yesman1 skrev:
Hvor sjovt! Havde jeg heller aldrig set før. Umiskendeligt Godard´sk.
Det, der for alvor gør Godard-fimografien kompliceret (udover de mange bidrag til episodefilm), er jo at han i midt-70erne begynder at lave videoproduktioner, som løber som en slags parallelspor til biograffilmene. Og i enkelte tilfælde er det tilmed svært at skelne det ene fra det andet. ("Numero Deux" er f.eks. påbegyndt som et videoprojekt og siden affilmet til en biograffilm.)
Kunne også være skægt en dag, at se de 2 store dokumentariske TV-serier han lavede i 70erne. Dels den 10 timer lange "Six fois deux" (1976) og dels den 6 timer lange "France tour detour deux enfants" (1978).
Kan iøvrigt godt sige god for Optimums Godard-udgivelser. Specielt den store "Ultimate Collection"-boks (14 disc) er et godt sted at starte, for dem, der gerne vil opbygge en Godard-samling hurtigt. Det er en solid udgivelse, som i enkelte tilfælde (som Martin også nævner) overgår selveste Criterion. Optimums 2 mindre bokse "Vol. 1 & 2" kan erhverves ret billigt, men indeholder IKKE hjørnestenen "Le Mepris" samt de 3 sene "Helas pour Moi", "Eloge de l´Amour" og "Notre Musique", som man således må købe ved siden af.
Segmentet med Anna Karina er faktisk rigtig interessant! Men jeg har læst mig til, at denne youtube version ikke er helt som den version, som er beskrevet i Brodys Godard-bog. Han fortæller, at filmen har tintede billeder, og skifter mellem hhv. blå, rød og gul, når filmens voice-over siger "Couleur européenne", "Couleur soviétique" og "Couleur chinoise"! (Men jeg beklager mig selvfølgelig ikke over youtube-versionen. At der findes både tintede og u-tintede versioner af film, er helt almindeligt (det kender vi også fra stumfilm af Dreyer, Murnau, Hitchcock m.fl.).
Optimums store boks er rigtig billig for tiden: 13 Godard-film i god kvalitet samt en bonusdisk for kun 400 kr. hos amazon.uk! Den skandinaviske 11-disc boks, som jeg har omtalt herover, har også været ret billig, og har kunnet fås for 200 kr. inkl. porto i Sverige. Jeg gav dog selv det dobbelte i sin tid.
En af de film, hvor Godard har lavet en "tilhørende" videodokumentar, er
Sauve qui peut (la vie) (1980) (aka "Slow Motion"). Her har Artificial Eye heldigvis udsendt både spillefilmen og Godards 20 min. lange videodokumentar i deres dvd-udgave.