DanskHjemmebioForum.dk
http://dahf.dk/

Ghibli på Blu-ray
http://dahf.dk/viewtopic.php?f=16&t=41669
Side 1 af 15

Forfatter:  Naiera [ tors aug 16, 2012 19:00 ]
Titel:  Ghibli på Blu-ray

Det' sgu ikk' så nemt at finde de optimale udgivelser af Ghibli-film på Blu-ray.

Hvis vi tager Laputa som eksempel, så ved vi jo at den engelske udgivelse er 'skrubbet', så grynet er væk og farverne er blevet en smule anderledes.

Jeg købte derfor den amerikanske udgivelse, men den har desværre kun nogle fæle dubtitles, så man kan blive helt rundt på gulvet hvis man ser den med det oprindelige japanske lydspor og engelske undertekster. Det er virkelig den fæleste eksempel på dubtitles jeg har oplevet. De få eksempler jeg har fra mine år som anime-serie-kigger er vand ved siden af. Der mangler hele sætninger, nogle gange i underteksterne, og andre gange omvendt. Jeg fanger ofte de små forskelle fordi jeg har lært en smule japansk gennem årene, men her vil ALLE finde det underligt, fordi underteksterne ofte underholder navne, mens karaktererne råber 'Åh nej', eller noget i den retning. Samt selvfølgelig hele sætninger der bare ikke er med i det amerikanske lydspor.

Er der nogle der har prøvet andre Ghibli-film på Blu-ray? Jeg har Nausicaa på dansk udgivelse, og den ser umiddelbart OK ud, på nær måske en lav bitrate. Jeg aner dog umiddelbart intet om underteksterne, da jeg kun har kigget lidt af filmen.

Hvad med de asiatiske udgivelser? De japanske koster en formue, men der er også nogle asiatiske fra Hong Kong eller Taiwan. Disse udgivelser er ofte 'kopier' af de japanske, med kinesisk tale og tekst smidt ovenpå. Nogle kan i hvert fald købes rimeligt billigt hos CD-WOW.

Forfatter:  Sid [ tors aug 16, 2012 19:51 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Link til billede sammenligning mellem US og UK udgave af Laputa? Sådan én ku jeg godt tænke mig at se.

Forfatter:  Naiera [ tors aug 16, 2012 19:56 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Det her indlæg er fra en tråd du selv deltog i:

Jordsvin skrev:
Og så er det selvfølgelig et principielt problem, at når Miyazaki nu gerne vil have, at hans film skal ligne FILM, så går Optimum alligevel ind og ændrer på dem - i stedet for bare at udgive dem som de er.

Her kan man se hvordan DNR fjerner streger:
http://imageshack.us/photo/my-images/21 ... uk610.jpg/
http://imageshack.us/photo/my-images/845/lpbd.jpg/

Desuden har de ændret en del på farverne.


Du blev endda direkte opfordret til at tjekke sammenligningen ud :P

Forfatter:  Naiera [ tors aug 16, 2012 19:59 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Jeg har lige hevet billederne ud af ImageShack, så det er lidt hurtigere at åbne dem i to tabs:

Laputa UK

Laputa US

Forfatter:  Steen T [ tors aug 16, 2012 21:18 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Naiera skrev:
Jeg købte derfor den amerikanske udgivelse, men den har desværre kun nogle fæle dubtitles

Avs, det var jeg ikke klar over. Hong Kong udgaven er måske et forsøg værd. Jeg mener, at en fyr ovre på BD.com forum lavede en længere sammenligning af alle de forskellige udgaver, men jeg kan ikke lige finde den.

Forfatter:  Naiera [ tors aug 16, 2012 21:59 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Jeg prøver nok at Hong Konge Nausicaä.

Forfatter:  Puroresufan [ fre aug 17, 2012 0:41 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Har Nausicaa, laputa, Whisper in the heart, Howls moving castle, Arrietty og Ponyo på UK blå. Som skrevet i anden tråd syntes jeg billedet er fantastisk på dem alle faktisk, og syntes også undertekster fungerer rigtig godt, ingen problemer for mig. Men visse folk er mere kritiske end mig har jeg fundet ud af i vores anden tråd, så ved ikke om du kan bruge min info til noget.

