Mortenbruun skrev:
- det er også min erfaring, men det kunne jo være der lige poppede et eller andet op når du hørte navnene.... - nogle gange associerer man jo videre, og selvom det egentlig er en helt anden type musik, kan det jo godt indeholde nogle af de samme grundstemninger.
nogle anbefalinger?)
Hvis jeg må have lov til at blande mig (hvilket jeg gør alligevel
), så finder jeg samme grundstemning i
Johann Pachelbels canon i D-dur, og
Tommaso Albinoni Adagio for orgel og strygere i G-mol - det er godt nok nogle værker der kan lægge en dæmper på festlighederne. De rammer mig lige i hjertekulen, og jeg bliver nød til at sætte mig og dyrke melankolien, når jeg høre dem. De er oftes at finde på samme plade, mener jeg...
Apropos
Fauré, så skal det være udgaven fra Harmonia Mundi som Martin allerede har nævnt. Jeg køber praktisk talt aldrig klassisk musik på CD, med med Harmonia Mundi gør jeg en undtagelse. Deres ensemble af fantastiske dirigenter, orkester og solister, der om nogle, kan fortolke Barokmusik, ikke mindst vokalværker af
Bach har overrasket mig - gentagende gange.
Her kan jeg især, især, især, anbefale
Mozarts Requiem med Philippe Herreweghe og
Vivaldis Stabat Mater med contra-tenoren Andreas Scholl, der lyder som englene måtte lyde, hvis man troede på dem
(lyt her:
http://www.youtube.com/watch?v=1W5A-cEG4OQ )
Desværre har Harmonia Mundi mistet ham, EMI havde nok flere dukater ….
Martin, kender du til nogle specifikke hjemmesider hvor man kan undersøge om samlingen skulle består af sjælende perler, eller andet specialiteter?
Mvh
Kristian