| Offline |
 |
Tilmeldt: lør jan 05, 2002 2:01
Indlæg: 10106
Geografisk sted: Hvidovre
|
michmach skrev: Det ville måske bidrage til en debat over hulemands-niveau, hvis man udtalte sig en tand mere nuanceret. Så ville det også være nemmere for læseren at forstå argumentationen. At du mener andre gør det samme er vel ikke en undskyldning?  Tja. Jeg kunne også have valgt bare at stemme på Trainspotting og så ikke skrive noget som helst andet. I stedet valgte jeg at røre lidt i gryden ved at svine den film, der havde fået næstflest stemmer. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det - måske det er af samme årsag som min unuancerede kommentar: jeg har set andre gøre det?  Uddybning af kommentarer om film har vi debatteret til hudløshed. Men som du ønsker, så skal du få. Her er min uddybende mening om 28DL: En gruppe aktivister bryder ind i et forsøgscenter, og trods den vagthavende forskers rædselsslagne advarsler lukker de centrets forsøgsaber ud af deres bure - og bliver øjeblikkeligt overfaldet af de afsindigt rasende dyr. 28 dage senere vågner cykelbudet Jim (Cillian Murphy) på intensivafdelingen på et hospital i London, hvor han har ligget i koma efter et færdselsuheld. Til sin overraskelse opdager han, at hele hospitalet ligger øde hen, og han begiver sig ud i byens gader for at søge hjælp, men må snart konstatere at han er helt alene i den ellers så travle metropol.
Da Jim søger tilflugt i en kirke, overfaldes han af en præst med blodskudte øjne og vilde skrig, og han spæner ud igen - forfulgt ikke kun af præsten, men en hel flok af "inficerede". Heldigvis reddes han af Selena (Naomie Harris) og Mark (Noah Huntley). De kan fortælle ham, at stort hele Storbritanniens befolkning er udslettet af det virusangreb, som befrielsen af forsøgsaberne udløste, og fra man er blevet smittet, går der 10-20 sekunder, til man er forvandlet til et frådende uhyre, som dræber alle andre, man møder.
Det bedste ved filmens zombier (nåh nej, de hedder galskabsinficerede), er at de heldigvis ikke har den ellers så velkendte langsomme gang, hvor man holder armene lige frem fra kroppen og trækker på det ene ben, som vi ellers sidst så i den ikke ret vellykkede Resident Evil. I stedet får vi nogle mennesker, der i løbet af ganske få sekunder fra at være smittet, hvilket sker ved bid eller gennem blod, får røde øjne, overmenneskelig styrke, et kollosalt had overfor alt og alle samt en ubændig trang til myrde alle de ikke-inficerede, de møder på deres vej. For lige at øge den dramatiske effekt, så er de også i stand til kaste blod op i kaskader. Så for min skyld kunne de lige så godt være zombier, da det vi præsenteres for i 28 Dage Senere er nogenlunde lige så urealistisk.
Jeg vil ikke påstå, at jeg er vild med horror-genren, men jeg er altid parat til at åbne op for nye oplevelser. Problemet er bare, at næsten hver gang jeg ser gysere, der bygger på en eller anden form for "væsener", så kan jeg ikke lade være med at se alt det dybt ulogiske - og ind i mellem direkte latterlige - der nu en gang er en del af handlingen. Her er bare et par eksempler: Hvad lever de inficerede af? Hvordan kommunikerer de? Der er jo trods alt grænser for, hvor mange måder man kan sige "hrrrarrrgh" på. Hvorfor vælger Mark og Selena at bo i en undergrundsstation, når nu de selv fortæller, at de inficerede foretrækker mørke steder? Og hvordan kan det lade sig gøre at undergå forvandlingen til semi-zombie på ganske få sekunder? Jeg troede at der var noget med inkubationstid, når det drejer sig om vira, og det her må godt nok være en turbovirus, når den kan overtage en krop så hurtigt. Og så vil jeg slet ikke begynde med at kommentere på den Rambo-inspirerede sidste halve time, hvor der helt unødvendigt skrues op for splatter-knappen.
Hele set-up'et med virusen er ellers en rigtig god ide, og det er yders tankevækkende, i hvor høj grad det egentlig er muligt i den virkelige verden, at vi kunne blive udsat for den slags. Derfor havde jeg også hellere set, at det havde været en thriller, hvor folk bare helt almindeligt døde af at blive udsat for smitte - altså minus zombiedelen. Men når nu historien er lidt søgt, så er det heldigt, at det trods alt ikke er hvem som helst, der står bag kameraet på 28 Dage Senere. Det er nemlig ingen ringere end Danny "Trainspotting" Boyle, der er instruktør, og det er stilen frem for handlingen, der er fornøjelsen ved filmen. Der er masser er meget interessante og alternative kameravinkler og klip, som giver en rå følelse samtidig med at det er en visuel oplevelse. Ikke mindst de meget store vide sekvenser, hvor vi ser Jim fra lang afstand helt alene midt i London eller en enkelt taxa på kilometervis af motorvej.
28 Dage Senere er en yderst effektiv film, som jeg er overbevist om nok skal finde sine fans, og at den så er europæisk og dermed fri for alt for megen amerikansk moralisering er kun et ekstra plus. Jeg nød den som stilren horrorfilm og som optakt til lidt seriøs eftertanke, men der er for mange huller og usansynligheder, til at jeg kan kaste om mig med stjerner. Det her kan godt være en af de film, man enten elsker eller hader._________________ Ex-filmnørd - nu mest af alt bare lost in space... Men stadig THX-certificeret på Dahf's Markedsplads 
|
|
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
logo