DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors maj 23, 2024 8:03

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 293 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 620 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors nov 12, 2009 11:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Luis Buñuel har forresten også lavet stumfilm. Den andalusiske hund er jo en af de mest berømte af slagsen. Den har jeg i en udgave fra Bfi (med L'âge d'or, 1930):
Billede

Billede


Buñuel er selvfølgelig fra Spanien, men hans første to film, Un chien andalou (1929) og L'âge d'or (1930) var franske. Fra 1947-1965 lavede han omkring 20 mexicanske film, og enkelte spanske, franske, og sågar også en enkelt engelsksproget co-produceret med USA. Mod slutningen af karrieren (ca. 1964-1977) lavede Buñuel især franske eller fransksprogede film. 6 stk. blev det til, bl.a. Belle de jour (1967) og Le charme discret de la bourgeoisie (1972).

Her er mine øvrige Buñuel-udgivelser (ikke alle film er franske): Optimums Buñuel-box, The Exterminating Angel i en fin australsk udgave fra Madman samt Viridiana i Criterions udgave:
Billede


Optimum-boksen indeholder alle Buñuels sene fransk-sprogede film, samt Tristana (spansk-sproget) og The Young One (engelsk-sproget):
Billede


Går man virkelig op i Luis Buñuel, vil man måske ønske sig Criterions udgivelser (de har udgivet 8 Buñuel-film), som generelt er rigere udstyret end Optimum-udgaverne mht. ekstramateriale. Af de Buñuel-film, som er udgivet af Criterion, er det kun Simon of the Desert, jeg ikke allerede har, men den vil jeg selvfølgelig gerne eje.

Er man til Blu-ray, vil man sikkert også gerne eje Belle de Jour, som er udgivet på BD af Studio Canal.

I øvrigt har jeg ikke noget overblik over udgivelser af Buñuels Mexico-film, hvoraf mange er ret sjældne. Jeg ved dog, at der findes en ret ny tysk 5-disc box med nogle af Luis Buñuels Mexico-film (ASIN: B001TH2330). Den skulle være rigtig god, men desværre kun med tyske tekster (spansk originallyd). Boksen indeholder også en booklet med fyldigt uddrag fra Buñuels selvbiografi om hans mexicanske periode (tysk tekst, selvfølgelig).


Top
   
Indlæg: tors nov 12, 2009 13:13 
Offline

Tilmeldt: tirs okt 06, 2009 0:52
Indlæg: 28
Kære Martin!

Fremragende tråd! Keep it going!
Kan da lige indskyde, i forlængelse af både Renoir og stumfilmene, at jeg er ejer af en Renoir-boks (udgivet i 2003 af det franske label Opening) indeholdende 4 film (2 stumfilm og 2 talefilm):
CATHERINE fra 1924 (Renoirs debutfilm co-instrueret med Albert Dieudonne), TIRE-AU-FLANC fra 1928 (komedie med Michel Simon), LA CHIENNE fra 1931 (senere "genindspillet" af Fritz Lang som Scarlet Street) samt kortfilmen ON PURGE BEBE (1931).
Ingen af titlerne findes mig bekendt i andre udgaver og boksen er udgået, men kan måske findes på Marketplace.

Glæder mig iøvrigt til du når til Godard. Har nok et par spørgsmål til den tid.


Top
   
Indlæg: tors nov 12, 2009 14:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Den Renoir-boks har helt undgået min opmærksomhed, men ser interessant ud (det må være denne). Dog lidt dyr.

Mht. Renoir kunne jeg også godt tænke mig, at La nuit du carrefour (1932) blev udgivet på dvd. I Chabrols film Merci pour le chocolat (2000) er der en scene, hvor Isabelle Huppert lejer La nuit du carrefour samt Fritz Lang-filmen Secret Beyond the Door... (1948) på vhs til sin søn. Disse film har angivelig en tematisk betydning i Merci pour le chocolat, så jeg har ledt efter dem lige siden jeg så Chabrols film på Natfilmfestivalen (i 2001, tror jeg det var)...

Godard er et omfattende projekt, men jeg vil gerne tage fat på ham i morgen eller evt. i løbet af weekenden!


