DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors maj 23, 2024 8:22

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: tors maj 10, 2001 9:59 
Offline

Tilmeldt: tors mar 15, 2001 2:01
Indlæg: 1594
Geografisk sted: København
Selvom entuasiasten udstyrer sig med en programmerbar fjernbetjening, er det ganske almindeligt at have komponenter i sit hjemmebiograf-system som IKKE kan kontrolleres med IR-signaler. Der kan være tale om effektforstærkere eller subwoofere med indbygget forstærker hvis tænd/sluk-knap skal betjenes manuelt eller ældre komponenter, der ikke har en IR-modtager, og som man ønsker at kunne tænde og slukke ved hjælp af en IR-fjernbetjening. Desuden har et voksende antal entusiaster ønsker om at kunne kontrollere belysning, gardiner og eventuelt ned- og oprulning af lærredet.

Indtil for ganske nyligt har det været urimeligt dyrt at anskaffe og installere trådløs betjening af lamper og øvrige elektriske apparater i hjemmet. Disse installationer skal ifølge loven foretages af en elektriker, og prisen på komponenter og timeløn gør det til en dyr fornøjelse. Der er dog fornyligt udviklet et system som kaldes X-10 der også foreligger i en version som er CE-godkendt til det europæiske marked. Det er både nemt og lovligt selv at installere et automatiserings-system der bygger på X-10-komponenter, men da der endnu ikke findes en dansk importør af dette system, er man nødsaget til at købe det på internettet hos en af de europæiske repræsentanter for X-10-produkter.

Det mest basale system består af en sender der kan betjene et større eller mindre antal modtagermoduler, og hvert modtagermodul kan afhængig af type tænde/slukke eller dæmpe en lyskilde uafhængig af de andre modulers status. Modtagermodulerne placeres mellem apparatet som man ønsker at kontrollere og det 240V stik som føder det pågældende apparat. Man kan godt lade flere apparater styres samtidigt af det samme modtagermodul på betingelse af, at deres samlede maksimale effektforbrug ikke overstiger modulets maksimale belastningsevne der angives i ampere eller watt. Det skal fremhæves, at X-10-systemet ikke er udviklet med fokus på hjemmebiografen, men systemet kan benyttes overalt i boligen, hvor man ønsker at kunne fjernbetjene de elektriske apparater.

Modtagermodulerne modtager deres information via det eksisterende lysnet i boligen fra en sender der udnytter lysnettets 50Hz til at genere kombinationer af binære (”0” og ”1”) koder der kan læses og genkendes af modtagermodulet og udløse en funktion. For at undgå interferens mellem de forskellige modtagermoduler og mellem forskellige hustande i samme område som benytter X-10, er hver modtagermodul udstyret med en huskode (bogstaverne A-P) og en modulkode (numrene 1-16), og kombinationen af disse to koder giver brugeren mulighed for at indstille det pågældende modul til at kunne genkende een af ialt 256 forskellige identifikationskoder. Når senderen aktiveres vil dens kommando består af to på hinanden følgende meddelelser. Den første består af modtagerens adresse og den næste består af selve kommandoen (tænd/sluk eller dæmp/skru op). Når modtagermodulet via lysnettet genkender sin adresse, vil modulet derefter være åben for selve kommandoen og afhængig af typen vil den tænde/slukke, eller dæmpe lyset etc.

I mit foregående indlæg blev der gjort rede for fordelene ved at benytte en programmerbar IR-fjernbetjening, og da IR-signalerne ikke kan læses af X-10 systemets modtagermoduler, kræves det, at man anskaffer sig en konverter som kan modtage IR-signalerne fra den programmerbare fjernbetjening og konvertere disse til X-10 koder som via lysnettet kan læses af modtagermodulerne. Hvis man i forvejen er i besiddelse af en programmerbar IR-fjernbetjening, der kan gemme IR-koder som downloades fra internettet, behøver man slet ikke at anskaffe en dedikeret IR-fjernbetjening af den type som X-10 sælger, men man kan blot nøjes med at købe den nævnte konverter og de nødvendige modtagermoduler. På http:/www.remotecentral.com kan man downloade de aktuelle IR-koder der kan gemmes i den programmerbare IR-fjernbetjening. En sådan konverter koster ca. 300 kr.

I hjemmebiografen vil de mest aktuelle modtagermoduler være af typen der kan tænde/slukke et apparat (eng: ”appliance module”), dæmpe/forstærke lyset fra lamper i rummet (eng: ”lamp module”), samt andre typer som kan trække gardinerne til og fra og rulle lærredet op og ned. Automatiseringen af gardinbevægelserne kontrolleres foruden modtagermodulet af et en lille elektrisk motor der opruller gardinsnoren, hvorimod det automatiske lærredtræk ofte findes indbygget i fremvisningslærreder af bedre kvalitet, men selve aktiveringen af motoren kan styres af et X-10 modtagermodul. Udover disse findes der en stort antal moduler der kan styrer apparater ved hjælp af f.eks. termostater, digitale tænd- og slukure, bevægelsessensorer, lyssensorer og forskellige former for overvågning og tyverisikring. Desuden kan man få et sendermodul der i boligen indkobles på telefonnettet og via en telefonopringning fra et vilkårligt sted i verdenen er man i stand til at kontrollere de øvrige X-10 moduler ved indtastning af koder på telefonens nummertaster. Hvis man er i besiddelse af en PC og agter at automatisere store dele af boligen, kan det anbefales, at man anskaffer sig en PC-pakke der gør det let at styre og programmere X-10 modulerne i et større system. Kun fantasien og kreditkortet sætter grænser for de forskellige kombinationer og muligheder. Som eksempel kan det nævnes at et mindre X-10 system bestående af en IR-RF konverter, 3 lampemoduler og 3 tænd/sluk-moduler koster ca. 2300 kr (incl moms & told). Hvis man ønsker en separate X-10 IR-fjernbetjening som kan kommunikere med konverteren, koster denne ca. 200 kr og opefter. I Danmark hvor lamper udstyret med en eller flere 6V halogenpærer er almindelige, er det vigtigt at nævne, at man til en såda lampe IKKE kan anvende det normale X-10 lampemodul, men har brug for en anden type (DIN-Rail Switch Dim, IH-2101). Spørg web-shop’en om råd før et køb.

