I går blev jeg færdig med Jon Krakauers
Into Thin Air, som er en af mange beretninger om den fatale klatring på Mount Everest i 1996, hvor 12 mennesker døde, og danske Lene Gammelgaard var indblandet lige der, hvor det værste foregik. Krakauer er en mesterlig forfatter, som er ærlig omkring egne klatreevner, men som heller ikke holder sig for god til at udtale sig meget positivt om dem, han kan lide, og knapt så positivt om dem, han er mindre vild med.
Ser man igennem disse tydeligt farvede beskrivelser, er Krakauers fortælling dog mesterlig. Der er mange hovedaktører involveret, men på en eller anden måde får Krakauer dem alle levendegjort til en sådan grad, at når vi er igennem hele opstigningen og på vej ned igen, hvor snestormen indtraf, føler dybt med de involverede, mens de i mere eller mindre febrilsk grad forsøger at komme ned - hvilket alle jo, desværre, ikke gjorde.
Hermed en stor anbefaling til
Into Thin Air.
Krakauer er i øvrigt også forfatter til Into the Wild, en anden historie, som gamle DAHF'ere ved, at jeg har et virkelig stort hjerte for.
Ps. Efter en meget lang pause fra læsning er jeg endelig i gang igen. Nu, hvor jeg er i gang, kan jeg godt se, at det har været et savn. Så op på hesten igen.
Næste bog bliver fiktion: Scott Lynch - The Lies of Locke Lamora. Det er noget med pirater. Det bliver spændende.