DanskHjemmebioForum.dk

En af de ting, jeg godt kan nyde ved LP'er er selvfølgelig deres covers, som via deres størrelse gør, at man meget bedre kan værdsætte evt. flot cover-art. Her har jeg fundet et par Philips-plader med dansk kunst på coveret frem. Først Vilhelm Hammershøi (det farvede "Sequenza"-logo kunne jeg godt undvære. Sequenza var et Philips budget label):




Denne plade med pianisten Claudio Arrau, chilensk legende, og nok blandt det 20 århundredes største klassiske pianister, har et maleri af Wilhelm Marstrand på coveret:

Jeg fortsætter med lidt Mozart-klaverkoncerter. Først en 2-LP med den ungarske pianist Geza Anda, som også selv dirigerede orkestret fra klaverbænken. Han spiller her Mozarts sidtste 4 klaverkoncerter, nr. 24-27 (th. ses en 8-cd boks med alle klaverkoncerterne med Anda):




3 LP'er med pianisten Murray Perahia, som også selv dirigerede:




Alfred Brendel på Philips blev ledsaget af det fine orkester Academy of St. Martin in the Fields og Neville Marriner:




Rudolf Serkin og Claudio Abbado:




En ældre historisk indspilning - også med Rudolf Serkin:




Til sidst ses en 6-LP boks med historiske optagelser fra nogle musik-festivaller, som blev afholdt fra 1950-1952 under cellisten Pablo Casals ledelse. Her er mange fremragende optagelser, bl.a. to Mozart-klaverkoncerter med hhv. Serkin og Dame Myra Hess:

Men nu til noget helt andet, Kraftwerk. Jeg har kun 3 Lp'er og en maxi, men også lidt på cd. I LP'en længst til højre fulgte der forresten en stor plakat med, men den har har jeg desværre ikke mere: den forsvandt under en flytning, hvor den hang på væggen i den gamle lejlighed. Jeg tror, den havnede i en sort affaldsæk under oprydningen



Jeg har også uploadet en række billeder af Kraftwerks cd+dvd "laptop" her:
http://www.dbhome.dk/faroe/kraftwerk.htm

Jeg følger op med lidt ægte Krautrock - her med en af de første plader i genren, Tangerine Dreams debutalbum Electronic Meditation (1970) (herunder til venstre. Til højre ses et live bootleg-album, Staatsgrenze West):




Tangerine Dream var på dette tidspunkt en trio bestående af Edgar Froese, Klaus Schulze og Conrad Schnitzler. Froese var inspireret af komponister som Varese og John Cage, mens både Schulze og Schnitzler havde studeret hos store moderne komponister (Ligeti og Stockhausen). De spillede avantgarde-musik, og "instrumentationen" på debutalbummet bestod bl.a. af glasskår, metalstænger, pisk og brændende pergament! Musikken på debutalbummet er nok også inspireret af tidlig Pink Floyd (PF's mere avancerede numre som fx Interstellar Overdrive).

Efter det besynderlige debut-album fik gruppen ny besætning, og musikken blev så småt mere elektronisk og populær. Deres album Phaedra (1974) opnåede nærmest hit-status! Senere igen - fra 80'erne og frem - er musikken, som jeg opfatter den, blevet ligegyldig muzak. Her nogle plader fra 70'erne:




Edgar Froese, stifter og frontfigur i gruppen, har også lavet lidt på egen hånd. Her er hans debutalbum Aqua (1974), som er bemærkelsesværdigt ved at være et af de første albums indspillet med såkaldt kunsthovedstereofoni ("Special sounds with the artificial head system (Kunstkopf) by Gunther Brunschen"):

Hvis ikke du kender Sergius Golowin - Lord Krishna Von Goloka-albummet, så anbefaler jeg på det kraftigste!
Det er en mere svævende/ambient udgave af kraut bl.a. med syret fløjtespil, østerlandske undertoner og så Sergius Golowin, som nærmest messer på tysk - i starten synes man måske at stemmen er et forstyrrende element og bryder ind i den fantastiske musik, men når man har lyttet mange gange til albummet, så glæder man sig nærmest til den affekterede tyske messe... - albummet er fra 1973 og Klaus Schulze har mere end én finger med i musikken ( - hans eget Irrlicht-album er også ret fantastisk).