Foruden X-10 og de professionelle systemer, som en dansk elektriker kan installere, findes der andre og mindre fleksible systemer. Både Philips og HBH sælger i Danmark mindre systemer der er velegnet til at kontrollere lyskilder med, men de er ikke beregnet til at kunne tænde og slukke mere strømkrævende apparater som f.eks. en 2x200W effektforstærker. Min erfaring er desuden, at den fjernbetjening som følger med sluger store batteri-reserver, og som det fremgår, kan de små systemer ikke kontrolleres af den programmerbare remote som man anvender til sin hjemmebiograf.

Cowfeet som har overvejet at købe et system skal bemærke, at hvis hans remote ikke kan programmeres af en PC, kan han ikke udnytte de koder som ligger på nettet. Alternativet er at købe en billig X.10 IR remote fra webshoppen, hvor man køber systemet. Denne kommer med de nødvendige koder og kan så læses ind i den ikke-PC kompatible Sony remote. Hvis altså man har en Pronto eller lign. kan man download’e IR koder fra nettet og spare pengenen til en remote. Jeg kan sende interesserede emails med vedhæftde ccf-filer med X-10 komandoer, hvis man er for doven til at finde dem på nettet.

Jeg vil foreslå, at man kigger på den engelske side http://www.letsautomate.com/ hvor man kan købe alt hvad man behøver. Husk at bede om de rigtige euro-stik.

Et begyndersæt som kun skal dæmpe/tænde/slukke lyset kunne se således ud:

1 stk. All-in-One Learning Remote Control + RF (433MHz) (30 pund)
1 stk. IR7243 Infra-red -> X10 converter (35 eng. Pund)
1 stk LM12E Plug-In Lamp Module (max 300W, European 2 Pin Plug) (30.55 eng. Pund)

Hvis man i forvejen har en PC-kompatibel remote kan man altså få et komplet system til ca. 65 pund. Og så kan det som sagt udvides til noget som kunne ligne HAL fra hvilken film?

Jeg er åben for spørgsmål og kommentarer.

dan


[This message has been edited by Dan Wulf (edited 10-05-2001).]


Top
   
Indlæg: tors maj 10, 2001 16:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 4124
Geografisk sted: Hammerum
2001: A Space Odyssey fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick Billede


Top
   
Indlæg: man maj 14, 2001 9:33 
Offline

Tilmeldt: tors mar 15, 2001 2:01
Indlæg: 1594
Geografisk sted: København
Kim, du har vundet en faktor 20 solcreme med indbygget Dogme-filter! Skal jeg maile den til dig? Billede

Jamen, er der slet ikke nogen som er interesseret i at lege med X-10? Det er næsten bedre end sex! Spørgsmål? Kommentarer?


Top
   
Indlæg: man maj 14, 2001 22:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jan 31, 2001 2:01
Indlæg: 726
Geografisk sted: Danmark
Dan:

Dit indlæg er skide spændende, men mit næste skridt bliver et indkøb af et stk. pronto, så jeg slipper for fjernbetjenings helvedet.

Har du selv en sådan installation som du beskriver i dit indlæg??

Morten


Top
   
Indlæg: tirs maj 15, 2001 9:34 
Offline

Tilmeldt: tors mar 15, 2001 2:01
Indlæg: 1594
Geografisk sted: København
Hej Morten,

Foruden en RC-5000 benytter vi 2 stk. IR-RF konvertere og har i øjeblikket 5-6 lampemoduler, 3 appliance-moduler og en X-10 timer der vha. af et indbygget tænd/sluk ur kan styre X-10 moduler overalt i boligen. Appliancemodulerne tænder/slukker bla. for en Parasound HCA-2200 amp (800W forbrug) uden problemer. Der er X-10 styring i fire forskellige værelser, hvor kun et rum er beregnet til hjemmebio. Sidstnævnte er ikke færdigindrettet mht. lys, absorbanter, tæpper og maling, men om et par år (når jeg får tid) skal den komme til at fremstå som andet end en mere rå hule med alt for levende lyd.

Min eneste anke mod X-10 modulerne er: a) at de ikke er særlig kønne og ikke er så lette at gemme væk pga. størrelse og form; b) kan let skabe en "ground-loop" eller brum i et lydsystem med sub. Hvis sidstnævnte opstår, skal man arbejde en del før brum'et forsvinder, men det er muligt.

Hilsner
dan


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team