DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er man okt 14, 2024 22:49

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 7 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: søn mar 27, 2022 14:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man sep 03, 2007 21:39
Indlæg: 478
Geografisk sted: Søborg
Efter næsten 20 år med projektor i hjemmebiografen, er den nu erstattet af et TV(!)

Mine første projektorer, en Hitachi PJTX-100 efterfulgt af en Sanyo PLV-Z4, var ret beset forfærdelige. Sort var grå, farverne var blege og forkerte (giftig grønne og lilla), de larmede, både fra blæseren og fra den dynamiske iris, der skulle forbedre kontrasten.
Men når man pludselig fik blæst billedet op i et gigantisk format (en 77 tommer QualityScreen), var man villig til at se gennem fingre med meget for at overbevise sig selv om, at man nu havde en fed hjemmebiograf.

I 2007 kom det første kvantespring: JVC DLA-HD1. Helt andet sortniveau, helt andre farver. Ægte HD. Det var flot! Stadig en hårtørrer af en blæser (25dB i eco-mode), men ingen dynamisk iris der støjede og synligt ændrede lysniveauet midt i en scene. Samtidig fik jeg det største lærred endevæggen i bioen kunne trække, et 90 tommer Stewart-lærred.

Bare to år efter toppede min hjemmebio med JVC DLA-350. Mere lys, bedre sort, en fordobling af kontrasten, og blæserstøj i eco-mode på 19dB! For første og sidste gang en projektorblæser, der ikke forstyrrede. Efter 4 år gik den desværre i stykker.

Afløseren blev en JVC DLA X35. Mere lysstærk, fint nok, men ret beset ikke nødvendigt i min 100% mørkelagte bio og slet ikke, når prisen var en blæser, der igen larmede som en hårtørrer.

JVC DLA-X7900 skulle i følge JVC's specs støje 2dB mindre. Jeg tog chancen. Det var penge ud af vinduet. Den larmede lige så meget. Og satte man en HDR-film på gik blæseren fra hårtørrer- til støvsuger-mode. Fuldstændigt ulideligt.

Sådan fødtes den kætterske tanke om at gå fra projektor til TV i hjemmebiografen. Den voksede og voksede, til der for en måned siden stod et Sony 83" OLED til 37.000 op ad endevæggen. Det indebar et tilbageskridt: Fra 90" til 83" svarende til en 16 cm smallere skærm. Men det opvejes af en stribe fordele:

- Sort er nu fuldstændig sort. Selv om JVC-projektorerne er blevet bedre med årene, kommer de aldrig i nærheden af 100% sort.
- Kontrast er af samme grund noget helt andet.
- Farver har altid været fine på en JVC, mættede og naturlige. Igen er OLED bare en hel anden liga.
- Blæserstøj. Her er ikke noget med, at man "næsten ikke lægger mærke til den" o.l. Her er INGEN blæserstøj. Punktum. Det er en befrielse! En åbenbaring!
- Opstartstid. TV'et er klar med det samme. Projektoren var op mod 1 minut om at varme op. Når man slukkede, skulle lampen køle af, og man kunne ikke bare tænde igen. Det er fortid.
- 4K med i prisen. (Den nyeste JVC DLA-NP5 4K koster 60.000).
- HDR uden det lyder som om nogen støvsuger.
- Lysstyrke. OLED-skærmen kan levere noget mere lys end en projektor. Personligt er jeg ligeglad. Jeg har faktisk skruet ned for lyset. Men hvis man ikke kan mørklægge helt, er det endnu en fordel.

Hvad med "biografoplevelsen"? Kan man få den fra en TV-skærm? Det korte svar er, JA, frygt ikke. Nu er der bælgmørkt i min biograf, så man kan ikke som sådan se, der er tale om et tv. Men sort er nok sortere, kontrasten nok større, farverne nok mere mættede end i en rigtig biograf. Når filmen er i gang, så glemmer jeg det imidlertid og nyder bare, at billederne er flotte.

_________________
DAHF-rating: Billede

Billedkvalitet på HD-udgivelser - Website med vurdering af billedkvaliteten på blu-rays mv.


Top
   
Indlæg: søn mar 27, 2022 14:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10395
Geografisk sted: Aarhus
Jeg kan slet ikke genkende dine observationer om JVC-blæserlarm i eco mode. Efter kort tid lagde jeg nærmest slet ikke mærke til mine X30'ere når de var tændt, og jeg havde (har) altså fem af dem, så det var ikke fordi jeg havde en vidundermodel der larmede mindre end alle andre. Jeg bruger nu en Sony 270ES, som er opgivet til 26 dB :P

Men det er godt at læse, at du har fået et gigantisk OLED og er glad for det. Jeg kunne ikke gå fra 108" ned i den størrelse, og håber på, at min Sony holder væsentligt længere tid end JVC'erne.

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Senest rettet af Naiera man mar 28, 2022 8:55, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: søn mar 27, 2022 16:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man sep 03, 2007 21:39
Indlæg: 478
Geografisk sted: Søborg
Jeg er bare ekstremt sensibel overfor blæserstøj. Det gælder også fra PC'er o.l. Jeg er klar over, jeg er ret ekstrem på det punkt.

Dertil kommer så også, at min hjemmebiograf er lille (ca. 4x2m), så man sidder ret tæt på projektoren.

Når det er sagt, så står X30 til 20dB på projectorcentral. Det er kun 1dB mere end min uhørlige DLA-350.

X35 hedder 23dB. 3dB svarer vist nok til en fordobling. De har gerne ville presse mere og mere lys ud af projektorerne = mere varme = mere kølingsbehov. For en støjsart sjæl som mig, er det den forkerte udvikling.

NB. Hvis jeg havde plads til 108'' eller bare 100", så var jeg aldrig gået ned til 83". Size matters! :)

_________________
DAHF-rating: Billede

Billedkvalitet på HD-udgivelser - Website med vurdering af billedkvaliteten på blu-rays mv.


Top
   
Indlæg: søn mar 27, 2022 17:37 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10395
Geografisk sted: Aarhus
OK, jeg havde kort en X35'er og lagde ikke mærke til forskellen. Men fra 20 til 23 (eller 26) gør jo også en stor forskel.

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: tirs jan 17, 2023 15:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre jul 19, 2002 1:01
Indlæg: 2839
Geografisk sted: Hvidovre
#0 Hvad er dine forventninger til levetid på dit nye OLED TV? Har du evet tegnet ekstra garanti?

Jeg gav 24.999 tilbage i 2016 for en 65" - hvilket jeg synes er meget for et TV i forhold til min forventede levetid for et TV i dag (5-8 år) Det er jo ikke som i gamle dage, hvor ens forældres TV holdt i 20 år ...

Er i øvrigt selv kæmpe OLED fan og har ikke fortrudt mit køb. Jeg fik også HDR, 4K, indbygget soundbar og meget flot design med i prisen ..

_________________
Mino - DAHF medlem # 339 - DTS - certificeret.


Top
   
Indlæg: lør jul 29, 2023 13:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man sep 03, 2007 21:39
Indlæg: 478
Geografisk sted: Søborg
Jeg har faktisk ikke tænkt over levetiden på OLED-TV'et. Har heller ikke tegnet en ekstra forsikring.

Min personlige erfaring med TV vs. projektor er imidlertid, at TV holder længere end projektor. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har skiftet et TV ud, fordi det gik i stykker.

Det samme kan jeg desværre ikke sige om mine projektorer. Min favorit-projektor gik som sagt i stykker efter 4 år :-(.

Og så skal de have skiftet pære med nogle års mellemrum, hvilket er ret bekosteligt.

Endelig har jeg tidligere skiftet projektor, fordi der kom en ny med bedre billedkvalitet (sort-niveau/kontrast osv.). Her bilder jeg mig ind, at være så tæt på det optimale med et OLED, at det ikke skulle være nødvendigt.

Så økonomisk/holdbarhedsmæssigt forventer jeg, at være godt/bedre stillet med mit OLED-TV.

(Det eneste er, at der nu er kommet et 97 tommer OLED! Det kan lige akkurat være på endevæggen i min hjemmebio. Det kunne godt friste, hvis prisen på et tidspunkt falder betragteligt :-))

_________________
DAHF-rating: Billede

Billedkvalitet på HD-udgivelser - Website med vurdering af billedkvaliteten på blu-rays mv.


Top
   
Indlæg: man jul 31, 2023 17:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
stone skrev:
(Det eneste er, at der nu er kommet et 97 tommer OLED! Det kan lige akkurat være på endevæggen i min hjemmebio. Det kunne godt friste, hvis prisen på et tidspunkt falder betragteligt :-))

I know the feeling. Har en 77'' OLED, som jeg købte for 4 år siden og har den samme tanke :D

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 7 indlæg ] 

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team