Jacob P skrev:
Hej Ceejay
Jeg kunne godt tænke mig at du fortalte om HDlyd fra henholdsvis PS3 og 550, er der stor forskel ?
Hej Jacob
Lad mig starte med at sige at PS3'en er en super god Blu-ray-afspiller. Lydmæssigt klarer den alle formater som findes anno 2009.
Det lidt sjove ved dens understøttelse af DTS-HD Master Audio, er at den selv SKAL stå for dekodningen af denne, og ikke kan sende signalet ud i ren bitstrøm. Det lidt ekstra firkantede ved dette, er at for understøttelse af DTS-HD MA, skal alle formater dekodes af PS3'en, med mindre man hele tiden vil ændre opsætningen.
At PS3'en står for dekodningen er der imidlertid ikke noget konkret problem i. Da formaterne dekodes 1:1, og ikke får barbaret noget af, vil det som kommer ud af højttalerne være 100% identisk med det som en receiver med samme understøttelse ville gøre.
Der hvor det falder lidt til jorden er i en 7.1-sammenhæng. For da mange film stadig er i 5.1 eller 6.1 er det lidt en mangel ikke at kunne køre Dolby Pro Logic IIx ovenpå for at få signalet behandlet til 7.1. Dolby PLIIx kigger på signalerne fra sidehøjttalerne krearerer den sidste dimension. Da dette ikke kan lade sig gøre på samme måde på det allerede afkodede signal, valgte jeg en dedikeret afspiller. Jeg finder 7.1 konverteringen utrolig vigtig, da baghøjttalerne i et 5.1-miljø faktisk er sidehøjttalerne i en 7.1-sammenhæng.
Men har man et 5.1 anlæg, så virker PS3 ligeså godt som min Sony BDP-S550.
Skal man ud og have en dedikeret afspiller kan BDP-S550 kraftigt anbefales. Efter utallige forsøg med andre mærker eller modeller, er jeg ikke i tvivl at denne er perfekt. Med mindre man har godt 12.000 kr. til Denons!
Håber dette besvarede dit spørgsmål nok.
Mvh
Christian