Heli (Amat Escalante, 2013)
Alle kender det gamle slogan
Kids, don't do drugs. Og kender man lidt til situationen i Mexico, kunne man fint fortsætte med
Kids, don't deal with drugs. Ellers er det mexicanske drama Heli en god, omend ikke særlig behagelig påmindelse. Filmen lægger ud med billeder af to bagbundne, blodindsmurte mænd, hvoraf den ene hurtigt ender med en løkke om halsen. Så er stilen lagt.
Den unge fyr Heli bor med kone & baby, far og lillesøster i en unavngiven flække i Mexico. Alt er støvet og nedslidt, og hverken arbejdsmæssigt eller privat synes der at være meget fremtid for nogen af de involverede.
Men der er skam en fremtid - bare ikke den de havde håbet på. Da det lokale politi under store fanfarer destruerer den seneste narkofangst - sikkert bare en dråbe i havet - er nogle af de involverede så snedige, at de lægger lidt til side til sig selv. Uheldigvis for Helis familie har hans 12-13 årige lillesøster fået en kæreste, der arbejder for et anti-narkokorps. Han ser nogle muligheder, hvor der nok aldrig var nogen, og pludselig er både han, Heli og resten af familien ude, hvor de slet ikke kan bunde.
Volden er aldrig overdrevet grafisk, men filmen indeholder da sin andel af chok-sekvenser (hvis du har brug for at se en bagbundet mand få hældt tændvæske på kalorius og derefter sat ild til, er her din mulighed). Men Escalantes primære ærinde er at vise, hvordan volden og narkomiljøet gennemsyrer hele samfundet, og hvor afstumpet den ender med at gøre mennesker. Hvis man har set tilpas mange mennesker blive gennemtævet og henrettet, holder det op med at gøre indtryk til sidst.
Skuespillet er fint og funktionelt det meste af tiden, især i filmens anden halvdel, hvor krisen spidser til, men der er desværre ikke nogen af skuespillerne, der for alvor brænder igennem i filmens hverdagssituationer. Til gengæld har manuskriptet diskret hældt en smule barok humor ud over filmen med jævne mellemrum, så den nedslående stemning ikke bliver helt uudholdelig. Samlet set et interessant indblik i en verden, man heldigvis ikke kender så meget til, og en film, man ikke behøver at gense lige med det første.
Oven på sådan en mavepuster følte jeg, at jeg havde gjort mig fortjent til en omgang gedigen action....
Captain America: The Winter Soldier (Anthony Russo & Joe Russo, 2014)
....og det fik jeg
Alle interesserede er vel bekendt med plottet på nuværende tidspunkt, så det behøver vi ikke at bruge dyrebar båndbredde på. Chris Evans har igen påtaget sig den lidt utaknemmelige rolle som hele Amerikas hårdtpumpede duksedreng, der er blandt de mindst interessante personer i Marvels uoverskuelige heltegalleri - men han formår nu at give karakteren så meget charme, at vi ser gennem fingre med, at han i bund og grund er røvkedelig. Der er denne gang en hel del mere plads til Samuel Jacksons Nick Fury (et plus) og til Scarlett Johansson (der som altid er rar mod øjnene men her lidt reduceret til at være oneliner-spyende, overkæk sidekick). Og Robert Redford giver filmen lidt ekstra pondus i en rolle, som han i princippet kunne have spillet på autopilot.
Film af denne type lever og dør med deres skurk, der denne gang er mindre fjollet end stakkels Hugo Weaving i The First Avenger, og actionsekvenserne er generelt imponerende: velkoreograferede og godt filmede. De topper i starten i et spektakulært underholdende raid mod et passagerskib fyldt med gidsler, hvorimod slutningen - vanen tro for moderne superheltefilm - er alt for lang og over-the-top.
Det virker fx. temmelig latterligt, at
- [Vis Spoiler]
- tre fly, der angiveligt er tilstrækkeligt avancerede til at undertrykke hele Jorden, ikke kan få bugt med en enkelt fyr med kiksede metalvinger. Wot???
Det, der dog for alvor trækker filmen op over middel, er konspirationsplottet, der trækker tempoet ned på et behageligt niveau og får overraskende god tid til at folde sig ud. Man skal nok ikke hænge sig for meget i detaljerne, men det er da rart at se en actionfilm, der ikke rendyrker
check your brains at the door-konceptet. Jeg ved godt, at Iron Man og evigt selvfede Downey jr. løber med det meste af superhelteopmærksomheden, men respekt for en film som The Winter Soldier, der tager en andenrangs-karakter og giver ham en førsterangsbehandling.
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
), er der ca. 2 timers yderligere materiale - det er tilsyneladende også med på US-BD'en, men ikke den danske.
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 