DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs mar 19, 2024 9:56

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 583 indlæg ]  Gå til side Foregående 130 31 32 33 3439 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man dec 05, 2016 14:44 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Fantastisk omgang Pet Shop Boys i Operaen i går, og så er den smådyre Zimmer-billet også i hus.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man dec 05, 2016 16:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: søn feb 01, 2004 20:37
Indlæg: 3593
Geografisk sted: The Benny Vandergast Memorial Theater
jacob_uno skrev:
Guns n Roses i Parken d.27/6. Ja tak! 4 billetter købt til Golden Circle!!

Nightrain?


Top
   
Indlæg: man dec 05, 2016 18:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors dec 22, 2005 20:03
Indlæg: 2813
Geografisk sted: Holbæk
Kermit skrev:
jacob_uno skrev:
Guns n Roses i Parken d.27/6. Ja tak! 4 billetter købt til Golden Circle!!

Nightrain?

Præcis. Max 4 billetter. Uh, det bliver godt.

_________________
Chenny!


Top
   
Indlæg: tirs jan 10, 2017 6:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Officielt:

http://cleorecs.com/home/chrome-european-tour-2017/

Gudfædrene af industrirock gæster ikke hovedstaden, men to koncerter ovre i det landfaste og een i Malmö.


_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors feb 02, 2017 4:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
https://www.facebook.com/events/1262639363809424/

og så kommer Skinny Puppy 12. Juni i Amager Bio. Det bliver et godt år ..

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tirs feb 07, 2017 22:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Gratis koncert med The Orb ved Havnebadet på Islands Brygge på Søndag. Det er for at promovere vinterbadning (!), men arrangørerne garanterer man gerne må blive på land :thumb:

Mere info: http://frostfestival.dk/2017/events/ilddab/

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tirs feb 07, 2017 23:39 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Cool! Det skal jeg da prøve at nå :thumb:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn feb 12, 2017 8:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Orb går på 17h25 - drop mig en SMS hvis du når derud.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 12:11 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Nick Cave i Royal Arena til oktober :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man feb 27, 2017 11:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5286
Buck Rogers skrev:
Nick Cave i Royal Arena til oktober :)


+1 :beerchug:

_________________
Hvad ser jeg i 2019? Klik her.
Hvad så jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: tirs maj 23, 2017 10:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Skal til The Shins og Steven Wilson i Vega plus Stones i Parken (til aaaalt for mange penge - 1000 kr. for en ståplads??)

Og i går var der så besøg af selveste Hans Zimmer i Forum. Jeg skal på forhånd indrømme, at selv om jeg tager hatten af for hans evner som komponist, så er der også en del af det, der lyder lidt for ens - og især i hans tidlige periode er der mange numre, der er ekstremt forudsigelige. Men heldigvis er han vokset meget med opgaven i årenes løb, og der er meget langt fra hans meget synth-drevne scores som fx. Drop Zone og Backdraft til eksempelvis Interstellar. Men nogen ny Goldsmith eller Herrmann er han ikke.

Forum var næsten fyldt i går, da den gode tysker kom på scenen. Først alene, og så med et stadig større ensemble af dygtige musikere, der efterhånden blev introduceret.

Og nu skriver jeg "den gode tysker" meget bevidst, for hans optræden fik mig til at tænke på Morricone, der jo også gæstede Forum for ikke så længe siden. Mit indtryk af ham er en ekstremt talentfuld, gammel mand, men også noget af en krukke, der insisterer på at tituleres "maestro" og i det hele taget svæver lidt over alle os andre. Zimmer var Morricons antitese - imødekommende og jovial, og så ydmyg som man nu kan blive, når man er nyere tids mest succesrige filmkomponist. Han gjorde et stort nummer ud af at introducere og fremhæve sine musikere, og i øvrigt at komme med en masse underholdende anekdoter mellem de forskellige numre. Til forskel for en traditionel filmmusik-koncert var der også mere blæs på det visuelle og en mere moderne instrumentering (flere trommeslagere, elguitar mm.)


Setlisten var delt op i to og inkluderede nogenlunde hvad man kunne forvente af en Zimmerkoncert. Første del var den mest nedtonede (relativt set) og bød bl.a. på Crimson Tide, Gladiator, The Lion King og Pirates - mens anden del skruede op for lydniveau og guitarer og havde superhelte en masse (Superman, Batman, Wonder Woman og Spider-Man), Interstellar, Inception og mindre, men velkomne ting som True Romance og Thelma & Louise.

Og det var især i anden del, at Forums berygtede lyd viste sit grimme ansigt. Allerede inden koncerten startede kørte der sådan en buldrende baslyd, og jeg tænkte "Shit, det lover ikke godt, det her!" Men når de i øvrigt superdygtige musikere undlod at spille alt for højt, gik det faktisk ganske glimrende. Men desværre mudrede lyden en hel del under Gladiator og Man of Steel, og det gik helt galt til Amazing Spider-Man 2, hvor det bare endte i lydkaos. Ærgerligt for Zimmer og en superdygtig guitarist som Guthrie Govan.

