Buck Rogers skrev:
Argh, sur-gammel-mand-alert - det plejer ellers at være mig, der har den hat på
Jeg er helt med på, at nogle af tingene bliver overforklaret, men på den anden side er filmen - efter Hollywood-standard - så ambitiøs, at Nolan måtte gøre noget for at få flertallet af seerne med. Han kunne også have valgt at køre det
my way or the high way, men det ville da være synd, når nu filmen faktisk har noget på hjerte. Og ambitiøs, det er den sgu.
Jeg er heller ikke med på den om følelsesporno, for samtidig siger du, at "den stærkeste scene med Cooper og videobeskederne hjemmefra" - og det
er stærke scener, men de kunne da også let udlægges som følelsesporno, hvis man ville. Det vil jeg så overhovedet ikke. Min største anke mod filmen er ikke dens videnskabelige brister - for det er jo ikke dem, der er Nolans ærinde i sidste ende - men slutsekvensen, der stadig overforklarer i urimelig grad. Men jeg har efterhånden accepteret scenen med
- [Vis Spoiler]
- gamle Murphy og Cooper
fordi den jo kun er sentimental i den grad, man kunne forvente, hvis det var én selv, der var involveret. For indrømmet, Interstellar er snotsentimental ind imellem, men jeg synes, at tema og materiale kan bære det.
Jeg har set den 2x i Imperial og 1 gang på lærred derhjemme, og selv om jeg ikke kunne fyre helt så meget op for anlægget (af hensyn til børn og bygningens fortsatte beståen), synes jeg den fungerede overraskende godt i hjemmebiffen.
Jeg indrømmer gerne, at jeg er sur på Interstellar. Det med at være gammel giver sig selv.
Et eller andet sted, er du og alle andre i denne tråd medansvarlig for min skuffelse. Jeg var 112% Toyota-sikker på, at jeg ville elske Interstellar. Så mange af dem, som jeg ellers deler smag med, kylede jo stjerner efter filmen, som var det en åbenbaring Nolan havde sendt ned fra himmelen.
Jeg ville egentlig gerne modargumentere en hel masse, men da du har set den tre gange og (tilsyneladende) ikke af masochistiske årsager, så er vor fælles grund for at diskutere filmen nok på frimærkestørrelse. De visuelle virkemidler som jeg hader, må du jo af gode grunde elske, så jeg tager bare min hat, min stok og min rolator - og går mig en tur.
Følelsesporno er for mig, når man tvinger sit publikum til at reagere med følelser, for at holde selvsamme publikum fast i filmen. Passer scenerne ind i historien, plottet og den generelle følelse for en specifik scene er det ikke følelsesporno - på samme måde som en sexscene ikke behøver at være pornografisk, hvis ovenstående kriterier er opfyldt. Men skal man ned på et niveau, hvor man skal banke sin pointe igennem med grædende børn, så lefler man gevaldigt for blødende hjerter og mangler i den grad finesse på det visuelle niveau. Det samme kan også siges om hele dramaet om gården, der virker ualmindelig tilklistret af behovet for at publikum skal engagere sig følelsesmæssigt. Nå....det var den gåtur jeg kom fra. Hvor fanden er den bløde hat henne?
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 
