will og Tom integreres i den virkelige verden igen, men det er svært, for hvor Tom er et socialt og venligt menneske, er Tom tydeligt mentalt ødelagt af PTSD, og som gammel soldat har han så mange traumer, at han ikke længere kan rumme verden. Sammen må de far og datter forsøge at finde styr på livet i den nye verden... eller skal de?

Foster siger ikke meget i Leave No Trace. Det behøver han heller ikke. Hans ansigt og gestikulering siger utroligt meget om ham, og vi mærker ofte, hvor ramt han er. Foster er ikke blevet noget menneskehadende eller ondt menneske, han har det bare ikke godt. Heldigvis han har trænet og oplært sin datter så meget til deres liv sammen, at de sammen får tilværelsen til at glide med jagt, skak og at læse gamle paperbacks. Datteren spilles af den newzealanske pige Thomasin McKenzie. Ligesom Foster spiller hun r.... ud af bukserne og er den perfekte kontrast til sin far i rollen som den rolige, nysgerrige, sociale og kontaktdesperate datter, der bare gerne vil have lov til at leve et nogenlunde normalt liv, men samtidig forstår sin far. Netop forståelsen og båndet mellem far og datter er helt fremragende skildret og så hjælper det også Leave No Trace, at man i filmen hverken overfortæller de ting, der foregår, eller forsøger at få os til at føle noget. Det kommer helt naturligt og helt af sig selv.

Tak til Foster og McKenzie for en vidunderlig præstation. Leave No Trace er i øvrigt instrueret af en instruktør, der tidligere har instrueret en film ude i skovene, nemlig Debra Granik, som var instruktør på den onde og nådesløse Winter's Bone, der jo introducerede verden for Jennifer Lawrence.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:



Leave No Trace er set på US :itunes:


Fuldstænding enig! Leave No Trace er en uafrystelig slow burner. Smuk, rørende og vedkommende.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
Indlæg: tors nov 01, 2018 5:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3195
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Faderen til Panos Cosmatis var gutten der lavede Tombstone og døde lidt for tidligt - Beyond The Black Rainbow er faktisk financieret fra hvad Cosmatis Jr arvede i royalties. Sindssygt god film - kan ikke sige det samme om Mandy, overhypet makværk jeg kunne have gjort bedre med to fingre oppe i røven. Beyond The Black Rainbow derimod, oh, wow .. se, det er en film jeg kan forholde mig til.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
Indlæg: tors nov 01, 2018 10:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4263
Geografisk sted: Sunny Hill
t23 skrev:
Mandy, overhypet makværk jeg kunne have gjort bedre med to fingre oppe i røven.

:laugh: :D

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 09, 2018 10:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10189
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: First Man (2018) :biograf: *anmeldelse*


[...] Jeg nåede dog at se First Man (ingen andre, der har set den?)


... Jeg melder mig nu også ind i den eksklusive klub af DAHF-medlemmer der har set First Man :thumb:

Billede

First Man (2018) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"I don't know what space exploration will uncover, but I don't think it'll be exploration just for the sake of exploration. I think it'll be more the fact that it allows us to see things. That maybe we should have seen a long time ago. But just haven't been able to until now!"

'Efter en familietragedie får testpiloten Neil Armstrong i 1961 chancen for at deltage i NASA's rumprogram. Målet er at sætte et menneske på Månen, førend russernes kosmonauter når dertil. Missionen er livsfarlig og indebærer store omkostninger for Armstrong, hans medastronauter og deres familier.'

Som måske en af de eneste i verden er jeg ikke specielt stor fan af vidunderbarnet Damien Chazelle der ellers har høstet gigantisk anderkendelse for både sin debutfilm Whiplash og ligeledes for efterfølgeren og Oscar-slugeren La La Land. Håndværksmæssigt fine film ja, men på ingen måde i den mesterværkskategori som de er ophøjet til. Så jeg var naturligvis lettere skeptisk før jeg satte mig til rette, til vidunderbarnets tredje film... Men tredje gang er åbenbart lykkens gang, for First Man er, med afstand, Chazelles bedste film.

Jeg elsker hans nedtonede, anti-flag waving'ske, nær-dokumentariske og super-realistiske take på historien om den første mand på månen. Baghistorien med de mange tragedier viser den teknologiske triumf som månelandingen var, i et fuldstændigt nyt lys, og det var virkeligt tiltrængt.