Men alt i alt var det en rigtig god oplevelse og trods alt var Forum ikke helt så skidt som man kunne have gruet for :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man jun 05, 2017 12:37 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Man kan streame hele Galaxymphony med DR SymfoniOrkestret her:

https://www.dr.dk/tv/se/galaxymphony/-/galaxymphony-2

Citat:
GALAXYMPHONY- Den symfoniske rumrejse 2017
Det ydre rum er fyldt med musik! Her kommer cremen galaktiske soundtracks - live fra DRs koncertsal
DR SymfoniOrkestret tager dig med på den ultimative science-fiction koncert, når det forvandler sig til Tusindårsfalken og flyver afsted på en symfonisk rumrejse gennem musikalske universer og filmiske galakser. Nu kommer den forrygende musik fra de store rumfilm til koncerthuset i et fabelagtigt program for alle, der har elsket rumrejserne i biografen. Hør bl.a. musik fra Star Wars, Star Trek, Blade Runner, 2001 A Space Odyssey, Avatar og The Fifth Element.

Vært: Jakob Stegelmann
Dirigent: Rory MacDonald
DR SymfoniOrkestret


Top
   
Indlæg: tors jun 22, 2017 10:51 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Nå, lige om lidt er der jo vanen tro Roskilde Billede, og til februar er der der Nils Frahm i Vega (ikke så meget Billede )

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors jun 22, 2017 15:09 
Offline

Tilmeldt: tors sep 09, 2010 14:34
Indlæg: 1735
Så er der Copenhell igen. Jeg regner med at se Prophets of Rage, Saxon og System of a Down torsdag, og Rob Zombie, Opeth og måske Slayer lørdag.


Top
   
Indlæg: søn jul 02, 2017 20:03 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Så er jeg minimalt levende igen efter fire dage på Roskilde med en smule smat, lidt flere øl/drinks/shots/vin, alt for lidt søvn - og 27 koncerter (sorry Kermit, nåede ikke Against Me, da de lå samtidig med Father John Misty). Det har nok været et lidt for hårdt program, men det er sgu svært at sige nej, når der er en potentielt fed koncert 100 meter væk ;)

Jeg elsker Roskilde for alsidigheden - jeg har nået at høre rock, pop, punk, gangstarap, hip hop/jazz, bluegrass, shoegazer, electronica og endda en klassisk koncert med Tivolis Symfoniorkester (det er sgu sjovt at stå og høre Imperial March sammen med 15.000 bagstive mennesker).

Årets bedste koncerter må være The XX, Future Islands, Rag 'n' Bone Man og ikke mindst Arcade Fire, der var en fuldstændig magisk oplevelse, og hvor jeg ramte den rigtige promille og fik hoppet grundigt rundt med mine sidemænd. Der kan Roskilde noget, som det er svært at opnå til en hverdagskoncert. Fuck, der letter man lige en halv meter fra jorden. Foo Fighters var ind imellem for meget gøgl, men Dave Grohl er jo vildt sympatisk, så det var også en fed omgang.

Årets sjove oplevelse var bluegrass-bandet Pert Near Sandstone fra Minnesota, der iflg. de meget selvironiske musikere var sådan lidt ude på landet-agtigt, så de havde selvfølgelig en sang om dyr, mennesker og sex. Det er den type musik, hvor "a little goes a long way" :D ...men de var top-energiske, superdygtige og havde medbragt en lidt spøjst udseende fyr, der lavede sådan en en mellemting mellem støvledance og step ude på den ene side. Han lignede familiens lidt mentalt udfordrede fætter, som ingen nænner at fortælle, at han ikke kan være med i bandet. Så han kartede rundt med arme og ben og var vældigt go' til det. Folk gik helt amok. Det fede ved festivalen er også, at man som publikum kan give den slags mindre bands en kanon oplevelse.

Årets fusere var The Rumour Said Fire, hvor den svært ukarismatiske forsanger kom ud i en længere smøre om, at der jo var varslet regn. "Ja altså, rygtet siger regn. Men øh.. vi ved jo alle sammen godt, at rygtet siger.... ild!" Øh ja, tø hø og ba dum tisch og alt det der. Han prøvede så at få folk til at skråle "rygtet siger ild" flere gange i løbet af koncerten, og responsen var mere og mere vattet. Vi vil gerne lege med på det meste, men det skal sgu være ordentligt. Og så især Erasure, der med altid veloplagte Andy Bell i front og et skideunderholdende bagkatalog burde være garanti for en fest. Men sgu ikke, når man hælder den samme buldrende dunkebas ud over samtlige numre. Idioter! Som en af mine venner sagde, var det lidt som at være til 90'erfest i Rødovre. Sikke en skuffelse.

Alt i alt var det et af de mere jævne år, men shit hvor er jeg træt, så noget må jo have fungeret :D

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 583 indlæg ]  Gå til side Foregående 130 31 32 33 3439 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team