DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre apr 19, 2024 1:24

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: man feb 10, 2014 16:05 
Offline

Tilmeldt: tors okt 30, 2008 11:30
Indlæg: 327
Efter at have set mine to tidligere fladskærme dø kort tid efter garantiens udløb, bestemte jeg mig for at smide flere penge i mit seneste køb for at få et bedre produkt. Derfor endte jeg med at købe en Panasonic 55ST50 i Media Markt i Flensborg da jeg ved at købe i Tyskland som studerende kunne få en meget bedre skærm til prisen.

Det er ti måneder siden, og der er nu noget galt med skærmen. Det er desværre et problem jeg ikke rigtig kan finde svar på på google og noget som Panasonics servicemedarbejdere heller ikke helt kan finde hoved og hale i. Sagen er den, at skærmen har tydeligt "plasma dither" i mørke scener/spil og på grå overflader selv fra almindelig siddeafstand. Det skal siges at jeg ikke har ændret instillingerne og at det derfor er et problem med skærmen. Det er mest tydeligt når jeg spiller Battlefield 4 på min PS4. Mørke lokaler har ofte ingen synlige hjørner eller streger overhovedet, hvilket betyder at jeg skal skrue langt op for lyset for at spille spillet og dermed gøre billedet meget udvasket og grimt. Jeg så Star Trek Into Darkness den anden dag og synes egentlig billedet var rigtig flot hvilket får mig til at frygte en eventuel returnering til butikken i Tyskland. Det virker som om at skærmen ikke længere kan producere de mange nuancer i farver, hvilket betyder at lyse scener umiddelbart fremstår rigtig flotte mens grå nuancer ofte blot fremstår i samme tone uden dybde. Desuden virker skærmen utrolig "nervøs" ved streger i f.eks. skjorter etc. De flimrer nogle gange mens lige linjer nogle gange "knækker" således at den ikke producerer en helt lige linje. Desuden ser det ofte "pixelated" ud ved bevægelse og lige linjer. Som om at der er et meget, meget fint lag støv på billedet. Desuden føler jeg at det anstrenger mine øjne en del efter et par timers BF4 selv med nedskruet kontrast. Det skal sige at sortniveauet er helt fint uden dither.

Der er ikke det samme "pop" i billedet mere men jeg frygter at en evt. butiksmedarbejder vil afvise klagen. Familien Danmark ville sikkert ikke lægge mærke til det store, men jeg smed pengene for et af de bedste TV jeg kunne skrabe penge sammen til, og som mange af er ved, så lægger man mærke til mangler når man har denne hobby! Jeg VED skærmen havde et smukt billede men lige pt. irriterer den mig grænseløst og jeg kan ganske enkelt ikke forklare folk hvad der er galt - jeg ville helt klart foretrække en død pixel eller lignende. Jeg fik at vide at der er 2 års købsgaranti ved køb i Tyskland, men jeg vil selvfølgelig helst have sagen ordnet i Danmark. Vil Panasonic Danmark som udgangspunkt forsøge at reparere mit TV eller skal jeg igennem Tyskland? De har endnu ikke spurgt hvor TV'et er købt, så indtil videre tager jeg imod deres forslag over mail. Håber, måske naivt, at de i sidste ende vil tilbyde at reparere den.

Jeg har hele tiden indstillet skærmen til "True Cinema" med lys skruet lidt ned, farve og kontrast en smule op, skarphed på nul og diverse edge enhancement etc. slået fra.

Har i nogen som helst ide om hvad der er galt på baggrund af ovenstående oplysninger? Kan det være noget simpelt som strømforsyning etc.? Nogle erfaringer? Jeg kan bruge jeres støtte for fladskærme er ved at gøre mig skør i hovedet, og det er en lang køretur til Tyskland når man ikke har en bil ;)


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 21 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team