Det var fedt at se en håndful live streams fra Wacken for et par uger siden, nok første gang jeg var imponeret over Body Count - for dælen da de hardcore'de den.
Ud over det streamer Summer Breeze osse, og man kan fange Meshuggah omkring 21:45 i aften. Var godt nok fedt at se Queensryche i går eftermiddags - fydaføjda de bragede den af.
En ting der er værd at lægge mærke til - under festival'er der live streamer er der (næsten) ingen idioter der står med deres foner oppe i luften. Og det kan vi korte gutter godt lide!
http://summer-breeze.de - ikke et vildt spændende program i dag, men jeg skal da lige se Meshuggah!
Coffins (Japan) sparkede så meget bagdel (som altid), men i det hele taget var Søndag en god dag at leve og dø i - Abhorrence (præ-Amorphis) og Chaotian (eet af vores nye håb her i København) gjorde det fermt inden. Om jeg dropper død af udmattelse så har jeg en tshirt til at bevise "jeg var der"
"Konnichi-wa, desu metaru-san!" "You need a beer!"
Du kender Pumpehuset, de kylede film op på lærred imedens vi sad på trappen. Gik dog glip af Tenebre men Hellraiser var bare .. well, den er Hellraiser og sådan er det!
Jeg så i lørdags The Midnight og Violet Days på Voxhall. Hold kæft det var sublimt.
Jeg er normalt til metal og ned i den boldgade, men Synthwave og i særdeleshed The Midnight har ramt noget i mig, der bare vil have mere, så jeg skulle da lige se dem live, og det er bestemt ikke sidste gang.
De gør det eminent, og så er der en lille sjov historie - den ene af de to medlemmer, er Tim McEwan - ja McEwan. Hans far er Tom McEwan, som jeg, uden at lægge mærke til det, stod lige ved siden af, lige indtil spotlightet pludselig ramte os, og en hyldest til ham skulle lyde gennem hele salen. Fedt!
Hvis nogen af jer gerne vil prøve at lytte lidt til det, så prøv lige at starte med albummet - "Endless Summer", og forestil jer så et Miami Vice afsnit, flamingoer, arcade haller og generelt alt, der var fedt ved 80'erne. De rammer den "lige i røven".
Højdepunkter må klart være:
Vampires - hør lige den saxofon der! Sunset Lost Boy - den blev dedikeret til Tom McEwan, der stod lige ved siden af. Gloria Los Angeles
og så naturligvis Violet Days, der varmede op - de svenske flickar kan bare et eller andet. Just a Little er catchy som bare fanden.
_________________ Vil du med til Danmarks hyggeligste LAN? Smut ind på http://t-lan.dk og tag et kig!
Pearl Jam til juni næste år. På nær to dage bliver det præcis 20 år siden den tragiske Roskilde-koncert, hvor jeg var pænt langt fremme men valgte at rykke tilbage pga. maseri. Det bliver godt at gense dem og få sat et lille punktum.
Pearl Jam til juni næste år. På nær to dage bliver det præcis 20 år siden den tragiske Roskilde-koncert, hvor jeg var pænt langt fremme men valgte at rykke tilbage pga. maseri.
Stod samtidigt ved den dengang Blå scene og hørte Matt Johnson og The The give den mest mindeværdige koncert på den festival, så jeg fattede intet af den koloenorme skare der marcherede væk fra Orange. Der var godt nok kaos dernede, men os der blev fik nogle fortrinlige sæt de sidste to dage - blandt andet Flaming Lips på Grøn aftenen efter.
Nå, men jeg nupper lige The Young Gods ude på Alice i morgen aften. Et band der har inspireret et hav af kunstnere - blandt andet var David Bowie stor fan. Håber de spiller et par timer, for det er 24 år siden de sidst gæstede Danmark, så der er lige nogle skiver de aldrig har præsenteret for os heroppe.
Uh, jeg ville også gerne have hørt The The, men Pearl Jam var en fed oplevelse indtil det ikke var det mere. Sådan er der jo altid dilemmaer på en festival.
The The's album Infected tog mig med storm helt tilbage i 1986, og årene op til den Roskilde gav de to koncerter i Vega, begge udsolgte på under 20 minutter. Så jeg skulle simpelt hen se dem på Roskilde, hvilket var en klog disposition, da det blev deres sidste turne inden Matt lagde bandet på hylden.
27. Juni 1995 udgav The Young Gods deres skive Only Heaven, som åbnede med nummeret Outside.
26. September samme år udgav David Bowie sin skive Outside.
Alle spurgte ham om det var Trent Reznor (Nine Inch Nails) der var hans inspiration.
"The band that I was actually quite taken with was three guys from Switzerland called the Young Gods... I’d been aware of them previous to knowing about Nine Inch Nails."
Hvad de fleste husker bedre i den sammenhæng er Bowie og Reznor der arbejdede sammen omkring Lost Highway soundtrack'et og naturligvis Bowie's skive Earthling, men det var faktisk The Young Gods der sparkede nyt liv i ham. Og npr man tænker på han nærmest tog en turne væk fra sig selv med Tin Machine før det, så kan man godt sige at det var en god ting til at få ham tilbage. Tin Machine var fantastisk, Under The God er et brag af en rock komposition, men der var altid den "hvad så bagefter?" følelse.
Et varemærke de altid har haft, før folk troede "industriel rock" var en genre, var det fact at de samplede alle guitarer, men havde en trommeslager i form af et menneske. Og de skøjtede deres samples fra Tchaikovsky over Billy Idol til Voivod, altimedens den bastante og dengang fuldstændigt uhørte 11/8'edels rytme bankede ind. Og det skyldes i særdeleshed deres "hemmelige fjerde medlem" Roli Mosimann, original trommeslager for Swans (den første Swans EP hed Young God, go figure), som uden sjofle analogier har banket skind nok for en livstid.
Hvad jeg glæder mig allermest til i morgen (well, i aften) er at se det trick de lavede i Pumpehuset for 30 år siden. Dengang var samplere stading .. well udbredt, men ikke udnyttede. Der er på et tidspunkt at Franz, sangeren, skriger "l'amooouuuuurrrrr", og Cesare, gutten med alle samplerne, looper Franz's stemme og holder den i 45 sekunder. Det var aldrig hørt og specielt aldrig set dengang.