Top
   
Indlæg: tors nov 12, 2009 23:03 
Offline

Tilmeldt: tirs okt 06, 2009 0:52
Indlæg: 28
Interessant!
Har aldrig fået set "Merci pour le chocolat", selvom jeg har set en del Chabrol (endnu et omfattende projekt at tage fat på iøvrigt).

Ville også frygtelig gerne se "La nuit de Carrefour", som jo, så vidt jeg ved, er den første filmatisering nogensinde af en Maigret-roman af Simenon. Mener også at kunne huske, at filmen er ufuldstændig, eftersom en spole er gået tabt.

Til gengæld har jeg Langs "Secret Beyond the Door" i en ganske udmærket udgave fra franske Wild Side Video med titlen "Le Secret derriere la Porte", der stadig er i handel. Hører så afgjort til blandt de bedste af Langs amerikanske film. Findes endvidere i en boks fra samme label, der også indeholder "House by the River" samt de 2 sene tyskproducerede "indiske" film "Der Tiger von Eschnapur" og "Das Indische Grabmal".

Det var et lille sidespring fra det franske.
Glæder mig til Jean-Luc.


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 9:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Jeg var ikke klar over, at La nuit de Carrefour var ufuldendt, eller ukomplet, men det forklarer måske dens sjældenhed på videomarkedet. Ja, Chabrol bliver også et stort pojekt at kaste sig ud i. Både han og Godard har jo været ekstremt produktive, men Chabrols filmografi er trods alt lidt mere overskuelig. Godards filmografi er utrolig kompleks! Jeg vender tilbage til Jean-Luc i aften...

Fritz Langs film henter jeg helt sikkert hjem, næste gang der skal bestilles fra amazon.fr! Tak for at gøre opmærksom på den udgivelse :thumb:


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 16:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
At gennemgå Jean-Luc Godard-samlingen og hvad der findes på dvd, bliver en lang affære. Der findes enormt meget udgivet i forskellige regioner (sågar Asien, Australien), og jeg ejer kun en brøkdel. På grund af omfanget skøjter jeg måske hurtigt hen over enkelte detaljer, men jeg håber, I stiller supplerende spørgsmål, hvis I sidder inde med sådanne (evt. vedr. specifikationer, bonus eller kvalitet af dvd'erne)! I må også meget gerne supplere med jeres kendskab til øvrige Godard-udgivelser!

Jeg starter med mine Criterion-udgivelser:
Billede

Generelt er Criterions udgivelser de bedste på markedet (Breathless er formidabel!), men Alphaville er at foretrække i Studio Canal-udgaven eller Optimums udgave (R2UK), og Contempt ("Le mépris") er selvfølgelig bedre på Blu-ray (Studio Canal), selv om Criterions dvd har et unikt kommentarspor. Ud over de 6 afbildede Criterion-udgivelser har de også udgivet 2 or 3 Things I Know About Her, Made in U.S.A., A Woman Is a Woman og Pierrot le fou - sidstnævnte også på Blu-ray (Blu-ray gennemgås længere nede i indlæget).


Fra Masters of Cinema har jeg deres hidtil eneste Godard-udgivelse Une femme mariée med en sublim 80 siders booklet:
Billede

Det lidt irriterende ved den udgivelse er, at MoC også udsender Une femme mariée på Blu-ray, så vi, der allerede har investeret i dvd'en, må til pengepungen en gang til! Men det er en flot udgivelse...


En af grundpillerne i samlingen er den skandinaviske 11-disc boks fra Studio Canal/Universal Nordic:
Billede

Der er 10 film og en bonusdisk i den skandinaviske boks. Kvaliteten er fin, og nogle af filmene ledsages af udmærket ekstramateriale. Et godt alternativ til denne boks er de britiske Godard-bokse fra Optimum (Vol. 1, vol. 2 eller Ultimate 14-disc Collection). Kvaliteten er stort set den samme på den skandinaviske boks og Optimums udgaver, og bonusmaterialet er også det samme. Den eneste forskel er tekstningen; der er flere tekstoptions i den skandinaviske boks, mens nogle af filmene hos Optimum har 'burnt-in subs'. Der er i øvrigt danske tekster på 5 af filmene i den skandinaviske boks.


