Martyrs [2008]
"Martyrs are exceptional people. They survive pain, they survive total deprivation. They bear all the sins of the earth. They give themselves up. They transcend themselves... they are transfigured." Lad mig bare sige det med det samme,
Martyrs er en af de mest fucked-up film jeg nogensinde har set - og nogensinde kommer til at se. Franske Pascal Laugier har skruet en dybt intens film sammen, der virkeligt lever op til den hype der har omgivet den. En film med så grusom en handling, at seeren sidder paralyseret tilbage og undrer sig over hvad pokker man lige blev ramt af. Det er voldsomt ubehageligt, men samtidigt sært dragende, for man vil så gerne finde forklaringen på de ufattelige grusomheder man ser udført på lærredet. Forklaringen får man i det sindssyge klimax der afslutter filmen, og den er så grum at man havde håbet på noget helt andet, men ak nej, sådan skal det ikke være. Vi følger pigen Lucie der som ganske ung undslipper et torturkammer. Som voksen opsøger hun de personer der ødelagde hendes liv, og det ender i en blodrus. Men det er først bagefter at det bizarre starter, for Lucies veninde finder en hemmelig kælder i huset... Og så begynder hendes rejse til helvede på jord. Det er noget af det grummeste der nogensinde er set på film og indbegrebet af ren ondskab. Realismen er (desværre) meget høj, så det kræver sin mand at overvære de bestialske torturscener. Hvis den første halvdel af filmen havde været ligeså stærk som anden halvdel, havde det været et mesterværk. Det er det ikke, men det er forholdsvis tæt på. En stærk film.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021