DanskHjemmebioForum.dk

Jeg har haft kig på hans krimier, men jeg prøver lige at se på Onkel Danny fortæller Tak

Jeg er lige startet på Murakami´s nyeste Colorless Tsukuru Tazaki da jeg gik død i The Magicians land, 3 del af Lev Grosmann´s Magician trilogi. Var ikke imponeret over hans 2 første dele, alt for meget blanding af Narnia og Harry potter og ikke på den gode måde, men tænkte jeg hellere måtte købe og læse sidste del. Men 80 sider inde er jeg bare gået død.

_________________
R.I.P. Mitsuharu Misawa. A Hero To All Puro Fans. You Will Be Missed.
June 18, 1962 - June 13, 2009. Mi-sa-wa, Mi-sa-wa, Mi-sa-wa.

Hvad er jeres favorit genre?

Personligt læser jeg for det meste bøger omkring Libertarianisme og objektivisme (George Orwell, Ayn Rand, Walter Block, Murray Rothbard osv).

Vil jeg have letfordøjelig underholdning vil jeg hellere se en krimi end læse en

Jeg har prøvet at udforske tegneserie genren, ved at læse V for vendetta, og kan egentlig godt lide genren, så er der evt nogen som kan anbefale noget der minder om V for vendetta?

Størstedelen af de bøger jeg får slugt omhandler som regel noget med enten Den Kolde Krig, DDR, politik eller Berlin. En biografi går jeg heller ikke af vejen for og her er et intelligent og klogt politisk menneske at foretrække (selvom der også findes godt læsestof om de fortrinsvis liberale politikere der kun er intelligente), eller en interessant skuespiller (og i sjældne tilfælde en fodbold-personlighed, selvom de fleste bøger her er mildest talt ubegavede).

I den skønlitterære afdeling er krimi-genren nummer 1 og jeg vil til enhver tid hellere læse een end se een (senest bekræftede den direkte forfærdelige Kvinden i Buret mig i den teori og tidligere har den ligeså forfærdelige Nordkraft spoleret en fremragende bog, omend denne ikke er en krimi). Helt i top over favoritbøger er Len Deightons trippel-trilogi om agenten Bernard Samson.

Er pt igang med Dan Turélls Mord i Mørket

Jeg forsøger at variere lidt, så jeg ikke kører fast i en bestemt genre eller forfatter. Derfor har jeg nogle personlige regler for skønlitteratur:

- Hver 5. bog skal være af en forfatter jeg ikke har læst før
- Der skal gå mindst 20 bøger mellem jeg læser samme forfatter
- Der må ikke læses mere end 3 bøger i træk inden for samme genre

Jeg læser ca. 15.000 sider om året, dvs. omkring 30-40 bøger.
Ca. 80% er på engelsk, 10% på svensk og 10% på dansk.
Ca. 60% er krimi, 20% er "almindelig" litteratur, 10% er SF/Fantasy og 10% er "klassikere"

All-time top 5 målt på antal læste sider er disse forfattere:

Stephen King
Robert Goddard
Jonathan Kellerman
Jackie Collins (ja, grin bare)
Tom Clancy

5 forfattere, som jeg p.t. glæder mig mest til udgiver en ny bog:

C.J. Sansom (især krimiserien med "Shardlake", som foregår i 1500-tallet)
Nelson Demille (John Corey serien har en fed humor)
P.D. James (Dalgliesh serien er altid bare så dejlig velskrevet og moralsk funderet)
Don Winslow (en arvtager til Elmore Leonard indenfor små-gangster genren, hvor dialogen er vigtigst)
Arne Dahl (på trods af at han naturligvis har de korrekte helte og skurke som det skal være i Sverige)

Herudover bliver det kun til 2-3 bøger med faglitteratur årligt, som regel bøger om film eller musik.

NB (for at holde det on-topic): Senest 3 læste bøger:

Greg Iles: Mortal Fear
Dean Koontz: Fear Nothing
Deon Meyer: Dead Before Dying

Jeg var ellers fint tilfreds med kvinden i buret, og venter på fasanjagten kommer på skive eller gratis stream et sted

Det kan være jeg havde haft en anden mening hvis jeg havde læst bogen

Jeg læser alt muligt: horror, krimi, fantasy, klassiske romaner, socialrealisme, biografier. Det er nok kun sci-fi, jeg holder mig fra.