Her er hvad All Music Guide skriver om albummet:

"The term Krautrock gets bandied about pretty loosely, and it has been used on more than one occasion to describe this 1973 effort by the little-known Sergius Golowin. Looking at its vintage and its cast of players, it's easy to see how it earned that label: members of the band had recorded with such legendary Krautrock ensembles as Tangerine Dream, Ash Ra Tempel, the Cosmic Jokers, and Wallenstein. Nevertheless, Lord Krishna von Goloka is probably a little too ambient to qualify as rock of any kind. It is, however, a pretty tripped-out affair, and one that is likely to satisfy fans of early-'70s kosmiche rock.

The album is divided into three long tracks, but it would be wrong-headed to discuss these as individual "songs." Rather, the three pieces exist as atmospheric soundscapes, each sharing similar terrain. Folk, classical, and Eastern elements bump headlong into more psychedelic components, provided largely by Schulze who contributes everything from electric and acoustic guitar to organ, Mellotron, percussion, drums, and electronics.

Throughout the proceedings, Golowin serves as a sort of German Timothy Leary, gentling imparting his wisdom on all things mystical. He speaks, whispers, and sighs, but never sings. In short, it's all laid on a bit thickly. Fortunately, the genuinely intense musical performances cancel out the more indulgent moments, ensuring that the album never devolves into period camp.

Probably not the best place to start a collection of German psych-rock, this album nonetheless makes a nice addendum to collections featuring the likes of Ash Ra Tempel, Amon Düül II, Popol Vuh, and other likeminded bands of the era."

Jeg kender ikke Sergius Golowin, men jeg skriver albummet på ønskelisten. Det lyder spændende; tak for tippet

Klaus Schulzes debutalbum Irrlicht (1972) har jeg dog - her i et genoptryk på plademærket Brain ca. 1980 (udkom oprindelig på Ohr):




Og så vil jeg lige vise endnu et eksempel på, hvorfor LP'er er så lækre. På Klaus Schulzes dobbelt-LP "X" (1978) - i hvert fald på et af de tidlig oplag - fulgte der et 16 siders hæfte med fyldt med billeder samt en kopi af et håndskrevet partitur til en af pladens kompositioner! Det ville være umuligt at lave noget så lækkert i cd'ernes lille grafiske format:

Klaus Schulze spillede tidligt i karrieren i mange forskellige grupper og konstellationer (fx Ash Ra Tempel, Stomu Yamashta). Men jeg er nødt til også at nævne LP'en Tonwelle (1981) udsendt under kunstnernavnet Richard Wahnfried. Her spiller han bl.a. sammen med ex-Santana-trommeslageren Mike Shrieve, Ash Ra Tempel-guitaristen Manuel Göttshing og sangeren Arthur Brown. Det er en suveræn plade - en af de bedste af sin slags. Musikken er meget guitardomineret - både akustisk og elektrisk - tilsat suveræn percussion og lidt af Schulzes elektronik. Et stort mysterium, som omgiver pladen, er, at en unavngiven guitarist (ud over Göttsching) siges at medvirke. Han hævdes at være en verdensstjerne, men hans navn må ikke nævnes - sikkert fordi han har kontrakt med et andet pladeselskab.

Rent teknisk er pladen også suveræn, udsendt som en 45 rpm LP på Schulzes eget selskab Innovative Communications. Jeg tror, der kom 3 plader under navnet Richard Wahnfried - jeg har hørt alle 3, men Tonwelle er i særklasse den bedste:

Jeg har en del soloplader med Conrad Schnitzler. De fleste er udgivet på privat selskab i meget små oplag - et par af dem kun i 500 stk.! De er selvsagt ekstremt sjældne. Nogle af pladerne er helt unikke ved også at indeholde andre ting, såsom avisartikler, diagrammer over den anvendte instrumentale opstilling eller kunst (nederste billede):

Conrad Schnitzler dannede efter sin korte medvirken på Tangerine Dreams debut-album gruppen Kluster med Dieter Moebius og Hans-Joachim Roedelius. De nåede at indspille to albums i 1970:




De to Kluster-albums er lige som Schnitzlers solomusik temmelig heftig avantgardemusik. Side et på begge albums består af lange "Krautrock"-instrumentalsekvenser (op til 24 min.), mens der på side to er oplæsning af moderne tysk litteratur hen over lignende instrumentalmusik! Efter disse to albums forlod Schnitzler gruppen, som fortsatte som duo under navnet Cluster. Clusters musik blev gradvis mere simpel, men på denne første plade under det nye navn (fra 1971) er den dog stadig ret avanceret. Cluster indspillede senere plader med Brian Eno, og de to musikere Moebius og Roedelius har også indspillet plader med Michael Rother fra Neu.