De følgende 3 film er fra Optimum (de er ikke inkluderet i den skandinaviske Godard-boks, men findes i Optimums britiske bokse):
Billede

Éloge de l'amour (2001) og Notre musique (2004) er netop også udsendt i Frankrig i en samlet 2-disc udgave af Cahiers du cinema (med engelske tekster) (link).


Jeg har to australske Godard-udgivelser fra Madmans Director's Suite-serie:
Billede

Vivre sa vie-dvd'en er absolut den bedste udgivelse af den film på markedet (se evt. anmeldelse på min hjemmeside), men filmen er muligvis en stærk kandidat til en fremtidig Criterion-udgivelse, så jeg ved ikke, om jeg vil anbefale et dyrt australsk køb. 2 or 3 Things I Know About Her er også en fornem udgivelse med booklet og kommentarspor af Adrian Martin, men den er slet ikke essentiel længere, da Criterion nu også har udgivet filmen (inkl. Adrian Martins australske kommentarspor)! I Madmans "Director's Suite"-serie kan man også få Masculin féminin, La Chinoise, Une Femme Mariée og Le Gai Savoir - alle med unikke kommentarspor - samt antologifilmen Paris vu par, som også kommer i R2UK i næste måned.


To britiske dvd'er fra Artificial Eye, Week End (1967) og Sauve qui peut (la vie) (1980) (aka "Slow Motion"):
Billede


Her er nogle oversøiske udgivelser, Les carabiniers (1963) fra Wellspring, Le gai savoir (1969) fra Koch Lorber, Soigne ta droite (1987) fra Facets og endelig to Hail Mary-dvd'er ("Je vous salue, Marie", 1985) fra hhv. New yorker (R1) og Umbrella (R2, R4):
Billede

Le gai savoir findes også i en australsk udgave fra Madman med kommentarspor af den glimrende Adrian Martin (jeg har dog ikke denne udgave, og kender ikke kvaliteten af netop dette kommentarspor, men han plejer at være fremragende). Med hensyn til mine to Hail Mary-dvd'er har den australske udgivelse bedre billede (men gule undertekster), mens den amerikanske dvd fra New Yorker har mere bonus. Australske udgivelser er normalt dyre at anskaffe, men denne australske Hail Mary kan netop nu fås hos DVDCity for 79,95 kr.!


Tre europæiske udgivelser:
Billede

Bande à part (1964) fra Bfi er ikke bedre end Criterions udgave (se indlæggets første billede), men har dog et unikt kommentarspor. King Lear (1987) er en italiensk udgivelse fra MGM; verdens første officielle dvd-udgivelse af filmen! Den er desværre i forkert aspect ratio, men heldigvis med både engelsk originallydspor og supplerende engelske tekster. Den sidste udgivelse på billedet er en hardback bog med indlagt dvd med fire kortfilm. Filmene har engelske tekster, og bogen har både tekst på fransk samt engelsk oversættelse.


Jeg har to udgivelser af Sympathy for the Devil (One Plus One):
Billede

Den amerikanske disk (t.v.) har langt bedre lydkvalitet (PCM uden speed-up), men er cropped. Den indeholder heller ikke Godards eget cut af filmen, "One Plus One". Den skandinaviske 3-disc boks har korrekt 4:3 Aspect Ratio og indeholder begge cuts plus en 43 min. dokumentar, Voices, samt yderligere en svensk dokumentar, som er interessant, men dog ikke har noget med Godard at gøre. Jeg har anmeldt disse to Sympathy for the Devil-udgivelser her.

Her ses den skandinaviske boks med indhold:
Billede

Den ultimative Sympathy for the Devil-udgivelse må dog siges at være den franske Blu-ray disc, som jeg dog ikke ejer!


Histoire(s) du Cinéma har jeg i en fransk 4-disc udgave med engelske tekster:
Billede

Jeg er glad for den smukke franske udgave af Histoire(s)..., men de fleste vil nok være bedre kørende med den engelske udgave fra Artificial Eye, som siges at have en mere fyldestgørende engelsk tekstning.


Kortfilm-antologien Ten Minutes Older må også regnes med til Godard-samlingen, da den indeholder et bidrag fra Godard. Min udgave er tysk (2-disc), men den findes også i en britisk udgave:
Billede


Endelig har jeg to dejlige Blu-ray udgivelser, Le mépris og Pierrot le fou:
Billede

Pierrot le fou er som alle Criterions udgivelser kodet reg. A, men filmen kommer også på Blu-ray i reg. B til februar 2010.


