Robert Miles er død - tak for musikken

Hvad hører du af musik? Diskutér din smag og andres smag. CD, SACD, vinyl, live...alt der har med musik at gøre hører til lige her.
Brugeravatar
Mike Haggar
Indlæg: 11383
Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01

Robert Miles er død - tak for musikken

Indlægaf Mike Haggar » ons maj 10, 2017 14:42

Da jeg var en ung knægt i en vindblæst nordjysk fiskerby, havde jeg ikke meget musiksmag, før jeg tilbage i 1995/1996 blev hovedkulds forelsket i Robert Miles' suveræne Children fra hans fantasi- og drømmefyldte album Dreamland. Albummet indeholdte udover Children også numrene Fable og One & One, hvor især det sidste nummer blev en succes på hitlisterne rundt omkring. Miles' elektroniske univers svingede mellem en lyst til at hoppe på dansegulvet til at drømme sig væk til en verden langt, langt væk.

Miles, hvis rigtige navn er Roberto Concina, fik desværre aldrig rigtigt fulgt op på Dreamlands succes. Det er derfor mange år siden, man sidst har hørt noget til ham. Nummeret Freedom fra 1997 er det tætteste, han igen kom på hitlisterne rundt omkring i verden, men noget stort hit blev det desværre ikke.

I dag er dagen, hvor jeg læser, at Robert Miles for kort tid siden er gået bort efter at have lidt af en endnu ukendt sygdom. Det i en alder af blot 47 år. Så tak for musikken, Robert. Jeg er allerede klar på Spotify til at storhøre hele Dreamland-albummet. Nogle vil måske ikke mene, at det, du stod for, var musik, men for mig var du første indgang til en verden af elektronisk musik, som jeg stadig elsker den dag i dag.

Grazie mile! So thank you for the music. For giving it to me!

Children


One and One (feat. Maria Nayler)
Senest rettet af Mike Haggar tors maj 18, 2017 11:04, rettet i alt 1 gang.
Xbox Live Gamertag & PSN ID: austerellis

Brugeravatar
Buck Rogers
Site Admin
Indlæg: 6312
Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16

Re: Tak for musikken Robert Miles

Indlægaf Buck Rogers » ons maj 10, 2017 15:47

Ja, så det godt - det var virkeligt tidligt.
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."

Brugeravatar
DeathPosture
Indlæg: 9806
Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle

Re: Tak for musikken Robert Miles

Indlægaf DeathPosture » ons maj 17, 2017 12:35

En kæmpe pioneer indenfor genren, og måske vigtigst af alt, bar han en stor del af skylden for, at gøre trance populært hos mainstream-publikummet.
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede


Tilbage til "Musik"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst