Jeg har lige modtaget en lille overraskelse fra UPS. Jeg sendte en enkelt bestilling til Barnes & Noble den 21. juli på i alt syv BD'er. Efter at have rykket og ventet i fire uge fik de endelig sneglet sig sammen til at sende filmene.
Af en eller anden grund havde de valgt at dele tingene op i tre forsendelser. Jeg er jo basalt set ligeglad, men denne gang kom tingene med UPS. Filmene ankom efter ca. en uge (omkring 25. august). Fint nok.
Den 7. september fik jeg så en opkrævning fra UPS på 180, heraf 120 kr. i "udlægsgebyr". Betalingsdag: samme dag. Flot! Jeg ringer til UPS og får betalingen udskudt.
I fredags (16/9) fik jeg så to stk opkrævninger mere. Sendt den 14. september fra Schweiz og med betalingsdato 31. august. Back to the future. Jeg ringede, og UPS-servicedesk lod ikke til at finde det underligt, at de sendte mig en regning, der var overskredet med mere end to uger.
Og så var der så lige 2x 120 kroners gebyr ekstra. Så... i alt 360 i gebyr + moms af varerne, så godt en ekstraregning på 800 kr. oven i en forsendelse til ca. 1050 kr.
Alt i alt en masse ventetid og en masse latterlige gebyrer, fordi B&N sender pakker som idioter. Aldrig mere B&N.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film