Update (jan. 2010): De seneste Godardudgivelser i samlingen er disse 4:

Billede

Paris vu par... (1965), episodefilm; R2UK (Artificial Eye); OK udgivelse
Amore e rabbia (1969) (aka "Love and Anger"), episodefilm; R0 (NoShame); glimrende 2-disc (nu OOP)
Le gai savoir (1969); R4 (Madman)
Nouvelle vague (1990) (2-disc m. "Passion", 1982); R2 (Cahiers)

Amore e rabbia er i OAR, 2.35:1 anamorfisk, NTSC (lader til at være progressiv). Bonus: Interviews (77 min.), 16 sider booklet. God udgivelse!

Le gai savoir fra Madman er fin. Koch Lorbers udgivelse af samme film ser umiddelbart også fin ud, men lider lidt af interlacing, hvilket denne australske dvd ikke gør. Der er også et udmærket kommentarspor på Madmans disk.

Nouvelle vague fra Cahiers er fremragende og åbenbart den eneste engelsk-venlige udgave af denne film.

Der vil altid være huller i en Godard-samling, og min er ingen undtagelse. Godards produktion er ekstremt omfattende inkl. kortfilm, dokumentarer og bidrag til et hav af episode- eller antologifilm. Der findes mange andre udgivelser derude og venter på et køb - også med engelske tekster!

Her er, hvad der yderligere findes - eller er på vej - med engelske tekster:
Aria (1987) - antologifilm udgivet af Second Sight (R2UK)
Ro.Go.Pa.G. (1963) - antologifilm; findes i en britisk Pasolini-boks fra Tartan (nu OOP)
Éloge de l'amour (2001) og Notre musique (2004) - 2-disc udgivet i Frankrig af Cahiers
One P.M. (1972) - udgivet i R1 af Pennebaker Hegedus Films
For Ever Mozart (1996) - udgivet i R1 af New Yorker

Går man op i ekstramateriale, findes der sikkert mange andre udgivelser, jeg ikke har omtalt endnu, som kunne være interessante - både fra Nordamerika (fx Fox Lorber) og Australien (ud over Madman er der også Umbrella).

På Blu-ray skulle disse udgivelser være på vej:
Une femme mariée (Masters of Cinema, ingen dato endnu)
Breathless (Studio Canal, UK, feb. 2010)
Pierrot le fou, Reg. B (Studio Canal, UK, feb. 2010)

Af andre udgivne ting - ikke "engelsk-venlige" - kan nævnes (ikke en komplet liste):
Dziga vertov boks - spansk 5-disc boks
Loin du Vietnam (1967) - antologifilm; findes i udgaver fra Italien, Spanien og Japan.
JLG/JLG (1995) - findes i en tysk boks (se Fellinis kommentar et par indlæg nede i tråden)

Af Godard-film, som mig bekendt endnu ikke er udgivet, kan blandt meget andet nævnes:
Le plus vieux métier du monde (1967) - antologifilm
Numéro deux (1975)
Allemagne 90 neuf zéro (1991)


Senest rettet af hitchcock.dk man jan 18, 2010 18:30, rettet i alt 6 gange.

Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 16:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors jun 28, 2007 17:31
Indlæg: 949
Geografisk sted: Nørrebro, Kbh.
Fin Godard-samling, Martin!
hitchcock.dk skrev:
Man skal være opmærksom på, at Éloge de l'amour (2001) og Notre musique (2004) har forkert aspect ratio i disse Optimum-udgaver (1.85:1 i stedet for 1.37:1)!

Jeg tror, at du husker galt mht. disse udgivelser. Mine eksemplarer har i hvert fald korrekt aspect ratio.

Hvis man er interesseret i 80er-Godard, kan jeg i øvrigt varmt anbefale dette sæt: http://www.dvdpacific.com/item.asp?ID=897079
Sættet indeholder filmene Passion, Prénom Carmen, Détective og Hélas pour moi, og kvaliteten på alle er simpelthen enestående!

_________________
Billede


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 16:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
mr_riis skrev:
hitchcock.dk skrev:
Man skal være opmærksom på, at Éloge de l'amour (2001) og Notre musique (2004) har forkert aspect ratio i disse Optimum-udgaver (1.85:1 i stedet for 1.37:1)!

Jeg tror, at du husker galt mht. disse udgivelser. Mine eksemplarer har i hvert fald korrekt aspect ratio.

Ja, jeg husker galt. Jeg har endda postet screenshots fra Optimums udgave af Éloge de l'amour på et tidspunkt her på dahf. Jeg havde New Yorker-udgaven en gang, og har forvekslet...
Godt at få det bragt i orden :thumb:
Lionsgate boksen (eller rettere Prénom Carmen fra boksen) fik en begejstret omtale hos DVDBeaver.


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 19:31 
Offline

Tilmeldt: man okt 20, 2008 11:00
Indlæg: 729
Hej Martin,

Fantastisk informativ gennemgang af Godard-udgivelserne. Jeg har dog én lille - men ret essentiel - tilføjelse:
Dokumentarfilmen JLG/JLG (1995) er udsendt på DVD, nemlig i en tysk boks, "Godard collection No. 1" (udsendt af Tobis/Gaumont) sammen med Bande à Part og Une Femme Mariée. Der er fransk og tysk lydspor, samt tyske undertekster på alle tre film.


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 20:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Fellini skrev:
Hej Martin,

Fantastisk informativ gennemgang af Godard-udgivelserne. Jeg har dog én lille - men ret essentiel - tilføjelse:
Dokumentarfilmen JLG/JLG (1995) er udsendt på DVD, nemlig i en tysk boks, "Godard collection No. 1" (udsendt af Tobis/Gaumont) sammen med Bande à Part og Une Femme Mariée. Der er fransk og tysk lydspor, samt tyske undertekster på alle tre film.

Det var da en dejlig tilføjelse! Den boks kommer på ønskelisten!

(Jeg tilføjer jeres rettelser, bidrag og kendskab til andre Godard-udgivelser i mit Godard-indlæg løbende).


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 21:53 
Offline

Tilmeldt: tirs okt 06, 2009 0:52
Indlæg: 28
Takker for din imponerende gennemgang! Særdeles oplysende.

Vil lige starte med at nævne, at "For Ever Mozart" ER udgivet af New Yorker Video i 2005 og kan erhverves på marketplace til en bagatel af ca. 59 dollars. Har den ikke selv, men den findes altså derude.

Anede til gengæld ikke at "King Lear" var tilgængelig. Ej heller at Dziga Vertov-gruppe-filmene var udgivet, selvom det næppe kan være i top-restaureret forfatning.

Også spændende med de australske udgivelser, som jeg ikke rigtigt har erfaring med.

Jeg har 2 alvorlige huller i 60er-delen. Nemlig "Les Carabiniers" og "Le gai savoir", som jeg har tøvet med at anskaffe mig, da jeg har hørt blandede meninger om netop de 2 udgivelser du har i din samling. Hvad er din vurdering?


Top
   
Indlæg: fre nov 13, 2009 23:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
yesman1 skrev:
Vil lige starte med at nævne, at "For Ever Mozart" ER udgivet af New Yorker Video i 2005 og kan erhverves på marketplace til en bagatel af ca. 59 dollars. Har den ikke selv, men den findes altså derude.

Anede til gengæld ikke at "King Lear" var tilgængelig. Ej heller at Dziga Vertov-gruppe-filmene var udgivet, selvom det næppe kan være i top-restaureret forfatning.

Også spændende med de australske udgivelser, som jeg ikke rigtigt har erfaring med.

Jeg har 2 alvorlige huller i 60er-delen. Nemlig "Les Carabiniers" og "Le gai savoir", som jeg har tøvet med at anskaffe mig, da jeg har hørt blandede meninger om netop de 2 udgivelser du har i din samling. Hvad er din vurdering?


At "For Ever Mozart" er udgivet er en stor, men glædelig nyhed for mig. Jeg er simpelt hen aldrig stødt på en omtale af den.

