Optikken skal bare være designet, så afstanden passer, og det er der tabeller for, hvor du kan se hvilken projektor, der opfylder dine krav.
Har du mulighed for at placere projetoren bag din siddeplads, så er det, efter min mening, det optimale.
Den forvrængning som optikken giver, ved forskellige niveauer af zoom, er tit lidt mindre ved lang projektionsafstand.
Let sløring af billedet ved billedets kanter, kan blive konsekvensen, hvis optikken ikke er designet så godt.
Vi snakker pixel peeping her, og måske så lidt at det er aldeles ligegyldigt, dog.
Noget jeg personligt har brugt meget tid på, er, at optimere, så academyformatet kan få så meget plads som muligt, i min hjemmebio.
Mit favoritformat er 1.66:1.
Jeg skal til at rode lidt med forsatslinser og et lille arrangement, hvor man kan indsætte et lille papstykke, til afblænding af formatet, når jeg får lidt mere tid.
I øjeblikket bruger jeg et ND2-filter, for at forbedre kontrasten.
Det halverer lysniveauet, som i forvejen er sat til low, men altså ikke er lavt nok, efter min smag.
Solbriller kunne gøre det samme, i øvrigt.