Forfatter:  Naiera [ fre aug 17, 2012 2:16 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Jeg kunne forestille mig at du ser dem med japansk lyd? Hvordan underteksterne så passer ved jeg jo af gode grunde ikke.

Men uanset hvad, så er UK-udgivelserne skrubbede, og det gider jeg ikke. Jeg synes at forskellen på de ovennævnte screens er alarmerende.

Howl, Mononoke, Chihiro, Arrietty og Ponyo er ikke umiddelbart på min radar under alle omstændigheder. De første tre har jeg set, og de sagde mig ikke rigtig noget.

Forfatter:  Steen T [ fre aug 17, 2012 7:53 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

UK udgaverne har ikke dub-titles, så det er da et plus. Og så er de relativt billige.

Forfatter:  wigant [ fre aug 17, 2012 8:12 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Naiera skrev:
Jeg kunne forestille mig at du ser dem med japansk lyd? Hvordan underteksterne så passer ved jeg jo af gode grunde ikke.

Måske et dumt spørgsmål, men hvis man ikke skulle se dem med japansk lyd, hvad skulle det så være?
....og hvad er dubtitles??
Jeg føler mig totalt uindviet når jeg læseer med i denne tråd :(

Forfatter:  Buck Rogers [ fre aug 17, 2012 8:49 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

@Wigant: det er helt i orden :)
Svjv:
filmene er ofte dubbet til (amerikansk) engelsk
dubtitles = undertekster baseret på dubningen, snarere end hvad der blev sagt på originalsproget. Der kan være temmelig stor forskel.

Forfatter:  wigant [ fre aug 17, 2012 9:07 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Takker, så blev jeg lidt klogere :thumb:
Jeg havde luret synkroniseringen. Den bruger man vel hvis man vil undgå undertekster i billedet eller hvad? Ellers kan jeg ikke se nogen grund til at vælge originalsproget fra.

Forfatter:  Buck Rogers [ fre aug 17, 2012 9:25 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Synkroniseringen er vel af mindre interesse for os os danskere, der er vant til undertekster. Men hvis man (som mange amerikanere) ikke kan lide at læse undertekster, er engelsk tale sikkert et must.

Forfatter:  Naiera [ fre aug 17, 2012 13:20 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Buck Rogers skrev:
dubtitles = undertekster baseret på dubningen, snarere end hvad der blev sagt på originalsproget. Der kan være temmelig stor forskel.


Præcis. Jeg har set anime-serier med dubtitles (f.eks. 50 afsnit af Mobile Suit Gundam: Zeta; versionen med rigtige subs fik jeg udskiftet til EFTER jeg havde set det hele :roll: ), men det har aldrig været noget nær så slemt som Laputa. Det er jo egentlig lidt synd for filmene, at jeg skal sidde der og blive irriteret over sådan noget.

Det er ret underligt, at man fra Disneys side gør det på den måde. De fleste engelsktalende ser vel ikke engelsksprogede film med engelske undertekster, og der ér jo også undertekster til hørehæmmede på skiverne! Men det må være fordi de er dumme, og ikke er så vant til at have at gøre med film der taler japansk...

Forfatter:  Naiera [ fre aug 17, 2012 13:26 ]
Titel:  Re: Ghibli på Blu-ray

Buck Rogers skrev:
Synkroniseringen er vel af mindre interesse for os os danskere, der er vant til undertekster. Men hvis man (som mange amerikanere) ikke kan lide at læse undertekster, er engelsk tale sikkert et must.


Nogle (selvfølgelig især englændere og amerikanere) ser bare anime med engelsk tale. Ofte lyder det af helvede til, især når nogle texanere skal udtale japanske navne :lol: Skuespilskvaliteten kan selvfølgelig heller ikke hamle sig op med hvad Disney kan betale for, når en tilfældig serie skal have en dub. Mens markedet for anime-serier er krympet i USA, er det dog også gået tilbage for dubs, og mængden af 'sub-only' udgivelser vi ser i dag, ville have været helt utænkelig for fem år siden. Jeg er tilfreds så længe serierne bare kommer ud med engelske undertekster, til væsentligt lavere priser end i Japan ;)

Side 1 af 15 Alle tider er UTC+02:00
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
https://www.phpbb.com/