Mit indlæg om taktile transducere fik jo ikke den helt store opmærksomhed
. Nu følger et indlæg om programmerbare fjernbetjeninger som senere vil følges op af et indlæg om automatisering af hjemmebiografen. Here we go:
Selv et mindre hjemmebiograf-system vil have et minimum af fire fjernbetjeningsenheder (TV, VHS, DVD-afspiller og AV-receiver). Hvis systemet samtidig fungerer som musikanlæg og dermed inkluderer et par ekstra apparater, kan antallet af fjernbetjeningsenheder hurtigt blive uoverskueligt, og i hjemmebiografens halvmørke kan det ofte være svært at finde netop den betjenings som man skal bruge. Desuden vil de mindre teknofile medlemmer af husstanden ofte opgive at gøre andet end at tænde og slukke for TVet. Løsningen på dette problem er at anskaffe en fjernbetjening som kan ”lære” at overtage alle de andre betjeninger.
Næsten alle betjeningsenheder, der leveres som standard, når man anskaffer et komponent som kan fjernbetjenes, styrer komponentet ved hjælp af binære koder der overføres med infrarøde stråler (fork: IR). Disse koder er sammensat af ”0” og ”1” i kombinationer som kan bestå af få eller mange enheder. En enkel kode kan tænde eller slukke et specifikt apparat, skifte kanal på TVet, regulere lyden etc. Den programmerbare IR-fjernbetjening besidder en hukommelse der kan læse en kode fra den originale betjening og lagre den under en funktionsknap som vælges af brugeren. I praktisk retter man den orignale fjernbetjening mod den programmerbare betjening som i forvejen er indstillet til ”learn mode”, hvorefter man aktiverer den funktion som man ønsker at overfører. Indlæringen finder sted ved samtidigt at trykke på den knap på den nye programmerbare betjening som man ønsker koden kopieret til. Desuden kan de fleste programmerbare enheder nu lagre såkalde macros. En macro består af flere forskellige kommandosætninger der lagres under en og samme funktionsknap, således at man ved et enkelt tryk på en knap f.eks. kan tænde for samtlige enheder i systemet, indstille AV-reveiveren til at modtage signalet fra DVD-afspilleren og indstille DVD-afspilleren til ”play”. Visse programmerbare betjeninger har kun plads til enkelte mindre makroer, hvorimod andre har nærmest ubegrænset plads til disse funktioner. Ved at designe en makro som f.eks. kan indstille den regionale kode på en DVD-maskine, kan en enkelt knaptryk afløse 5-10 ofte meget omstændige bevægelser på de forskellige mellem menuerne, der ofte kan være svære at huske som udenadslære.
En programmer betjeningsenhed medfølger nu som standard til f.eks. visse AV-recievere, men de fleste af disse enheder har en begrænset hukommelse, og hvis man har et større system, kan det være vanskeligt eller umuligt at få plads til alle de ønskede funktioner i hukommelsen. Som alternativ finder der nu flere fjernbetjeninger på markedet der er forsynet med en lille LCD-skærm med ”easy-touch-funktion”, og disse enheder kan ikke kun kan programmeres med et stort antal kommandosætninger og makroer, men deres menu, der kan minde om vindues-funktionen på en PC, kan også skræddersyes til netop det hjemmebiografsystem som den pågældende bruger er i besiddelse af. Man kan således designe hovedmenuer for hvert familiemedlem, således at f.eks. børnene i huset nøjes med kun de mest basale tænd- ,sluk-, volumen-, kanal-, afspil og stop-funktioner, hvorimod en anden menu kan indeholde de funktioner, der anvendes til at kalibrere audio- og video-systemet. Menuen og funktionerne på de bedre fjernbetjeninger kan iøvrigt sættes op ved at bruge en PC, og når man har opnået et tilfredsstillende resultat downloader man hele herligheden til sin fjernbetjening ved hjælp af det medfølgende inter-link kabel. Desuden kan man på enkelte af disse enheder selv bestemme størrelsen, form og farve af trykknappernes udseenende på betjeningens skærm – enten ved at hente disse fra et bibliotek i fjernbetjeninges hukommelse eller ved at designe dem på en PC og downloade dem til fjernbetjeningen. Andre fordele ved en PC-kompatibel fjernbetjening er, at man på internettet kan finde en masse nyttig software der gratis kan downloades, og hvis fjernbetjeningen skulle gå istykker eller forsvinde, kan man forhindre, at det meget arbejde med at opsætte funktionerne er spildt ved altid at gemme en back-up af samtlige menuer på betjeningen på PC og en diskette. Anskaffelsen af en programmerbar fjernbetjening med stor hukommelse og ”easy-touch-skærm” kan være en betragtelig udgift (2500-3500 kr), medens en mindre enhed af god kvalitet uden LCD kan fåes væsentligt billigere (800-1500 kr). Uanset hvad man vælger vil man selv (og resten af hustanden) efter kort tid undres over, hvorledes man tidligere har kunne undvære denne dims.
Håber dette indlæg kan bruges til noget. Jeg er åben for kommentarer og spørgsmål.
De bedste hilsner
dan