Dieter Moebius fra Cluster har også indspillet lidt under eget navn:




Roedelius har indspillet ret mange soloplader. Det er oftest meget simpel instrumentalmusik, som af og til kan minde om Satie eller om noget af Enos ambient music. Nogle steder hos Roedelius minder musikken om Brian Enos nummer By This River.

Spændende - har du en personlig kraut top5/10??

Jeg har ikke nogen Kraut-topliste, men ville nok vælge Cans Tago Mago (1971) som nummer et! Jeg har desværre ikke noget Can på vinyl, ej heller Neu eller Faust, men dog lidt på cd.

LP'en til venstre er trompetisten Jon Hassel. Det har intet med Krautrock at gøre, men Brian Eno medvirker. Det er ambient musik med konkrete lyde optaget fra naturen og underlige lyde fra Hassels trompet. Pladen til højre er en 10" EP med Angelika Maisch, som jeg intet kender til. Hun spiller små klaverværker af Satie tilsat digte, som reciteres hen over musikken. Lidt specielt. 10" formatet er ikke så udbredt, men altid dejligt...




Med Popol Vuh slutter mine Krautrock-billeder. Popul Vuh har i øvrigt leveret musik til mange af Herzogs film inkl. de store: Aguirre, Fitzcarraldo og Nosferatu. Dette album, In den Gärten Pharaos (1971 el. 72), er kosmisk musik med en pulserende percussion på side 1. Ganske fint, og meget nemmere at lytte til end mange af de andre afbildede albums i tråden! Det er et gatefold-album:

Lad mig bare afslutningsvis vise nogle soundtracks i samme rille - først Tangerine Dreams Sorcerer (en William Friedkin-genindspilning af Cluzots Wages of Fear):




Kamikaze 1989 er Edgar Froeses soundtrack til en tysk film af samme navn (med Fassbinder i sin sidste rolle). Der står ganske vist "A Rainer Werner Fassbinder Film" på coveret, men det bør understreges, at filmen ikke er af ham, men af Wolf Gremm, som der også står. RWF er kun skuespiller i filmen. Jeg har forresten omtalt filmen ganske kort her på dahf for 3 år siden:




Til sidst to Klaus Schulze-soundtracks, Angst (Østrig, 1983) og Body Love (1977) (sidstnævnte er soundtrack til en pornofilm!):

Her er nogle flere soundtracks eller film-relaterede vinyludgivelser - inkl. en "hadegave" (Fame). Vi bevæger os efterhånden over i noget lidt mere mainstream-orienteret musik:

Tilbage på side 1 i tråden nævnte jeg, at jeg har haft en stor Depeche Mode-samling. LP'en herunder er endnu et levn fra den samling. Det er en forholdsvis sjælden soundtrack-LP fra filmen Modern Girls (1986). Det interessante for DM-samlere er nummeret But Not Tonight, som på denne LP er remixet af Robert Margouleff - en gammel synthesizer-guru, som i sin tid var med i en eksperimenterende duo kaldet Tonto's Expanding Head Band. Dette remix er aldrig udsendt officielt på cd i nogen form. Selve soundtracket er følgelig heller aldrig udsendt på cd.

Men det bedste nummer på pladen er nok Some Candy Talking med Jesus and Mary Chain, men det er ikke sjældent, da det er udgivet i mange andre sammenhænge.

Selve filmen er i øvrigt ikke så god for nu at sige det pænt! Det er en ret typisk 80'er ungdomsfilm hvor Cynthia Gibb, Virginia Madsen og Daphne Zuniga spiller tre chicks på jagt i Los Angeles efter popstjernen Bruno-X. Filmen er aldrig udsendt på dvd, men jeg har den på vhs (til højre på billedet).

Har aldrig hørt om filmen eller musiken fra DM til den. cool.

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild