DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 21:27

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 102 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 57 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons jan 09, 2008 21:51 
Hvem havde for ti år siden troet, at vinyl-skiver skulle få en renæssance? Ingen! Men eftersom de nu er på vej frem igen, vil jeg vise nogle få billeder af min gamle samlig og skrive lidt historie om dem.

Direkte skårne skiver ('Direct cut')
Lige siden grammofonpladen blev opfundet, har man forsøgt at forbedre mediet på alle tænkelige måder. Omkring midten af 70'erne eller måske i slutningen af årtiet nåede man frem til den ultimative løsning: Direkte skårne plader! Ved at skære pladerne under selve indspilningsprocessen, kunne man springe et par meget forringende led over, herunder båndoptageren, som var det svageste led i kæden. Ved at undgå kompression, transformere, multi-track-bånd og downmix til masterbånd i signalvejen kunne man opnå ufattelig høj dynamik på disse direkte skårne plader.

Der var selvfølgelig ulemper. Teknikken kunne nemlig kun bruges til direkte 'live'-indspilninger; pladen (matricen tror jeg det hedder) blev nemlig skåret live, mens musikken blev spillet. Det betød også, at det ikke var muligt at redigere i optagelsen. En hel pladeside måtte nødvendigvis indspilles i ét stræk uden afbrydelser. Det var heller ikke muligt at genudgive musikken, da den kun var lavet i et begrænset oplag, og da der ikke eksisterede båndoptagelser af den. Når først pressematricen var slidt ned, var det ikke muligt at presse flere vinylplader!

Det helt store problem var dog selve musikken. De fleste mennesker hører jo musik for musikkens skyld. Med direct cut-teknikken var det kun muligt at udgive musik, som blev skabt i nuet, og det var sandt at sige ikke altid, at den musik var så vellykket. Men med hensyn til lydkvalitet (især hvad dynamik angår) kommer vi aldrig til at høre noget bedre på vinyl. Direct cut-teknikken havde sin korte storhedstid sidst i 70'erne, hvor flere små og uafhængige selskaber konkurrerede om markedet, men med indførslen af PCM og digitale båndoptagere, samt cd-standarden få år senere, døde denne niche-produktion.

Min bedste direkte skårne plade er en Wagner-plade fra 1978 udsendt af Sheffield Lab, som nok var det førende selskab indenfor denne teknologi. Og hvilken plade! Der er tale om en super-indspilning med ufattelig dynamik. Orkestret - Los Angeles Philharmonic - er et verdensklasseorkester og dirigenten Erich Leinsdorf en veteran med hundredevis af fine indspilninger på bagen. Det er fantastisk - ikke mindst Valkyrieridtet kendt fra helikopterangrebet i Acopolypse Now.

Pladen ser tam ud, but don't judge a book by its cover!

Billede

Billede


Top
   
Indlæg: fre jan 11, 2008 17:42 
Jeg havde helt glemt, at jeg faktisk har et par andre direkte skårne plader. Men da jeg pga. deres uerstattelighed ikke spiller dem så tit, var de gemt væk andetsteds.

Det lille engelse pladeselskab Nimbus eksperimenterede også sidst i 70'erne med Direct cut eller Direct-to-disc-teknologien. De udgav bl.a. alle Beethovens 32 klaversonater og Diabelli-variationer. De blev spillet af pianisten Bernard Roberts på et Steinway koncertflygel i Nimbus' studie. På den tekniske side kunne man nøjes med Neumann mikrofoner, et Neumann skærehovede og et rør-effekttrin til at drive skærehovedet! Takket være direct-to-disc-teknologien, som de kaldte den, undgik man båndoptagelser, mulitrack-tape, komplicerede mixninger og elektroniske behandlinger af signalet (såsom støjreduktion, rumklang, kompression osv.). Ren og krystalklar lyd var målet, og det lykkedes.

Billede
En Beethoven-boks med 4 direkte skårne LP'er fra 1978 (tv) og Diabelli-variation fra 1980 (th.)

Nimbus eksperimenterede meget med nye teknikker, bl.a. også med rumklang, 45 rpm-indspilninger og PCM-optagelser. Og denne interresse for ny teknologi betød sjovt nok, at Nimbus få år senere byggede Europas første fabrik til CD-fremstilling!

En lille sjov ting: Den ene af Beethoven-sonaterne fra Bernhard Roberts' sessions, Sonate 29, indspillede Nimbus simultant på 3 forskellige måder:
1) Som direkte skåret skive, som anført herover
2) Som traditionel analog båndoptagelse, men masteret og skåret som såkaldt S.A.M. (Super Analogue Master) plade m. 45 rpm hastighed, hvilket skulle give bedre lydkvalitet
3) Som digital PCM-optagelse, remasteret digitalt og skåret som traditionel LP (33 rpm).

Disse 3 forskellige optagelser blev udsendt i en samlet 3 LP-boks for audiophile feinschmeckere, som så kunne gå hjem og lave sine egne lyttetests og finde ud af, hvordan de forskellige nye teknologier klarede sig indbyrdes!


Top
   
Indlæg: fre jan 11, 2008 21:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man maj 17, 2004 19:38
Indlæg: 1500
Geografisk sted: Slagelse
martin-faroe skrev:
Min bedste direkte skårne plade er en Wagner-plade fra 1978 udsendt af Sheffield Lab, som nok var det førende selskab indenfor denne teknologi. Og hvilken plade! Der er tale om en super-indspilning med ufattelig dynamik. Orkestret - Los Angeles Philharmonic - er et verdensklasseorkester og dirigenten Erich Leinsdorf en veteran med hundredevis af fine indspilninger på bagen. Det er fantastisk - ikke mindst Valkyrieridtet kendt fra helikopterangrebet i Acopolypse Now.




Hvad søren, den plade har jeg også!
For mange år siden købte jeg en samling lp'er med klassisk musik, hvor den var iblandt. Men da jeg allerede havde hele RINGEN fra DG med Von Karajan - som jeg hørte rigtig meget den gang, det var vist før at jeg fik børn ;) - og jeg savnede Valkyrernes "Ho-jo-to-ho!" på pladen, så røg den blot ind på hylden, uden videre. Måske skulle jeg prøve at finde den frem igen?

I øvrigt, fin lille tråd du har startet op her. Har du nogle interessante indspillinger med Glenn Gould som du vil dele med os andre?

_________________
"Free Truman!"


Top
   
Indlæg: fre jan 11, 2008 22:51 
Offline

Tilmeldt: man jul 18, 2005 16:23
Indlæg: 1420
Suk, DAHF koster mange penge...! :( Nu er jeg jo blevet hooked på at skulle have noget vinyl ind i det lille hjem, og søger derfor en fornuftig førstegangs-afspiller.

Kan I anbefale en? Jeg har en absolut øvre grænse ved 1.500 - derfor også underforstået; Den må meget gerne være brugt ;)


Top
   
Indlæg: fre jan 11, 2008 23:53 
Gerhardt skrev:
Suk, DAHF koster mange penge...! :( Nu er jeg jo blevet hooked på at skulle have noget vinyl ind i det lille hjem, og søger derfor en fornuftig førstegangs-afspiller.

Kan I anbefale en? Jeg har en absolut øvre grænse ved 1.500 - derfor også underforstået; Den må meget gerne være brugt ;)

Jeg følger desværre ikke så meget med på hardware-siden. Min Rega Planar 3 er købt for ca. 6 år siden, tror jeg, og jeg har ikke fulgt med på den front siden dengang. Desuden har jeg en 25 år gammel Luxman, som spiller aldeles fortrinligt og er mit normale førstevalg.

Men vær opmærksom på, at din nuværende forstærker/receiver skal have indgang til pladespilleren (Phonoindgang/RIAA). Ellers kan en ekstra forforstærker blive nødvendig. Nogle pladespillere har dog denne forforstærker indbygget.

Kristian skrev:
Hvad søren, den plade har jeg også!
For mange år siden købte jeg en samling lp'er med klassisk musik, hvor den
var iblandt. Men da jeg allerede havde hele RINGEN fra DG med Von
Karajan - som jeg hørte rigtig meget den gang, det var vist før at jeg
fik børn ;) - og jeg savnede Valkyrernes "Ho-jo-to-ho!" på pladen, så
røg den blot ind på hylden, uden videre. Måske skulle jeg prøve at
finde den frem igen?

I øvrigt, fin lille tråd du har startet op
her. Har du nogle interessante indspillinger med Glenn Gould som du vil
dele med os andre?


Tillyke med Sheffiled Lab-pladen. Den er altså et monster! Men den komplette Ring er selvfølgelig at foretrække, når vi taler musikalsk nydelse. Jeg har lidt med Glenn Gould på vinyl, vel en halv snes LP'er, ikke de store sjældenheder: mest Bach (Toccattaer og Partitaer, Engelske og Franske Suiter), samt en boks med 20. århundrede musik (Prokofiev, Schönberg, Scriabin etc.). Desuden et par LP'er med transcriptioner (Wagner, Beethoven). Jeg har også en del på cd, fx Goldberg-variationerne, som naturligvis er et must-have (både den gamle og den nye indspilning). Billeder kommer ved lejlighed...


Top
   
Indlæg: tirs jan 15, 2008 15:16 
Lad mig afslutte historien om det lille britiske pladeselskab Nimbus med yderligere et par billeder. Et af deres eksperimenter i bestræbelsen på den bedste vinyllyd var at lave LP'er m. 45 rpm hastighed - såkaldte "Super Analogue Masters". 45 Rpm skulle give større frekvensområde og generelt bedre lyd. Nimbus var i øvrigt ikke det eneste selskab, der prøvede dette; mange små uafhængige selskaber var med på 45 rpm-bølgen omkring 1980.

Det skal også med, at det lykkedes Nimbus at få helt op til 29 min. musik på en pladeside med 45 rpm hastighed! Nu er det i sig selv ikke nogen fordel mht. lydkvalitet, at man kan opnå lange spilletider, da kortere spilletider alt andet lige giver bedre lyd. Men at man kunne indspille næsten en halv time på en pladeside var vigtigt i forbindelse med klassisk musik, da satserne ofte kunne være ret lange, og da man helst ville undgå at dele musikken midt i en sats.

Billede
Mussurgskys udstillingsbilleder - her i Mussorgskys originaludgave for klaver (Ravels orkesterudgave er nok bedre kendt blandt hi-fi folket). Pianisten Shura Cherkassky var en forholdsvis stor kanon; klart den største klassiske kunstner, som indspillede for Nimbus.


Nimbus udgav ikke kun nyindspillet klassisk musik, de lavede også remasters af eksisterende musik, også gerne af musik fra andre genrer. Her er fx en 4-lp box med Tangerine Dream med luksuslyd og flot kæmpestor booklet:

Billede

Billede

Nimbus lavede også en remastered udgave Af Beatles' Sgt. Pepper. Det er en plade som plejer at gå for omkring 10.000 kr. på eBay! Den er desværre ikke i min samling...


Top
   
Indlæg: ons jan 16, 2008 10:02 
Når nu vi snakker om Sgt. Pepper, kan jeg nævne, at også det amerikanske selskab Mobile Fidelidty udsendte den på vinyl. Mobile Fidelity var et af de mange audiophile vinyl-selskaber, der eksisterede omkring 1980. Deres specialitet var at genudgive Rock-historiske klassikere i supervinyl-presninger. De brugte efter sigende altid originale masterbånd - ikke kopier - for at opnå bedst mulig lydkvalitet. Pladerne blev udsendt i et begrænset oplag. De havde et ret spændende katalog med fx Pink Floyds Dark Side of the Moon og mange Beatles albums:

Billede
Mobile Fidelity udsendte Sgt. Pepper to gange. Her er den seneste knap så sjældne udgave fra ca. 1985

Billede
En af fornøjelserne med LP'er er disse store dejlige gatefold-covers!

Da cd'en for alvor slog igennem midt i 80'erne, begyndte Mobile Fidelity også at lave luksus cd-udgaver af albums som Dark Side of the Moon. De fik dog aldrig udsendt Beatles på cd, selv om der findes en del bootleg cd'er som foregiver at være Mobile Fidelity-udgivelser.

Mobile Fidelity albums har generelt superflot lyd - bedre end standardudgaverne af de samme albums - men prismæssigt er de ret dyre. Brugtprisen kan variere - alt efter stand - fra 150 kr. til et par tusinde - afhængig af hvilket album og udgave, der er tale om.


Top
   
Indlæg: ons jan 16, 2008 22:08 
En af de lækre ting ved LP'er er de meget store vedlagte booklets, plakater og billeder, der nogle gange følger med. Kunne man forestille sig en CD-udgivelse ledsaget af en 60 x 90 cm plakat som ved dette White Album?

Billede
Tysk nummeret udgave af White Album (dog ikke specielt sjælden). Der medfulgte også 4 store farvefotos af de 4 Beatlesmedlemmer - trykt på luksuspapir.


Top
   
Indlæg: tors jan 17, 2008 11:05 
Diverse rockplader:

Billede
Triple-albummet Sandinista! fra The Clash. Punck-rock tilsat alle genrer fra reggae til blues!


Billede
Blandede rock-bolcher

Billede
Lidt blød rock fra den anden side af Atlanten (hhv. Usa/Canada)

Billede
Et par Led Zeppelin-skiver


Senest rettet af martin-faroe fre mar 21, 2008 9:58, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre jan 18, 2008 12:06 
Lidt Pink Floyd:

Billede


Top
   
Indlæg: lør jan 19, 2008 14:42 
Lidt 80'er musik:

Billede

I baggrunden ses deres 8-cd boks med de 8 officielle albums. Og jeg må i den forbindelse tilstå, at trods alle fortræffelighederne ved vinylplader, er cd'er ofte mere praktiske: Man kan spille dem i bilen, på ferie og på sin pc. Desuden er det noget nemmere at rippe musikken fra cd'er og overføre den til ipod, mp3-afspiller osv. Det sker derfor ofte - som her - at jeg køber cd'er, jeg i forvejen har på vinyl.


Top
   
Indlæg: søn jan 20, 2008 18:51 
De sørgelige rester af vinylsektionen af DM-samlingen. Some Bizarre Album th. i forgrunden er sjældent (og en perle), men for det meste er der tale om "leftovers" ingen har villet købe:
Billede

Jeg regner med af have solgt omkring 350 DM-plader fra samlingen siden ca. år 2000. At jeg har solgt disse skyldes dels, at de har været let omsættelige (mange DM-samlere herhjemme og i udlandet), og at jeg ikke lytter så meget til dem. Men selv om salget af DM-samlingen har været med til at finansiere min filmsamling, kan jeg i dag godt ærgre mig over at have skilt mig af med de mange lækre japanske pres på supervinyl som dette fra Warner/Pioneer:

Billede


Top
   
Indlæg: tirs jan 22, 2008 17:31 
Nu jeg er ved japanske pres: Disse er ofte langt bedre end de europæiske eller nordamerikanske pres. Denne japanske Yes-plade fra 1983 lyder fænomenalt, især nummeret Changes er imponerende: Bas, trommer og percussion river og flår i højttalerne! Musikken er blid og harmløs pop-rock musik, som ikke er lavet til at vare evigt; musik som ligger fjernt fra den pompøse symfonisk rock, som gruppen leverede i 70'erne.

Billede


Top
   
Indlæg: tirs jan 22, 2008 17:41 
Men nu til noget helt andet, operadivaen Maria Callas, som døde for godt 30 år siden, og som derfor er blevet fejret ved en række mindeudsendelser på tv for nylig, bl.a. DR2's temalørdag. Her er 3 sublime operaer med hende, bl.a. Puccinis Tosca i en mono(!)-indspilning fra 1953, som nu 55 år og 100 indspilninger senere stadig ikke er overgået i kunstnerisk kvalitet!

I baggrunden til højre ses en boks med 70 cd-er med alle hendes studio-indspilninger for EMI (1949-1969): 26 komplette operaer inkl. de 3, som er vist som LP'er, og meget meget mere!

Billede


Top
   
Indlæg: ons jan 23, 2008 18:00 
Her er et par plader med kvinden i min avatar - den argentinske pianist Martha Argerich. Hun er vel en af de mest værdsatte og elskede af de nulevende klassiske pianister, men hun har desværre trukket sig væk fra alt koncertspil i lange perioder af sin karriere. Selv om hun er en af de teknisk mest overlegne pianister, siges det, at hun aldrig øver! Jeg er ret vild med hendes temperentsfulde og lidenskabelige spil. I baggrunden ses nogle cd-udgivelser:

Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 102 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 57 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team