Det er med glæde, at jeg har fundet en del mennesker, der på dette forum deler interessen for at læse - mange i min omgangskreds har desværre ikke helt forstået det fede i at læse en bog. Så det er med stor glæde, at jeg herinde er blevet introduceret for Haruki Murakami, Paul Auster, Brett Easton Elllis, Michel Houllebecq og Ian McKewan - Carsten O. har en stor del af æren for denne udvikling i min læseverden, så mange tak til dig, Carsten.
Jeg har længe følt, at jeg gerne ville give noget tilbage, så nu i disse tider, hvor vi er mange, der både er lykkelige og ærgerlige over, at den sidste Harry Potter-bog netop er blevet læst, vil jeg byde ind med en tråd om de mange fantasyserier, som jeg har læst gennem tiden - for hvorfor stoppe med Potter? Det ville være tåbeligt.
Fantasy er en spændende genre. Jeg er nu 24, og dengang jeg i sin tid begyndte at læse fantasy - for ca. 10 år siden - var det ét stort tabu at læse om drager, dæmoner, riddere, elvere, dværge, onde magter osv. Man læste det lidt i skjul og snakkede om det med andre, der turde begive sig ud i det. Der er ingen tvivl om, at de vanvittigt vellykkede filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens
The Lord of the Rings har været med til at gøre fantasy til meget mere hvermandseje end tidligere. Eksempler på denne udvikling er andre filmatiseringer af fantasynoveller som f.eks. The Chronicles of Narnia:
The Lion, the Witch and the Wardrobe af C.S. Lewis,
Eragon af Christopher Paolini og til vinter også
The Golden Compass af Philip Pullman samt rollespil som World of Warcraft, Guildwars og hvad de ellers hedder allesammen.
Nuvel, det er fantasylitteratur, jeg ville tage fat i med denne tråd - helt konkret at introducere de serier, jeg kender, og håbe, at andre vil komme med input til andre serier, som de synes er værd at læse. Jeg vil komme med én ny serie for hvert indlæg, og starter dermed nu her med... :
Ursula Le Guin : The Wizard of the EarthseaDen første serie, jeg vil tage fat i, er Ursula Le Guins
Earthsea-serie. Earthsea eller Jordhavet som det hedder på dansk, er en verden bestående af en stor række ø-riger centreret omkring en slags middelalderlig bronzealderverden. Den vigtigste person i denne verden er figuren Ged (kan ikke huske hans danske navn). Ged er en ung fyr, der som ganske ung sendes til oplæring hos en gammel mager, da mageren mener, han har store evner. Desværre kan Ged ikke finde ud af, om han er en god eller ond mager, og må kæmpe med sin egen onde side før han kan blive den mægtige mager, som han gerne vil blive til.
Serien er på i alt fem bind:
-
A Wizard of Earthsea (1968)-
The Tombs of Atuan (1972)-
The Farthest Shore (1974)-
Tehanu: The Last Book of Earthsea (1990)-
The Other Wind (2001)Der er desuden udgivet en lang række små noveller i Earthsea-verdenen, men dem har jeg desværre endnu ikke fået læst.
Ikke alle historierne centrerer sig om Ged: The Tombs of Atuan har en kvindelig helt i præstinden in spe, Tenar. Dog optræder Ged som bifigur og har en central rolle i historien. I The Farthest Shore er Ged igen hovedperson, mens han ikke optræder særligt meget i Tehanu heller.
Det, der i særhed er med til at gøre disse bøger særdeles læseegnede, er Ursula Le Guins evne til at beskrive og få en til at tro på, at Earthsea eksisterer. Der er ikke gjort brug af store epise krige eller store guddommelige indfald i Le Guins verden. Tværtimod handler Earthsea om de valg, man træffer, og hvordan man selv er herre over ens egen skæbne. Ged er en vanvittigt spændende figur, som virkelig er værd at læse om!
Noget andet særdeles interessant i Earthsea er figurernes pigmentering: I Earthsea verdenen er menneskene ofte helt mørke, eller i hvert fald mørklødede. Lyshårede og blåøjede mennesker er en særting, og det er en ret spændende lille detalje, at Le Guin har turdet lave helte, der ikke delte med pigmentering med størstedelen af hendes bøgers målgruppe. Det skal nævnes, at mens de første tre historier er klassiske fantasynoveller, skiftede Le Guin imellem The Farthest Shore og Tehanu meget af sin fortælleteknik ud, og de to sidste noveller bærer stort præg af feminisme, hvilket er faldet mange læsere for hjertet. Jeg skal gerne indrømme, at jeg fandt forskellen mellem de tre første og de to sidste rimelig stor, og mener da også, at man med fordel kan stoppe efter tredje bog, hvis man ikke kan lide stilen i de to sidste.
Sci-fi Channel mente for nogle år siden, at det var på tide med en filmatisering af Earthsea-historierne. Det var jeg ikke uenig med dem i, da nyheden kom, men da Sci-fi Channel var færdige med Earthsea, havde de sådan ca. grovvoldtaget historien i en sådan grad, at Ursula LeGuin skrev et harmdirrende og super spydigt indlæg på sin hjemmeside, hvor hun fordømte filmatisering i en sjælden set grad. Hun var meget, meget ærgerlig over, at hendes historie var blevet lavet så elendigt, som den blev. Og jo, jeg har set den, og jeg forstår godt Le Guins ærgrelse. Earthsea-miniserien er hamrende elendig, så discountet, som den kan blive, og derudover så er det altså bare ikke troværdigt med Danny Glover som troldmand! Jeg genkendte intet, intet fra den fantastiske og smukke verden, som Le Guin havde åbnet for mig mange år tidligere - så den behøver man ikke bruge tid på. Her er et
link til filmen på imdb.
Goya Miyazaki, søn af Hayao Miyazaki (Howl's Moving Castle, Spirited Away, Princess Monoke), har desuden begået en anime-tegnefilm bygget over Le Guins univers. Filmen
Tales of Earthsea, blev til 2006 og blev hans debut. Le Guin har heller ikke været helt tilfreds med denne film, mest af alt fordi hun blev lovet at skulle samarbejde med Hayao, men sådan blev det ikke. Hvor god den er, ved jeg ikke, men det er helt sikkert, at den skal ses en skønne dag.
More to come. Kom gerne med input, hvis mine beskrivelser er for korte eller for overfladiske. Jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg skal lave hele tråden