"Les Carabiniers" fra Wellspring er ikke så god. Den får ganske vist en ok anmeldelse hos DVD Talk, men anmeldelsen er fra 2001, og standarden på dvd-området er hævet en del siden dengang. Kontrasten er dårlig, de lyseste toner er lysegrå, og de mørkeste er mørkegrå. Der er også lidt "slør" ved bevægelser - sikkert pga. dårlig konversion fra PAL. Men udgivelsen kan gå an.

"Le gai savoir" er faktisk ret god med forholdsvis fine og naturlige farver - og bedre kontrast - men den er selvfølgelig ikke helt i Criterion-kvalitet. Begge film har gule undertekster, som kan fravælges.

Jeg har i øvrigt postet billeder fra "King Lear" i et andet indlæg her på dahf. Dvd'en har aspect ratio på 1.85:1, men burde have været 1.37:1. Mit eksemplar fik jeg fra dvd.it. At coveret ser anderledes ud på dette site, skal man ikke lægge noget i. Det rigtige cover er blåt, som på mine billeder.


Top
   
Indlæg: lør nov 14, 2009 14:11 
Offline

Tilmeldt: tirs okt 06, 2009 0:52
Indlæg: 28
Takker for det kyndige og fyldestgørende svar.

Ja, man kan jo i perioder være tvunget til, at affinde sig med mindre gode udgivelser, hvis samlingen skal være så komplet som muligt. Har planlagt at gense hele Godards 60er-output frem til Dziga Vertov-perioden (dog minus episodefilmene) i starten af det kommende år. Så jeg hænger nok på Wellsprings Carabiniers, indtil det lykkes Criterion, at få rettighederne. Lyder til gengæld som om Le gai savoir er ok.

Kan da iøvrigt, for overblikkets skyld, indskyde at svenske Atlantic Film netop har udsendt "Bande a part" og "Weekend" i low-price udgaver (og danske tekster). Er sikkert udmærket, hvis man ikke går op i ekstra-materiale.


Top
   
Indlæg: man nov 16, 2009 13:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons aug 26, 2009 13:49
Indlæg: 1306
Jeg takker også for de mange bidrag fra jer. Godard-filmografien er uoverskuelig, og uden input fra jer er det svært at få et fuldt overblik. En anden film, som heller ikke ser ud til at være udgivet, er episodefilmen Le plus vieux métier du monde (1967) (~Verdens ældste erhverv). Den kunne være vældig interessant at se, da Godard-segmentet er med Anna Karina i hendes sidste optræden på film for ham. Hele episodefilmen handler om prostitution i forskellige tidsepoker; Godards segment foregår i fremtiden (år 2000). Jeg har desværre aldrig set hverken hele filmen eller Godards segment.

Edit: Hov, jeg fandt lige Godards segment på youtube:
Part 1
Part 2


Top
   
Indlæg: man nov 16, 2009 15:12 
Offline

Tilmeldt: tirs okt 06, 2009 0:52
Indlæg: 28
Hvor sjovt! Havde jeg heller aldrig set før. Umiskendeligt Godard´sk.

Det, der for alvor gør Godard-fimografien kompliceret (udover de mange bidrag til episodefilm), er jo at han i midt-70erne begynder at lave videoproduktioner, som løber som en slags parallelspor til biograffilmene. Og i enkelte tilfælde er det tilmed svært at skelne det ene fra det andet. ("Numero Deux" er f.eks. påbegyndt som et videoprojekt og siden affilmet til en biograffilm.)

Kunne også være skægt en dag, at se de 2 store dokumentariske TV-serier han lavede i 70erne. Dels den 10 timer lange "Six fois deux" (1976) og dels den 6 timer lange "France tour detour deux enfants" (1978).

Kan iøvrigt godt sige god for Optimums Godard-udgivelser. Specielt den store "Ultimate Collection"-boks (14 disc) er et godt sted at starte, for dem, der gerne vil opbygge en Godard-samling hurtigt. Det er en solid udgivelse, som i enkelte tilfælde (som Martin også nævner) overgår selveste Criterion. Optimums 2 mindre bokse "Vol. 1 & 2" kan erhverves ret billigt, men indeholder IKKE hjørnestenen "Le Mepris" samt de 3 sene "Helas pour Moi", "Eloge de l´Amour" og "Notre Musique", som man således må købe ved siden af.


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 293 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 620 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team