Derudover er det bare en god film, med en tilpas afmålt spændingskurve, hvilket ellers må have været noget af en udfordring at tackle, når alle kender historiens udfald. Men det er lykkedes at lave en historie der fastholdte mig hele vejen igennem. Skuespillet er i top, og selv Ryan Goslings klassiske træmands-skuespil passer perfekt til Armstrongs kvaler. Og så er der konen Janet, eminemt spillet af Claire Foy, som virkelig gør det godt som stay at home mom, der skal forsøge at holde sammen på familien imens farmand konstant sætter livet på spil.*

Klart en film der skal ses på et stort lærred med helt fantastiske billeder og en lydside der hverken er bange for, at blæse håret af dig, eller overvælde dig med stilhed. Perfekt.

En af de bedste hard science / måne-film i flere år! :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 09, 2018 11:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4263
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Halloween (David Gordon Green, 2018)

Film #33 af Hoop-tober.

Enkelt og brutalt. David Gordon Green og Danny McBrides take på Halloween anno 2018 var fantastisk. Lige netop det, hvad franchisen har brug for. En Halloween-film der bringer dig tilbage til det, du elskede om originalen, en sequel der giver noget ægte suspense, som mange moderne slasher-film mangler.

Cinematografien føles lige så rå og oprigtig, og ikke poleret som de ellers laver meget af i dag. Jeg elsker John Carpenters arbejde på scoret, der med alt det andet, passer perfekt med sammenblanding mellem new age-film og gode gamle klassiske slashers.

Der var dog nogle irritationsmomenter i første ark, med de der podcasters parret der virkede noget irriterende. Hen i mod slutning foregik der også et par ting som virkede lidt sjusket ... Ikke desto mindre, er Halloween 2018 generelt en slasher der handler om frygt, og det gør den yderst effektiv og endnu vigtigere føles filmen som en Halloween-film. Og ja, Jamie Lee Curtis er badass og gør det godt som en lang gråhåret bedstemor.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 09, 2018 11:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4263
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Salyut-7 (Klim Shipenko, 2017)

Salyut-7 er gribende med fantastiske skuespilpræstationer og spektakulære produktionsværdier. Fremragende cinematografi og især visuelle effekter, der fremhæver dette fremragende historiske rumdrama. Kan bl.a. ses på :amazonvideo: (US).

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 09, 2018 12:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4263
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Tales from the Hood 2 (Rusty Cundieff & Darin Scott, 2017)

Nå det var en skam, jeg håbede 2'eren havde samme vibe som den første. Jeg forstår, hvorhen de forsøgte at gå med filmen, men desværre, de gik langt forbi mærket med denne her. Manglen af ordenlig flyd til plottet og forfærdelig skuespil og følte det var spild af penge, efter at den var færdig. Det eneste positive i filmen er Keith David.

:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 09, 2018 13:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4263
Geografisk sted: Sunny Hill
#reviews2018
Billede
Bohemian Rhapsody (Bryan Singer & Newton Thomas Sigel, 2018)

Jeg har altid været og vil være en stor fan af Queen og elsker deres musik! Så da nyheden om Bohemian Rhapsody kom frem, var så jeg klar, trods de senere produktionsproblemer, lige fra Sacha Baron Cohen til Bryan Singer. Bohemian Rhapsody var en fest at se, de musikalske forestillinger gav mig gåsehud og blev rørende flere gange, i løbet af filmen. Jeg blev hurtigt og helt solgt af Malek, Lee, Hardy og Mazzello.

Hvad var en showstopper for mig var filmens historiske unøjagtigheder de havde valgt, for at skabe friheden til at lave Bohemian Rhapsody så den kunne ende med den ikoniske Live Aid-koncert. Baggrundhistorien havde brug for mere dybde og indsigt, ikke nødvendigvis mere om Mercurys seksualitet, for i sidste ende indtages de musikalske forestillinger uden at blive klogere på selve bandet. Men jeg overlever, for det var sgu en fed oplevelse, at se filmen i biografen og ender alligevel med anskaffe blu-ray'en, og håber der vil komme en ny biopic i fremtiden.

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 09, 2018 14:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 660
Geografisk sted: The Funny Farm
ImpulzE skrev:
Og ja, Jamie Lee Curtis er badass og gør det godt som en lang gråhåret bedstemor.


Så lang er hun da heller ikke, kun 1,70... ;)

_________________
This is the water, and this is the well. Drink full, and descend. The horse is the white of the eyes, and dark within.


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 589 indlæg ]  Gå til side Foregående 136 37 38 39 40 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team