Spørgsmålet er måske lidt, hvor stor en del af omsætningen TP havde på musik, og hvor stor del på film.
På filmdelen har satellitkanaler vel også taget en del terræn.
Hvor stort er behovet, for at købe film, hvis der hele tiden er en god film, på en af de mange kanaler i kabelpakken?
Her er det naturligvis ikke entusiasten jeg tænker på, men mere den brede del af filmpublikummet.
Jeg kender en 'filmsamler', som ikke rigtigt kan betegnes som entusiast.
Han havde, på et tidspunkt, et spindel CD-r'er med film, hvor der vist kunne ligge en film pr. CD-r.
Næppe imponerende kvalitet.
Jeg havde en del DVD'er, som han ikke mente var 'værd at spilde en krone på'.
Det skulle naturligvis forstås således, at han ikke ville spilde en CD-r, som kostede en krone, på en DVD, som jeg havde købt i Laserdisken til vild overpris.
Og naturligvis var dette en hån, overfor kvaliteten af nævnte film.
Hvordan man, som instruktør, opnår at lave film, der er mere end en krone værd, må være punkt ét.
Punkt to må så være at sælge den, til det den er værd, og tjene filmens omkostninger ind, som minimum.
I den forbindelse kan de fysiske forretninger måske nok være for dyre i drift.
I hvert fald, hvis der skal stå mere end en erhvervspraktikant bag disken.
EDIT: Har lige set, at Laserdisken eksisterer endnu.
Her er da noget, fra virkelighedens univers, der er mere mystisk end X-files.