De mest stressede 24 timer i mit liv (næsten Jack Bauer style) var da jeg skulle få min blegfede bagdel fra Montreal til Lokeren - og med under 100 Kroner på lommen i tre forskellige valuta'er. Ikke nok med det, så måtte jeg gudhjælpemig ud i at sende en telefax (ja, en fax!) til Anchorage i Alaska for at få fripas til en koncert i Belgien.
Jeg kunne skrive en hel bog om den koncert, men det er vist næppe det værd. Lad mig blot fortælle at jeg ikke havde sovet i et par døgn da jeg ankom til Lokeren, og det næste der sker er at Paul Raven (bassisten) løfter mig op i et bjørnekram og bærer mig backstage til deres køleskab med pilsnere. Det er hvad jeg kalder en velkomst!
Koncerten jeg linker til blev filmet af en lille indie-TV-station, som åbenbart synes det er vildt fedt at smide al muligt skrammel ind over billedet. Det er nok okay, for således slipper i for at blive blændet af min skaldede isse på forreste række midtfor. Hvad i så heller ikke kan se, er at i "graven" (området mellem scenen og publikum), der gik det lokale pigespejderhold og solgte fadbamser til een Euro stykket. Så der var hverken grund eller undskyldning til at forlade scenen.
https://youtu.be/DNq2nBkgAfs?t=3354