Jeg læser markant mindre i dag end for år siden. Jeg har nu om dage det lidt svært ved at sætte mig derhjemme og læse. Det er ret ærgerligt, men elsker, når det endelig sker.

_________________
Må DAHF altid bestå!

Jeg læser primært sci-fi, "klassikere" a la Steinbeck & Hemingway og biografier. Og gerne skævt humoristiske bøger a la Erland Loe. Modsat mester Holmsgaard springer jeg til gengæld helst krimierne over - min tolerancetærskel for seriemordere er for længst opbrugt Science fiction er, som fantasy, en temmelig misbrugt genre, der ofte bruges som undskyldning for at pumpe ligegyldigheder med flotte forsider ud. Så det må gerne være noget, der giver stof til eftertanke (som Philip K Dick eller Frank Herbert).
Lysten er der, men energien og tiden ikke i nær samme grad. Så når børnene er lagt, er det bare uendeligt meget lettere at kaste sig over en film fra bunken over i hjørnet, der står og stresser i al sin fine cellofanindpakning.

Faktisk har jeg det tit med bøger som med de mere krævende film - det er fantastisk at læse anmeldelser, købe bog/film hjem og gå og glæde sig til dem. Men når man så faktisk skal i gang (om det så er en bog eller en Ozu-film), kan det godt virke lidt som en uoverskuelig udfordring

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Jeg er egentlig enig, men så læste jeg middelalderkrimibogen Dissolution om krøblingedetektiven Matthew Shardlake. Når detektiven skal opklare mysterier i middelalderen, så er det straks mere interessant end standardhistorien om en kriminalkommisær, der arbejder for meget, er gået fra konen, drikker og ikke ser sine børn, som jo ligner standardopskriften på alle detektiver. De kan åbenbart ikke være almindelige mennesker og alligevel interessante.

Shardlake-serien breder sig i øvrigt hen over seks bøger, så der er noget dér, jeg skal have læst videre på ved lejlighed.



Jeg har aldrig gidet at læse science fiction - det er bare ikke min genre. Til gengæld har du helt ret i, at fantasy er en gennemtæsket genre. Kun Kvothe-bøgerne af Patrick Rothfuss har interesseret mig i de sidste 5-6 år. Jeg vil gerne læse nogle af de klassiske Dragon Lance-bøger igen, men det kommer jo til at koste (indsæt first world problem smiley her).



Der rammer du hovedet på sømmet for mig. Jeg har mange, større klassikere inden for både film og bøger, som jeg gerne vil i gang med, men det er bare nemmere at lægge sig og se Pacific Rim eller Olympus Has Fallen end at læse Paul Auster eller se Michael Haneke-film.

Jeg ville ønske, det var anderledes. Jeg ville virkelig ønske, at jeg fik sat mig ned og set mange af de film, som folk med større tanker om deres filmsmag end mig mener, at man behøver at se. Det sker bare ikke. Det har jeg efterhånden lært at affinde mig med.

På samme måde kan det være en kæmpe hurdle for mig at komme i gang med bøgerne. Guillermo del Toros Strain-trilogi vil jeg f.eks. gerne læse færdig, men jeg er ikke en gang kommet igennem anden bog endnu til trods for, at jeg faktisk synes, det var utroligt spændende at læse med. Coldbrook, som jeg læser pt., har jeg været i gang med i seks uger og er kommet 120 frem i den, selvom jeg synes, den er rigtigt god.

Ja, måske i weekenden... eller bliver det endnu en tv-serie i stedet? Jeg frygter det.

_________________
Må DAHF altid bestå!

Spot on! Jeg er i alt fald ikke blevet overvældet af variationen inden for genren, men måske har jeg bare kigget de forkerte steder.
Det værste ved seriemorderbøgerne er dog, at det hele er så fortænkt. "Morderen finder sine ofre ved at avertere med billig vinduespudning i den lokale Daglig Brugs, og når han så har vasket deres vinduer drukner han dem i Ny og forbedret Ajax, mens han nagler deres hænder fast til vinduesrammen med de legetøjsfly, som hans fordrukne far aldrig gav ham som barn". Ah, jamen selvfølgelig da. Det læste jeg godt i Søndagsavisen i sidste uge.


Det er sgu synd og skam! De bedste science fiction-historier sætter en eller anden tendens i samtiden på spidsen og leger med den - om det er 1984, Fahrenheit 451, Minority Report, Ender's Game eller andet. Desværre bliver genren for det meste synonym med rumskibe, laserpistoler og andet hejs, der står med lækre forsider på Fantasks hylder ved siden af de 31% af fantasysortimentet, der hedder noget med "Dragon" Dragon Lance var vel egentlig helt ok, inden der gik for meget pengemaskine og "lad os lave en trilogi om ham elveren, der krydsede gaden i baggrunden i kapitel 12" i den. Men personerne var nogle gange lidt for tydeligt fastlåst af D&D - man forventede næsten, at der dukkede INT- og DEX-stats op i beskrivelserne.


Ja, det er jo lige det - jeg læser højpandede, begejstrede anmeldelser på DVD Beaver og lignende steder og tænker, at jeg da ikke kan overleve ret meget længere uden at have set Umberto D eller Sansho the Bailiff. Så kommer filmene hjem, og så står de bare der og mobber mig Men når man først får taget sig sammen, går det jo for det meste ret overvældende godt - jeg fik fx. set Jean Vigos L'Atalante i weekenden, og den var jo sjov, skæv og underholdende. Så det kan lade sig gøre.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

De flest af dem jeg kender der fandt Kvinden i Skuret glimrende har nemlig IKKE læst bogen/bøgerne

Fasanjagten får jeg først evt set den dag jeg bliver tvangsindlagt til at se den. Ser derimod rigtigt meget frem til at læse yderligere om den rigtige Carl Mørck i den nyeste bog.

Ikke alle krimier er med seriemordere. Det synes bare sådan fordi de som regel har det største markedsføringsbudget. Jeg kan anbefale andre "takes" på krimien, og det udvider selvfølgelig udvalget, hvis man kan læse dem på engelsk:

Elmore Leonard: Mesteren af dialog. Ofte plots med smågangstere og forholdsvis moderate "heist's".
Janet Evanovich: Serien med dusørjægeren Stephanie Plum fra New Jersey er humoristisk og selvironisk.
P.D. James: Inspector Dalgliesh er en voksen, retfærdig, intelligent og moralsk opklarer i den bedste britiske tradition.
George Pelecanos: Hårdkogt og ofte med race-betingede temaer fra Washington D.C.
Peter Robinson: Nærmest hyggelig serie med Alan Banks i Yorkshire, England.
Minette Walters: Ofte med udgangspunkt i aktuelle sociale problemer.
Carl Hiaasen: Selv om plottet næsten altid er om miljøsvin i Florida, så er karaktererne bare så langt ude at det er hylende morsomt.

Samtidig er disse forfattere alle så velskrivende at siderne nærmest vender sig selv, så man ikke går død i at det nærmest føles som lektier at læse dem (hvilket ofte kan ske med "klassikere", eller kritiker-darlings, som "fornyer" sproget).

Så blev jeg enig med kronisk syreopstødsgalderamte Henriksen! Carl Mørck på bog er godt. Carl Mørck på film er møg. Jeg har aldrig læst Fesenjægerne, men har læst de andre. De er okay. Kvinden i buret på film er noget skidt.

_________________
Må DAHF altid bestå!

Sådan er det jo tit og ofte

Det er vist kun Harry Potter og Ringenes herre der sådan for alvor er gået fri af hate fra bøgernes fans

Hvordan i alverden kan du formode det? Som kæmpe Tolkien fan hader jeg Peter Jacksons misfostre mere end stegt lever, heldagsregn og parkeringsvagter tilsammen. Skulle du bruge et minut på at søge lidt rundt online, vil du lære, at jeg langt fra er den eneste.

_________________
The artist formerly known as Konigsberg